Herlev Bladet

Påske for indlagte børn: Der inviteres til leg på hospitalet

Legeheltene arrangerer påskefejring på blandt andet Herlev Hospital.

Påsken er for mange fyldt med påskefrokoster, familiehygge, chokolade, påskeæg samt ferie og sjov for børn.

Men for børn, der er indlagt på landets hospitaler, kan højtiden blive ensformig og kedelig. Legeheltene forsøger at gøre påsken sjovere for indlagte børn, for eksempel når de rykker ud på Herlev Hospital.

»For selvom man er indlagt i påsken, så skal man ikke gå glip af den årlige påskehygge,« lyder det fra Legeheltene, som blandt andet sørger blandt andet for påskeskattejagt, hvor alle børn vil få et flot påskeæg med lækkerier.

Særligt i højtiden kan det være svært at være væk fra det fællesskab, der finder sted uden for hospitalet

Børnene får også mulighed for at lave deres helt eget dyr af marcipan.

Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden som står bag Legeheltene, byder festen velkommen: 

»Legeheltenes formål er at bringe hverdagens øjeblikke ind på landets hospitaler. Det er vigtigt for os, at de indlagte børn kan deltage i de samme aktiviteter som deres kammerater i institutioner og skoler. Særligt i højtiden kan det være svært at være væk fra det fællesskab, der finder sted uden for hospitalet. Vi går derfor meget op i at fejre påskens traditioner med alt, hvad der hører med,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Rytmik for børn på biblioteket

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!