På de europæiske racerbaner: Nikolajs eventyr med fart på

Det er en stille og kold dag sidst på året i en villa på Sandbjergvej i Skovlunde. 

Noget af en kontrast til et motorløb i Centraleuropa. Sådan nogle løb har 19-årige Nikolaj Dyrved været på en del af i år gennem Formel 4-serien, hvor der har været seks løb i sæsonen, og han har kørt for holdet Maffi Racing fra Geneve. 

I Skovlunde bor han med sine forældre og lillebror, og han drømmer om en ny sæson på de europæiske racerbaner.

Jeg kommer virkelig ind i en anden verden, det er nærmest et eventyrliv

Søger sponsorer 

Selvom man er med fremme i feltet, koster det penge at deltage, og Nikolaj – godt hjulpet af sin far – prøver derfor at skrabe 1,5 millioner kroner ind til næste sæson, for eksempel ved at finde sponsorer og samarbejdspartnere. 

»Nu står vi i en situation, hvor sæsonen er slut, og der skal findes økonomi til en ny sæson. Jeg tænker, at der kan skabes en superfed oplevelse, hvis man har tid og lyst til det. Så har man interessen for det, så er der i hvert fald meget at hente her,« siger han og nævner, at han også tænker på at holde oplæg om sporten. 

Han har også deltaget i netværksmødet Leaders Week i London. 

»Jeg netværker, og forhåbentlig kommer der noget ud af det, og planen er, at jeg skal lidt rundt.«

Top 3 blandt de unge 

Nikolaj Dyrved kan se tilbage på en særdeles god sæson, hvor det lykkedes ham at blive nummer tre blandt de unge kørere – kaldet ’rookies’, som han fortæller, at der har været omkring 12 af. 

»Og så skal det jo sjovt nok lige siges, at alle dem, som var rookies, er jo gået all in på det. Der jo også nogen, der har ligget og testet hele tiden og har langt mere køretid og for eksempel kører det italienske Formel 4 og bruger 15 millioner kroner på en sæson, hvor jeg håber på 1,5 millioner,« siger han for at sætte feltet og hans situation i perspektiv. 

I hjemmet i Skovlunde er det synlige bevis på en tredjeplads en pokal. 

»Det er lidt sjovt, da du skulle hjem med den, fordi du kunne ikke have den med i bagagen. Så den skulle du have med i hånden oppe i flyet. Jeg forstår ikke, hvordan man kan få lov til det, når den er lavet af metal, men så er det okay med et trofæ,« bemærker Nikolajs far Lars Dyrved, der har været meget involveret i sønnens karriere og er det fortsat og også har støttet økonomisk.

Det begyndte til grandprix

Det er ikke fordi, at Nikolaj Dyrved er vokset op med motorsport, udover der har været noget Formel 1 på skærmen i ny og næ i barndomshjemmet. Familien besluttede dog at besøge Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj for lidt over 10 år siden, og det betød en stor ændring i Nikolajs liv, som påvirker ham i dag. 

»Så gik vi lidt rundt derude, og jeg syntes allerede der, at det var supernice. Så gik vi forbi en stand fra Power Racing fra Herlev, hvor de fortalte lidt om det, og så fik jeg virkelig lyst til at starte der,« husker han.

Power Racing var en indendørs gokartbane, der lå på Lyskær. Der var bare et problem i forhold til, om Nikolaj kunne begynde der, man skulle nemlig være 10 år, og det var han endnu ikke fyldt. 

»Så blev jeg jo lidt irriteret. Men vi fik så en mulighed for at komme ned og køre alene, og det syntes jeg allerede var supersjovt. Så dagen jeg blev 10 år gammel, så tilmeldte vi os klubben,« fortæller han. 

Dansk mester som 14-årig

Power Racing er et sted, som han sætter stor pris på for at have betydet meget for ham, og han blev ved med at komme på stedet, også efter hans karriere tog fart – bogstavelig talt – andre steder. Han ærgrer sig derfor over, at Power Racing måtte lukke for snart to år siden. 

Det tog fart på flere måder for Nikolaj, da han var begyndt at køre indendørs gokart, og han blev danmarksmester i elgokart som 14-årig. Siden rykkede han udendørs og fik sin egen gokart på den udendørs bane i Roskilde, som er en stor bane i dansk motorsport i det hele taget, og snart fik han mulighed for at køre andet end gokart. 

Han rykkede videre til Formel 5-biler, inden han fik kørekort. Og det var noget af en udfordring. 

»Formel 5 er en meget gammeldags racerbil, og det er svært for en 16-17-årig knægt, der ikke har kørekort og aldrig har kørt manuel bil, at køre med kobling, manuelle gear og uden servestyring. Men jeg kørte den, og det gik egentlig okay. Så fik vi et mindre uheld, men det var ikke noget stort,« siger han. 

Senere blev det til Formel 4, først i Danmark og siden i udlandet. Det er en dyr sport, men han fremhæver samtidig, at han er blevet taget godt imod, og nøglepersoner har givet ham chancer, både i Herlev, Roskilde, Danmark som helhed og nu i udlandet. Han sætter stor pris på ejerne af holdet Maffi Racing. 

Et eventyrliv 

Når han skal sætte ord på sin sport, nævner han fascinationen af at træde ind i et helt særligt univers, som er svær at beskrive med ord. 

»Det er så vildt. Det er en følelse, man næsten selv skal prøve, som jeg ikke kan sætte 100 procent ord på. Når du tager hjelmen på, lukker du alt andet ude, og når man så kører, er man lidt i et vakuum eller en boble og i sin egen verden. Alt andet er lukket ude, og det er meget specielt,« siger han og nævner nogle tilsvarende ting, hvor mennesker kan føle noget af det samme. 

»Jeg kommer virkelig ind i en anden verden, det er nærmest et eventyrliv. Det tror jeg også, at andre oplever, hvis de har en sport eller andet, de går super meget op i. Det kan også være en skoleopgave, man interesserer sig super meget for, og så lige pludselig er der gået seks timer, og så vågner man lidt fra en trance, når man er ude af det.« 

Hjælpetræner i håndbold 

Nikolaj Dyrved har da også haft andet end motorsport i sit snart 20-årige liv, både skole og andre interesser. I sommer blev han HHX-student fra Ballerup, og inden da gik han i folkeskole i Skovlunde Skole, både på Lundebjerg- og Rosenlundafdelingen i løbet af skoletiden. 

Håndbold har også fyldt meget i hans liv, og her spillede han i Skovlunde i seks år. 

»Det var jeg rigtig glad for, og jeg troede i en lang periode, at det var det, at jeg skulle,« siger han og akkurat, som han nævner, at han inden for motorløb sætter pris på fællesskab og frivillighed, så meldte han sig som hjælpetræner for yngre håndboldspillere, da han var 14-15 år. 

»Jeg havde selv et fantastisk trænerpar, som virkelig udviklede os, som spillede der,« fortæller han. 

Han endte dog med at kvitte håndbolden. Dels begyndte motorsporten at fylde mere, og dels skete der nogle ændringer i den lokale håndboldklub i Skovlunde, der gjorde, at han ikke kunne se sig selv i det længere. 

LÆS OGSÅ: Eagles-træner: Vi skal styrke defensiven