Politikere: Afgørelser på støjklager i Herlev kan få vidtrækkende konsekvenser

Det gør indtryk på partierne i Herlevs kommunalbestyrelse, at kommunen har fået tre sager imod sig - alle med udgangspunkt i naboklager over støj fra kunstgræsbaner ved B1973. Ikke mindst fordi at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan danne præcedens for, at man fremover ved etablering af kunstgræsbaner skal huske at gardere sig imod eventuelle støjgener for naboerne. Det vurderer Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S).

»Jeg tror, at de her nye retningslinjer fra klagenævnet danner præcedens i hele Storkøbenhavn. Man har rimeligt klare retningslinjer for trafikstøj, byggeri og så videre, men det her er, som jeg forstår det, en af de første gange, hvor man (klagenævnet, red.) tager en rimelig principiel beslutning omkring støj fra aktiviteter, leg og fodbold. Derfor kan det danne præcedens for, hvor vi skal have de aktiviteter liggende fremover. Vi er ikke Jylland. Vi har ikke uendelige rækkevidder, og det skal vi forholde os til,« påpeger Marco Damgaard (S).

Jeg tror, at de her nye retningslinjer fra klagenævnet danner præcedens i hele Storkøbenhavn

Med de nye retningslinjer henviser han til, at klagenævnet i sagen om støj fra 'Elverroad', B1973's førsteholdsbane, har forkastet brugen af Kløvermarksrapportens støjværdier, som kommunerne har været vant til at bruge. Den er lidt mere 'tolerant' over for støj end 'Miljøstyrelsens grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder', som er dem, klagenævnet, mener, kommunerne skal bruge. Desuden har klagenævnet i den her sag også forkastet 'proportionalitetsprincippet', som Herlev Kommune ellers har brugt som argument for ikke at bygge et støjværn i første omgang, idet prisen for sådan et ifølge kommunen ikke står mål med det, som man får ud af det. Kommunen har tidligere udregnet, at prisen for et 130 meter langt støjhegn, som er tre meter højt, vil ligge på cirka 2.615.000 kroner plus moms.

LÆS MERE: Klagenævnet underkender kommunen i yderligere to sager

Støjværn eller brugstider?

Spørgsmålet er så, hvad vil og kan man gøre ved det?

»Jeg vil nu gøre det, at jeg vil forelægge det for kommunalbestyrelsen, og så må vi i fællesskab tage et ansvar for at få det løst,« lyder det fra Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), der, så snart han hørte om de seneste to hjemvisninger eller omgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, orienterede alle kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De seneste omgørelser er fra 31. januar i år og handler om støj fra den nærliggende fritidsklubs brug af kunstgræsbanerne og om støj fra Elverroad. Før da, i december 2023, blev kommunen underkendt i en støjklage over mini-kunstgræsbanen, som ligger ved siden af Elverroad. Her blev kommunen påbudt at lave en VVM-undersøgelse, hvilket endnu ikke er sket.

I sagen om Elverroad, der blev anlagt i 2016, fik kommunen i 2017 medhold efter naboklager, men blev senere i 2022 underkendt, da klagenævnet genoptog sagen. Det fik kommunen til cirka et år efter at ændre på brugstiderne (noget man havde gjort før) for banen, men det blev også påklaget og i år imødekommet af klagenævnet, som altså mener, at der skal noget mere til for at reducere støjen.

»Jeg er altid af den overbevisning, at når der er fundet en afgørelse, så er det dét, som vi som kommune er nødt til at handle efter. Men vi skal ikke stoppe aktiviteterne nu og her, vi skal tage stilling til politisk, om vi vil sætte støjværn op eller forkorte brugstiderne. Hvis jeg skal sige, hvad jeg synes, så mener jeg, det er vigtigt, at de glade fodboldbørn og voksne kan få lov til at spille fodbold, og meningen med kunstgræs er udvidede åbningstider, så jeg hælder til, at vi må kigge på, hvordan vi kan få lavet støjværn, men jeg vil ikke lægge mig fast på en løsning endnu,« siger borgmesteren.

Må betale dét det koster

Ibrahim Benli fra Enhedslisten er enig i sagen om Elverroad.

»Vi har været tilhænger af at etablere støjværn før, men prisen gjorde, at der ikke var politisk vilje. Nu står vi der, hvor vi skal beslutte, om vi skal etablere støjværn eller ændre brugstiderne til bestemte tidspunkter. Fra Enhedslisten side mener vi, at det er støjværn, der skal til. Hvis det er den pris, der skal til for at skåne naboerne, så er det den pris, vi må betale,« fastslår han.

Også Ibrahim Benli vurderer, at den her sag er unik.

det er støjværn, der skal til. Hvis det er den pris, der skal til for at skåne naboerne, så er det den pris, vi må betale

»Den må danne præcedens fremadrettet, at når vi skal etablere nye kunstgræsbaner, så må vi tage højde for, at der ikke kommer støjgener, så den her afgørelse må give grund til efterrefleksion,« påpeger han.

Det med efterrefleksionen bakkes op af Arly Eskildsen fra SF, men for ham at se er problemet ikke nødvendigvis løst med en støjskærm.

»Det er et komplekst dilemma, og hvis vi kan løse det med støjskærme, så skal vi gøre det, men der er også grænser for, hvor høje de kan være,« vurderer han, der ser en voksende interessekonflikt som den helt store udfordring.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et landsdækkende skrækscenarie

Den består af på den ene side en større interesse i at kunne tilbyde flere idrætsfaciliteter, så flere kan dyrke motion og deltage i fællesskaber og på den anden hensynet til de borgere, der bor ved siden af faciliteterne.

»De her tre sager illustrerer bare hele konflikten, for jeg tror ikke, man kan stille alle naboer tilfredse, og jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker at fjerne alle aktiviteterne,« siger SF'eren, der efterlyser både en løsning på, hvor meget man må støje på idrætsanlæg, og hvad man kan gøre effektivt for at dæmpe støjen.

Jeg frygter, der er en landsdækkende udfordring i, at mange idrætsanlæg risikerer at blive lukket, hvis udgangspunktet er vejledningen for støj til virksomheder

»Udfordringen er, hvilket grundlag skal man vurdere støj fra idrætsanlæg ud fra? Er det erhvervsliv eller fritidsliv? Jeg frygter, der er en landsdækkende udfordring i, at mange idrætsanlæg risikerer at blive lukket, hvis udgangspunktet er vejledningen for støj til virksomheder (Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, red.). Derfor er afgørelserne fra klagenævnet overraskende, fordi de bygger på et andet grundlag end det, som kommunerne hidtil har administreret efter,« påpeger Arly Eskildsen og tilføjer, at det måske også er grunden til at håndteringen af de tre sager kan trække lidt ud.

Han understreger dog, at det stadig er utilfredsstillende for de borgere, der klager, hvis de skal vente i uforholdsmæssig lang tid på at få deres klage afgjort.

Artiklen fortsætter under billedet.

For lang sagsbehandlingstid

En af dem er Toni Madsen, som er tætteste nabo til den lille kunstgræsbane ved B1973 og fritidsklubben tilknyttet Herlev Byskole afdeling Elverhøjen. Han har klaget over begge og fik medhold i førstnævne i december 2023, hvor han blev stillet i udsigt, at der ville gå cirka ni måneder, før kommunen havde lavet en VVM, en miljøkonsekvensrapport, som kunne anvise en løsning på støjproblemet. Efter flere forespørgsler og tre aktindsigtsanmodninger er han stadig ikke blevet klogere på, hvornår den løsning kommer.

Herlev Bladet har også forsøgt at få et svar fra kommunens forvaltning, men forvaltningen oplyser, at det endnu ikke har været muligt.

Hvad tænker du om, at en borger skal vente i så lang tid på at få et svar, alt imens vedkommende må leve med den støj, som han har klaget over og fået medhold i skal dæmpes?

»Det er for dårligt. Jeg bliver træt af det, og det er ikke i orden. Det skal kommunen gøre noget ved, hvis det ikke begynder nu, så kan jeg spørge ind til det, men det er vildt, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem som mig skal lave en sag i kommunalbestyrelsen, som pålægger det. Det burde ske af sig selv,« siger Hanne Bjørn fra Liberal Alliance, der godt kan forstå borgerens frustration.

Det kan Deniz Kücükavci fra Moderaterne også.

Vil undersøge nærmere

»Det er under al kritik, at rapporten ikke er kommet, selvom man har fortalt til borgeren, at den ville komme om ni måneder. Den skal laves, fordi det er den, der kommer til at give et svar til borgeren, men også svare på den kritik, som kommunen har fået,« siger han, der kalder udfordringen med støj fra kunstgræsbaner i et boligområde for en hårfin balance.

»Det er klart, at borgere, som oplever larm, skal blive hørt og forestået. Det nytter ikke, at vi bare bygger og ikke formår at løse de problemer, der er. Der er altid konsekvenser,« vurderer han, der vil spørge ind til sagen hos forvaltningen.

Det er under al kritik, at rapporten ikke er kommet, selvom man har fortalt til borgeren, at den ville komme om ni måneder

Også Enhedslistens Ibrahim Benli vil spørge forvaltningen, hvad den faglige begrundelse er for den lange ventetid, mens Jacob Aagensen fra de konservative vil drøfte sagen på næstkommende Miljø-, Klima- og Teknikudvalgsmøde i dag (mandag, red.). Måske borgmester Marco Damgaard (S) inden da har fundet frem til et svar. I hvert fald siger han:

»Det skal vi have undersøgt. Jeg ved ikke præcis, hvad der ligger bag, men sagsbehandlingen skal gå så hurtigt som overhovedet muligt. Samtidig har jeg også respekt for, at der ikke er nogen, der hviler på laurbærrene, folk er i arbejdstøjet, det lover jeg. Men får man stillet i udsigt, at der vil gå ni måneder, så skal vi levere,« lyder det.