Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Politiet: De blå skilte virker

Siden marts har de blå skilte om automatisk trafikkontrol været opstillet på Herlev Ringvej mellem ringvejskrydset og Kantatevej, hvor man pt. må køre 40 kilometer i timen.

Der ER ikke, men der KAN være. Muligheden for fartkontrol på Herlev Ringvej mellem ringvejskrydset og Kantatevej virker til at være nok til at få bilisterne på strækningen til at sænke farten.

I hvert fald oplyser Københavns Vestegns Politi til Herlev Bladet, at man vurderer, at de blå skilte, der står på ringvejen, har haft den ønskede effekt i forhold til at få bilisterne til at overholde fartgrænsen på 40 kilometer i timen. Dertil kommer, at politiets ATK-vogne, der en gang imellem optræder på udvalgte strækninger, selvfølgelig også betyder noget.

LÆS OGSÅ: Mange har benyttet sig af ‘Bestil en betjent’

Det er HOFOR, som arbejder på strækningen, der har forårsaget, at skiltene blev sat op. Det skete i slutningen af marts.

’Vi oplever desværre, at folk kører alt for hurtigt forbi vores byggepladser, og derfor er der fartkontrol engang imellem’, forklarer projektleder Eiko Steinhauer i en mail.

Blå skilte er ikke nye

Det fremgår af Herlev Kommunes hjemmeside, at arbejdet på strækningen forventes færdigt i september i år.

De blå skilte har eksisteret siden 2015, men først i 2018 begyndte man at tage dem i brug for alvor, oplyser FDM. De henviser til politiets målervogne også kaldet ATK’er, og ofte er skiltene suppleret med en undertavle, som viser, at der for eksempel de næste fem kilometer KAN være kontrol.

Undertavlen skal dog kun være der, hvis skiltene ikke er opsat i tættere bebyggelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!