Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Pige fra Herlev standsede butikstyv

18-årige Fatima Kadhim Al-Latif standsede og tilbageholdte en butikstyv, der løb fra politiet. Hændelsen skete i sommeren 2018, og den dengang 17-årige pige fra Herlev modtog derfor i onsdags en dusør for sit heltemod af Københavns Vestegns Politi.

Nogle filmede det med deres telefon, mens andre måbede. Men den dengang 17-årige Fatima Kadhim Al-Latif skred til handling og fik stoppet en butikstyv tilbage i sommeren 2018.

Tyven havde haft lange fingre i Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og kom løbende i fuldt fart med politiet lige i hælene. Fatima Kadhim Al-Latif kom tilfældigvis forbi, da hun var på vej til arbejde:

»Jeg var på vej til arbejde. Jeg gik derhen, da jeg bor tæt på, og så så jeg lige pludselig to betjente løbe efter en ung mand. Mange stod egentlig bare og kiggede på og filmede det med deres telefoner. Uden at tænke over det valgte jeg at løbe efter gerningsmanden. Jeg fastholdte ham ved at hive i hans trøje og sagde, at han skulle stoppe. Han bad mig om at give slip, men jeg holdt fast og til sidst kom politiet og fastholdte ham,« siger Fatima om situationen.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti: Pensionister skal selv betale for skovturen.

Den dramatiske hændelse var lige ved at koste Fatima sit arbejde, men de taknemmelige betjente fik udredt situationen med arbejdsgiveren. Politiet ville også kvittere Fatima for sin heltegerning:

»Politiet var meget overraskede over, at en lille pige, som de betragtede mig som, løb efter en gerningsmand og stoppede en politijagt. De sagde til mig bagefter, at jeg skulle have en dusør. Jeg havde ikke tænkt over, hvornår jeg ville få dusøren, men for en uge siden får jeg en besked i min e-Boks, hvor der stod, at jeg var inviteret til at få en dusør på politigården i Albertslund,« fortæller Fatima.

LÆS OGSÅ: Røde partier: Det er et uacceptabelt sparekatalog.

Dusøren fik hun så i onsdags, da hun og to andre var blevet inviteret til en taksigelse for deres indsats på politigården i Albertslund.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!