Ønske i Herlev: Lad os få en stafet for livet igen
Kræftens Bekæmpelse i Herlev er gået i gang med at få en dag med fællesskab og motion i byen tilbage.
Sæt af en dag af til motion og fællesskab og saml penge ind til kampen mod kræft.
Det er teamet for 'Stafet for livet', som tidligere er blevet holdt flere gange i Herlev. Sidste gang var i 2019, og så kom corona og satte en bremser for dette fællesskab, og siden er det ikke kommet op at stå igen lokalt.
Nu tager Herlev Lokalforening af Kræftens Bekæmpelse et nyt initiativ, for at Stafet for Livet atter kan arrangeres.
»Vi vil gerne have en stafet for livet i Herlev igen, da det er et arrangement der skaber fællesskab i byen, og som giver rum til den svære samtale om sygdom og de følelser det bringer med sig,« lyder det fra Kamilla Rydahl, bestyrelsesformand for Herlev Lokalforening af Kræftens Bekæmpelse.
Skal det kunne lykkes, kræver det frivillige kræfter, som bakker op og gør en indsats for sådan et omfattende arrangement. Derfor inviteres der til møde om initiativet mandag 22. september klokken 19 på Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev, Herlev Hovedgade 172.
LÆS OGSÅ: Røde Kors vil sætte indsamlingsrekord

Der er lukket for kommentarer