Partier begejstret for at Herlevs skolebørn måske alligevel kan få gratis frokost

I flere år har SF Herlev ønsket sig gratis skolemad i Folkeskolen. Det være sig både morgen- og middagsmad. I efterårets budgetaftale for 2025 blev alle partier på nær Liberal Alliance enige om gratis morgenmad til mellemtrin og udskoling, da indskolingen allerede får det i SFO’en. Men frokosten sprang man over. Med det nye finanslovsforlig på Christiansborg tyder noget på, at flere skolebørn, også i Herlev, nu alligevel kan se frem til gratis frokost. I hvert fald er regeringen, SF og De Radikale blevet enige om fra august næste år og 3,5 år frem at udrulle madordningen som et forsøg for 20.000 skolebørn over hele landet. Vurderingen er, at det vil koste omkring 854 millioner kroner.

»Det er vi svært begejstret for. Det har stået i vores valgprogram de sidste mange år med et måltid mad til alle skolebørn, og vi har også bragt det med til budgetforhandlingerne. Drømmescenariet har været for os, at alle børn har mulighed for at få et gratis måltid mad hver dag. Vi skrev ovenikøbet et gratis økologisk måltid mad i vores valgprogram,« fortæller det ene af SF’s to kommunalbestyrelsesmedlemmer Betina Skovby.

Vi ved jo, og det er derfor vi startede med udskolingen, at store unge ikke får spist og drukket ordentligt, og derfor er koncentrationen svær

Hvorfor er det så vigtigt med gratis skolemad, bør man ikke bruge pengene på andre områder i Folkeskolen?

»Vi ved jo, og det er derfor vi startede med udskolingen, at store unge ikke får spist og drukket ordentligt, og derfor er koncentrationen svær. Og dér, hvor man har forsøgt sig med gratis skolemad, udtaler børn, at de får en anden ro på. Der bliver skabt noget fælles socialt omkring et måltid mad. Så drømmescenariet er ikke, at man går ned i en kantine, og så er der 500 unger, der skal have mad på samme tid. Man kunne måske dele det op klassevis. Men målet er, at vi får skabt noget fællesskab og ro omkring et måltid mad,« påpeger SF’eren.

Læs mere om finanslov og skolemad her

Artiklen fortsætter efter billedet.

For alle

De fleste børnefamilier kan vel smøre deres madpakker selv og har gjort det i mange år. Hvorfor skal staten blande sig?

»Der er masser af børn og familier som ikke har det overskud. Jeg er gået ind i politik for at passe på udsatte, og de får ikke nødvendigvis det måltid mad, de har brug for. De kommer måske hjemmefra uden morgenmad og har nok ikke fået nogen madpakke med, og selvom man har fået mad med, så er den ikke særlig lækker, når den har ligget der i nogle timer,« forklarer Betina Skovby og tilføjer, at et gratis måltid middagsmad ikke behøver at være det store, men kunne for eksempel bare være en sund og grøn omgang pastasalat.

Kunne man så ikke nøjes med kun at gøre ordningen for dem med behov?

»Jeg synes, at den skal være for alle,« lyder det fra Betina Skovby, der godt er klar over, at der nu skal findes en model for, hvem der i første omgang skal have gavn af forsøget.

For alle kan ikke få. Ifølge Danmarks Statistik gik der nemlig i 2023 678.544 elever i grundskolen, hvilket betyder, at forsøget til en start kun omfatter cirka tre procent – skal det bredes ud, vurderes det at koste over tre milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Styrker trivslen

Også Marco Damgaard (S), der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev, er glad for, at der nu måske bliver mulighed for gratis frokost til skolelever i Herlev. Han forklarer, at en af årsagerne til, at det ikke vandt genklang under budgetforhandlingerne, var, at det simpelthen ville blive for dyrt, hvis man skulle lave en madordning med etablering af produktionskøkkener og et køkkenteams lig den, man har på flere københavnske skoler inklusiv den i Tingbjerg, hvor han selv er skoleleder. Her har man kørt med ‘madskole’ i 10 år, og 400 ud af 600 børn spiser hver dag frisk tilberedt skolemad til mellem 20 og 25 kroner pr. måltid.

Et ordentligt måltid mad, der er sundt og nærende, giver den benzin, som børnene har brug for i løbet af en dag

»Vi har et køkkenteam, som laver frisk økologisk, sund og nærende mad hver dag, og vores mad er lysår bedre, end det man kan få igennem Sund Skolemad, som ordningen, der koster 35 kroner pr. måltid, hedder i Herlev,« påpeger lokalpolitikeren, der vil arbejde for, at Herlev bliver en del af finanslovsforligets forsøgsordning.

»Jeg tror på, at det her vil styrke trivslen på vores skoler på langt sigt og læringen, og jeg tror, det vil gavne nogle af de områder, hvor skolerne i forvejen er udfordret. Skolemad er godt for alle uden undtagelse: Høj, lav rig og fattig. Et ordentligt måltid mad, der er sundt og nærende, giver den benzin, som børnene har brug for i løbet af en dag,« vurderer han og tilføjer:

Skal være en mulighed

»Så er der nogle børn, som i dag allerede får det i madpakken, og de er godt stillet, men hvad med alle de andre børn, som ikke får mad med, eller ikke får den bedste mad med,« spørger han, der mener, der kan være tale om en større gruppe, hvor det er tilfældet.

Hvorfor så ikke nøjes med at lave en ordning, som kun gælder de børn med behov?

»Man kan og skal ikke tvinge mad ned i alle elevers munde, men det skal være en mulighed, så vi øger, at der bliver lige muligheder for alle børn (…) Det vi kunne drømme om – nu kender vi ikke regeringens rammesætninger – men hvis vi kunne skabe en ordentlig madordning, så alle, der gerne ville være med, skulle betale 20 eller 25 kroner, så tror jeg flere ville komme med. Så man kan diskutere, om den skal være gratis eller en hybridmodel,« understreger Marco Damgaard.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Fratager forældreansvaret

Hanne Bjørn fra Liberal Alliance var den eneste, der under de kommunale budgetforhandlinger stemte imod forslaget om at indføre nogen form for gratis skolemad, her morgenmad, i Herlevs folkeskoler. Derfor synes hun heller ikke om punktet i det nye finanslovsforlig.

»Jeg synes stadig, det er fuldstændig vanvittigt. Skatteyderbetalt madpakke og morgenmad er et forældreansvar, og jeg synes, det er vigtigt, at vi fastholder, at vi har et ansvar som forældre også. At staten ikke bare overtager det ansvar, for når ansvaret gives fra os, så slipper vi det også, og så begynder man også at få en forventning om flere ting, som staten skal tage sig af,« påpeger hun.

Jeg synes stadig, det er fuldstændig vanvittigt. Skatteyderbetalt madpakke og morgenmad er et forældreansvar

Derudover mener hun modsat de andre partier, at pengene (300.000 kroner i Herlev) burde gå tilbage i skatteborgernes lommer, så de kan få større frihed til selv at vælge.

Men hvad med de familier, som ikke formår at smøre en madpakke eller give deres børn sund mad med i skole?

»Jeg kan sagtens forstå, at der er virkelig få familier med forældre, som ikke formår at give deres børn madpakker med, og dem, synes jeg, vi skal hjælpe, men ikke med statsfinansieret mad,« siger hun.