På tre dage: Seks tyverier i samme butik
Netto i BIG har to uger i træk været særdeles plaget af butikstyve, i sidste uge var der hele seks tyverier i butikken.
Hele tre butikstyverier på en dag og seks tyverier i løbet af tre dage. Det var Netto i BIG udsat for i sidste uge, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Onsdag 8. juli var der tre anmeldelser af butikstyveri klokken 16.47, 20.26 og 21.02, hvor der blev stjålet for henholdsvis 143, 51 og 165 kroner. Når det gælder de 51 kroner, lykkedes det at tilbageholde en 50-årig kvinde.
Torsdag 9. juli stjal en 44-årig mand for 114 kroner klokken 17.28 og en 29-årig mand for 343 kroner klokken 19.32.
Det sjette og sidste butikstyveri i Netto i BIG i sidste uge var for 245 kroner fredag 10. juli klokken 17.01.
Udover de seks butikstyverier i samme forretning er der pt. ikke registeret flere af den slags tyveri i Herlev i politiets rapporter for uge 28. Det var anden uge i træk, at denne Netto var plaget af butikstyve, ugen inden var der tre tyverier i forretningen - alle 5. juli.
I sidste uge er der også noteret et indbrud, i en villa i Emtedalen 10. juli mellem klokken 12 og 18.30. Her var der opbrudt en hoveddør.
LÆS OGSÅ: Tyverierne i forrige uge

Der er lukket for kommentarer