Herlev Bladet

Op og ned: Der er sat dato på, hvornår elevatoren åbner

Tunnelen under boulevarden bliver ifølge Ballerup Kommune fuldendt denne uge, når elevatoren indvies.

Nu bliver det nemmere at færdes med barnevogn, rollator, kørestol eller som gangbesværet, hvis man vil bevæge sig mellem de to centre i Skovlunde under Ballerup Boulevard. 

Elevatoren i tilknytning til tunnelen bliver ifølge Ballerup Kommune åbnet torsdag denne uge, torsdag 27. august. 

I løbet af de seneste måneder er også etableret gelændere ved trappen ned til tunnelen, hvilket har været efterlyst af en del borgere. 

Elevatoren er forsinket i flere omgange, og tunnelen blev  fire millioner kroner dyrere, fra projektet blev vedtaget, til det blev fuldført, og den samlede udgift for tunnelen er 14,6 millioner kroner. 

Tunnelen har i årtier været en forbindelsesvej mellem det nordlige og sydlige Skovlunde og var lukket nogle år i forbindelse med det omfattende byggearbejde, men blev efter et ønske blandt borgerne i Skovlunde åbnet igen i begyndelsen af 2024 og skulle nu være fuldendt. 

LÆS OGSÅ: TV-optagelser i Skovlunde Bypark 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!