Herlev Bladet

Personlige rekorder og danske mesterskaber til unge Herlev-svømmere

Ella fra Herlev sikrede sig tre danske mesterskaber, derudover vandt hun samt hendes søster Asta tilsammen tre bronzemedaljer.

I weekenden var fire unge svømmere fra Herlev Svømning til Danske Mesterskaber for årgangssvømmere i Ringsted.

Stævnet havde deltagelse af de 400 bedste svømmere i årgang 2010 og 2011 fra hele landet. og Herlev var repræsenteret af Asta Kruse Enemærke, Clara Nymark Føge, Olivia Jee Gringer og Ella Kruse Enemærke.

Det var en weekend over det forventede

De fire piger havde fart på og satte personlige rekorder i knap 80 procent af deres løb. Herlev fik også tre mesterskaber med hjem til Ella Kruse Enemærke i 50, 100 og 200 bryst, ligesom hun vandt den samlede brystsvømningskategori for begge årgange. Hendes søster Asta Kruse Enemærke vandt bronze i 100 fri – samme karat fik Ella Kruse Enemærke i 100 og 200 individuel medley.

Det var en en weekend over det forventede for Herlev Svømning, lyder meldingen fra klubben, der nu ser frem til Danish Open i april, hvor et rekordstort hold på 21 svømmere deltager på Bellahøj Svømmestadion.

Inden da går turen på fredag til Tyrkiet i to uger på træningslejr.

Dygtige Herlev-svømmere: Asta Kruse Enemærke, Clara Nymark Føge, Olivia Jee Gringer og Ella Kruse Enemærke. Herlev Svømning
De fire dygtige Herlev-svømmere, fra venstre: Asta Kruse Enemærke, Clara Nymark Føge, Olivia Jee Gringer og Ella Kruse Enemærke. Foto: Herlev Svømning

 

LÆS OGSÅ: Da Herlevs svømmere vandt mesterskaber på den korte bane 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!