Opråb: Manglende tider og faciliteter presser foreningsfællesskaber

Mindre træningstid og flere harpiksfrie dage, det vil sige dage, hvor man ikke må træne med harpiks, er resultatet af Herlev/Hjorten Håndbolds forhandlinger med de andre foreninger og med Herlev Kommune om haltider for de næste to år. Samtidig kan foreningen se, at medlemstallet stiger, og det går ikke i længden, lyder det fra foreningen, der nu står frem med et budskab til de andre breddeforeninger og til kommunen.

»Ønskescenariet er, at kommunen kommer til bordet og tager taktstokken, så vi ikke havner i en situation, hvor foreningerne bekriger hinanden. Vi er interesseret i en åben og ærlig dialog, for fornemmelsen er faktisk, at alle er kede af at dukke op til et forhandlingsmøde, hvor det bare er op til foreningerne, det vil sige Herlev Floorball, BMS Herlev Basket og os, som det er nu,« fortæller Anders Ølsted Jensen, der er bestyrelsesmedlem i Herlev/Hjorten Håndbold.

Han tilføjer, at fornemmelsen ved det seneste møde netop var, at kommunen bevidst holdt sig uden for forhandlingerne og bad foreningerne om selv at finde frem til en fælles løsning. Noget der altså ikke lykkedes optimalt for alle parter.

LÆS OGSÅ: Partier sår tvivl om elitesatsningsaftaler

Nødt til at handle

Det samme gjorde sig gældende ved forhandlingen for to år siden, hvor Herlev/Hjorten Håndbold ifølge Anders Ølsted Jensen også mistede tider. Derfor råber de vagt i gevær nu, fordi medlemstallet og dermed pladsproblemerne ser ud til at stige. Ifølge tal fra DGI/DIF er udviklingen gået fra 416 i 2022 til 561 i 2025. Det skyldes blandt andet en tilgang af medlemmer fra foreninger i nabobyer som Skovlunde, der flytter, fordi de ikke er plads til dem. Det er også begyndt at blive en udfordring i Herlev og ser ud til at være et generelt problem, både for flertallet af foreninger i Herlev, hvis medlemmer på et år er steget med 364 til 15.798 i 2025, men også på landsplan.

Vi er frivillige, og det er mange timer, vi lægger i det, så vi er også nødt til at have opbakningen fra kommunen. Vi er nødt til at have faciliteterne

»Vi bliver jo nødt til at løse det, så vi henvender os både til foreningerne og fællesskabet blandt foreningerne i Herlev, men også til kommunen med budskabet om, at de bliver nødt til at gøre noget. Hvis de bliver ved med at bygge boliger, og de bliver ved med at ville have folk til Herlev, hvilket er fedt, mega godt, så bliver de bliver også nødt til at tænke bredere end bare boliger,« påpeger Niklas Preusse Larsen, der er ungdomstræner og spiller for Herlev/Hjortens herresenior.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mangler flere faciliteter

Formand Charlotte Baagø Madsen skærer ind til benet:

»Det her er et nødråb om, at vi gerne vil være med til at aktivere herlevborgerne, men vi kan kun være med til en vis grænse. Vi er frivillige, og det er mange timer, vi lægger i det, så vi er også nødt til at have opbakningen fra kommunen. Vi er nødt til at have faciliteterne. Det er ikke kun en skøjtehal eller kunstbaner og græsarealer, der skal bygges. Vi mangler også nogle indendørsfaciliteter,« fastslår hun og understreger, at foreningen allerede gør alt, hvad den kan for at optimere de tider og den plads, den har fået.

fint med et plejehjem, fordi vi har også brug for at passe på de ældre. Men vi har også brug for at passe på de unge

For eksempel er nogle af trænerne blevet uddannet i pladsudnyttelse, og nogle dage på ugen træner for eksempel Dame 1, Dame 2, U17 og U19 piger i samme hal på samme tid.

»Så vi har jo optimeret på træningerne, men på et eller andet tidspunkt, så kan der jo heller ikke være flere spillere,« bryder Anders Ølsted Jensen ind, mens træner Niklas Preusse Larsen supplerer:

»Skrækscenariet er, at vi ikke kan tilbyde det, vi burde, i forhold til udviklingen af unge spillere, og i forhold til faciliteter, og det gør, at folk simpelthen rykker væk fra Herlev,« frygter han.

Brug for langsigtet plan

Kan I forstå, hvis kommunen fx prioriterer anderledes i disse år og hellere vil bruge penge på at bygge skoler og et plejehjem end en hal?

»Det er meget fint med et plejehjem, fordi vi har også brug for at passe på de ældre. Men vi har også brug for at passe på de unge. I vores perspektiv er det meget de unge, der fylder,« pointerer Niklas Preusse Larsen, der som sine frivillige kollegaer efterlyser langsigtede planer for, hvad der skal ske.

 Hvordan har I det med at være fanget i den her problematik mellem succesen ved at få flere medlemmer, men at I måske snart står i en situation, hvor I ikke kan rumme dem?

»Det er ubehageligt. Det er overhovedet ikke fedt. Vi vil jo helst gerne have, at der er plads til alle i Herlev,« fortsætter Niklas Preusse Larsen, mens hans formand Charlotte Baagø Madsen oplyser, at de har gjort opmærksom på problematikken både i Idrætsforum og i HI, og at det er flere år siden, de sidst hørte nyt om en ny hal i området.

Det var i 2023, hvor en underskriftsindsamling fra bekymrede naboer satte en stopper for projektet, før det overhovedet var kommet i gang.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ikke skolehallerne

Herlev Floorball Club var også med til det seneste halfordelingsmøde, og foreningen er enig i det budskab, som Herlev/Hjorten Håndbold gerne vil fremme.

»Det er et kæmpe problem, at der ikke er nok egnede haller. For eksempel skal vi bruge bander for at kunne spille, så de eneste haller, vi kan være i, er gymnasiehallen og Herlev Hallerne, men det er ikke haller, som håndbold og basket kan bruge, fordi målene ikke er korrekte eller, fordi der ikke er basketkurve,« forklarer Sofie Svendstrup fra floorballklubben.

Hun tilføjer, at floorball har forespurgt, om man kunne være i skolehallerne, men det kan ikke lade sig gøre, fordi man ikke indkøbt bander og ikke kan opbevare dem, lyder det. Desuden skal sådan et indkøb først besluttes politisk via kommunens facilitetsstrategi, hvilket ifølge hende trækker processen i langdrag.

»Vi har også brug for flere timer, fordi kommunen også tager tider til sine arrangementer. Og det er også, som det skal være, men så mangler vi nogle alternativer, og hvis vi ikke får dem, mister vi medlemmer,« fortsætter hun, der ligesom Herlev/Hjorten Håndbold mener, at kommunen er nødt til at træde i karakter.

»Det skulle man have gjort allerede sidste år, for der er brug for flere faciliteter. Senest har HI Fodbold også efterspurgt, om man kunne bruge hallen, og så er vi lige pludselig fire foreninger, der skal deles om tiderne,« påpeger hun, der kan se ude i horisonten 2027-2028, at det begynder at knibe med pladsen.

HI-formand inviterer til dialog

Herlev Bladet har også spurgt BMS Herlev Basket, som ligeledes deltog i mødet, om klubben kan genkende de andre klubbers oplevelse, men ifølge formand Milen Tesfaldet ønsker man ikke at kommentere:

'Vi har i bestyrelsen valgt at gå til kommunen med de udfordringer, der kan opstå, i stedet for at udtale os til Herlev Bladet. Da problemstillinger løses bedst, når man bruger hinanden aktivt. For eksempel når man går til hestens mule i stedet for til hestens hale', skriver hun.

Til gengæld vil Annelise Fenger, der er formand for Herlev Idrætsforening (HI), som både favner basket, håndbold og floorball, gerne kommentere:

Vi var glade for, at der blev taget hul på diskussioner om Herlev Hallerne, og der efterlyser vi nu, hvad der skal ske, efter det blev lagt dødt

»I mange år har jeg ikke været involveret i brugermøder, fordi de har kørt stille og roligt, og alle har kunnet tage hensyn til hinanden, men det er klart, at der vil altid være kamp om tider i hallerne, og det er der også i skolegymnastiksalene, fordi vi arbejder på at få flere børn i klubberne, noget borgmesteren også støtter. Derfor var vi også kede af, at projektet omkring Herlev Hallen blev lagt dødt,« lyder det fra formanden, der arbejder på at få de tre foreninger til at mødes igen.

»Uanset fordeling vil vi gerne have, at alle afdelinger i HI kan snakke sammen,« lyder Annelise Fengers budskab.

Ønsker stadig en ny hal

Et andet budskab fra hende er, at der er brug for flere faciliteter og gerne en ny hal.

»Vi var glade for, at der blev taget hul på diskussioner om Herlev Hallerne, og der efterlyser vi nu, hvad der skal ske, efter det blev lagt dødt. Det skal også ses i lyset af, at der er kommet flere indbyggere, og at vi arbejder på at få flere børn til at dyrke idræt,« siger hun, der mener, man bør tage drøftelsen nu om, hvad der skal ske med Herlevs faciliteter inden for de næste fem år.

»Jeg ved godt, der er meget god vilje hos politikerne, men ønsker er ikke nok, det skal være mere konkret, og vi vil gerne inddrages,« understreger hun, der har haft vendt ønskerne i Idræts- og Fritidsforum og i Idræts- og Fritidsrådet.

Skal hun selv blive mere konkret drejer det sig blandt andet om en ny hal:

»Der skal ikke nødvendigvis bygges en stor hal syd for stationen, hvor der er kommet mange nye boliger og indbyggere til, for Herlev Kommune er ikke større end som så. Men hvis der kommer en ny skole der, så skal der også være en skolehal, det er helt naturligt. Men jeg synes, der skal ske noget i området omkring Herlev Hallerne,« siger hun med tanke på det kuldsejlede projekt fra 2023.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ikke ved Herlev Hallerne

Michele Møller Amundsen (S), der er formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, er enig i, at der på et tidspunkt skal ske noget i Marielundkvarteret i Herlev Syd, men ikke i området ved Herlev Hallerne, for det har man som nævnt prøvet før, og det kunne ikke lade sig gøre.

»Jeg tror, vi på et tidspunkt skal have en ny hal i syd for at gøre Marielundkvarteret færdigt. Vi ville jo gerne have skabt en ny hal ved Herlev Hallerne, men det var der ikke politisk opbakning til, fordi der skulle komme nogle udefra og bygge boliger, og derfor er der ikke sket noget der, og jeg ser heller ikke et politisk flertal lige nu i forhold til at til at gå den vej,« påpeger udvalgsformanden.

Vi skal udnytte de faciliteter, vi har bedst muligt, og det gør vi ved, at vi ikke kun bygger til nogen, der kommer fra klokken 16 til 20

»Og som kommune har vi ikke mulighed for at skabe en ny hal deroppe i forhold til anlæg. Så skal der komme nogle udefra, men så skal de havde noget til gengæld som for eksempel byggeretter,« nævner hun, der altså tror mere på udbygningen af Marielundkvarteret.

Hvis og når der kommer en ny skole i syd, og det bliver med en ny gymnastiksal, vil det så være planen også at bygge en hal derudover?

»Der skal være en skolegymnastiksal, men om det også er rentabelt at bygge en selvstændig hal, det ved jeg ikke. Så skal vi måske lave en kombination. Vi skal udnytte de faciliteter, vi har bedst muligt, og det gør vi ved, at vi ikke kun bygger til nogen, der kommer fra klokken 16 til 20,« understreger hun.

Skolehaller i spil

Det gælder også for de nuværende faciliteter i kommunen, hvor netop gymnastiksalene på skolerne bør komme mere i spil, vurderer udvalgsformanden.

»Jeg oplever, at der er et pres på de faciliteter, som der er få af altså badene, ishockeyhallen og så vil alle gerne være i Herlev Hallerne, men vi har også ledig kapacitet i skolehallerne, og selvom de er for de mindste, så kunne man godt flytte nogle aktiviteter ud i en af skolehallerne,« siger Michele Møller Amundsen, der, præsenteret for håndbold- og floorballklubbens udfordringer ved det (kan ikke bruge harpiks og bander), tror, at det også kan handle om en kulturændring, hvis man pludselig skal træne et andet sted.

»Jeg synes, vi er blevet gode til at tale sammen, og det skal vi blive ved med. Måske skal vi skal tage en kulturdialog, for jeg kunne sagtens se, at vi skulle bruge vores skolegymnastiksale på en anden måde,« pointerer hun, der opfordrer foreninger og klubber til at bruge kommunens facilitetsstrategi, hvis der er konkrete ønsker til opgradering af faciliteter som for eksempel til opbevaring af bander.

Generelt set mener udvalgsformanden altså ikke, at presset er så stort, at man ikke kan klare det ved at gå dialogens vej, og netop den proces, der er i forvejen med fysiske møder, som typisk sættes i stand, når foreninger har ønsket de samme tider i kommunens bookingsystem, oplever hun som velfungerende for det meste. Netop fordi kommunen ikke har taktstokken, men fordi foreningerne klarer det selv, lyder det.