
Politikere ønsker mere spotlight på borgerforslag
Der er fortsat bred politisk opbakning til borgerforslag, flere politikere mener dog, at der kan skabes mere opmærksomhed om forslagene med forskellige virkemidler.
Fem borgerforslag hvoraf det ene blev trukket tilbage efter kort tid. To som er afsluttet, og to som der kan skrives under på lige nu.
Det er en foreløbig status på borgerforslag i Herlev Kommune, som blev muligt i efteråret 2022. Hele kommunalbestyrelsen bakkede op, da SF og Enhedslisten foreslog mulighed for forslag, hvor en borger i Herlev kan samle 300 underskrifter i løbet af et år og få en sag til behandling i kommunalbestyrelsen.
»Egentlig forventede vi, at interessen ville være større, end den vi indtil videre har oplevet. Men der kan selvfølgelig være mange grunde til, at der ikke er flere borgerforslag, der opnår den nødvendige opbakning,« lyder det fra en af forslagsstillerne, Enhedslistens Ibrahim Benli.
Fra det andet parti der stod bag forslaget om borgerforslag, SF, hæfter man sig ved, at der nu er kommet flere borgerforslag efter en træg begyndelse, hvor der kun var ét forslag det første år og et par måneder.
»Efter en lidt stille start er der ved at komme godt i gang med borgerforslag,« fremhæver Arly Eskildsen (SF).
Vi skal ikke fremme en ‘medløberkultur’ på nogen måde, men derimod en selvstændig og moden stillingtagen
Selv tage initiativ
Både Ibrahim Benli og Arly Eskildsen lægger vægt på, at det er borgerne selv, som må promovere deres forslag og kæmpe for at få 300 underskrifter hjem, efter deres opfattelse skal Herlev Kommune udelukkende lægge tingene tilrette på hjemmesiden på en overskuelig måde og ikke skabe opmærksom om forslagene enkeltvis.
»Det er initiativtagerne til de enkelte borgerforslag, som må gøre en indsats for at få opbakning til forslaget, for eksempel gennem læserbreve i Herlev Bladet, opslag på sociale medier, benarbejde i nærmiljøet og sociale netværk,« mener Arly Eskilden, og Ibrahim Benli appelerer også til borgernes engagement:
»Hele idéen med borgerforslag er, at borgerne selv skal tage initiativ og mobilisere andre borgere omkring et givent emne,« konstaterer han.
Den konservative Henrik Hilleberg kan dog godt se idéen med, at kommunen udadtil gør opmærksom på, at der er et nyt forslag. som borgerne kan skrive under på.
»Ja, det synes jeg. Vi har indført muligheden, og så skal kendskabet til den også udbredes mest muligt,« mener han.
Ingen offentlig optælling
I Ballerup Kommune har der været mulighed for borgerforslag siden 2020. Her kan man på kommunens hjemmeside se, hvor mange der har skrevet under på et forslag, og samtidig er der kun tre måneder til at samle underskrifter. I Herlev er der valgt en teknisk løsning, hvor der ikke meddeles, hvor mange underskrifter som er samlet ind, meddeler kommunen, som henviser til politikerne, hvis det skal laves om.
Både Henrik Hilleberg, Liberal Alliances Hanne Bjørn og Ibrahim Benli kan godt tænke sig, at der kommer den service i Herlev Kommune.
»Det lyder umiddelbart som en meget relevant oplysning, at Herlev-borgere løbende kan se på hjemmesiden, hvor mange borgere der har stemt for det enkelte forslag. Jeg vil meget gerne undersøge med forvaltningen, om det er muligt at foretage en sådan opdatering på hjemmesiden,« siger han, og Henrik Hilleberg mener, at det netop vil være med til at skabe mere opmærksomhed om forslagene.
Arly Eskildensen mener derimod ikke, at det vil være en god idé.
»Nej, det ser jeg heller ingen grund til. Den enkelte borger, som overvejer at støtte et borgerforslag, bør gøre det ud fra sin eget holdning til forslaget, og ikke hvor mange der ellers allerede har skrevet under. Vi skal ikke fremme en ‘medløberkultur’ på nogen måde, men derimod en selvstændig og moden stillingtagen til forskellige ideer og forslag,« mener han.
Kontakt politikere direkte
Jytte Amundsen oprettede sidste forår et borgerforslag om ensretning af vejen uden om Herlev Bibliotek, hun besluttede dog at frafalde forslaget, da der er et års frist til at samle underskrifter ind. Hun valgte i stedet at kontakte politikerne direkte og håbede dermed, at der kunne komme hurtigere handling.
Umiddelbart er politkerne tilhængere af at bevare et års frist, da borgerne har god tid til at mobilisere støtte til deres forslag i forskellige sammenhænge, og Arly Eskildesen fremhæver, at forslagene netop kan komme til hurtigere behandling, hvis det lykkes at samle underskrifterne ind, inden der er gået et år.
»Lige så snart et borgerforslag har opnået de 300 godkendte underskrifter, går det videre til behandling i kommunalbestyrelsen og afventer med andre ord ikke årsfristen,« siger han.
Henrik Hilleberg mener dog, at en kortere frist kunne give mere opmærksomhed, hvis det blev kombineret med andre initiativer:
»Det kunne jeg sagtens se for mig. Men det vil så også kræve, at vi reklamerer lidt mere for borgerforslagene, så folk ved, at de er der,« siger han.
Der er fortsat politisk enighed fra venstre til højre om at beholde muligheden for borgerforslag. Politikerne betoner dog, at det er en af flere muligheder for at kæmpe for en sag og skabe politisk opmærksomhed, for eksempel kan de også kontakte dem direkte.
»Jeg kan godt lide idéen med, at borgere kan rejse en sag. Det kan de dog ofte også få gjort ved at kontakte os politikere og fremføre deres sag. Så vil vi jo gå videre med det, hvis vi mener det bør være en sag,« siger Hanne Bjørn fra Liberal Alliance.
Fakta
Du kan finde aktuelle borgerforslag i Herlev Kommune på herlev.dk/borgerforslag, hvorfra du også kan skrive under på, at et forslag skal til politisk behandling i kommunalbestyrelsen. Du kan også oprette borgerforslag her, som har relevans for de kommunale opgaver.
Har du ikke digital adgang, kan du møde op på Borgerservice og afgive din underskrift, og der kan også samles fysiske underskrifter ind.
Kun borgere på mindst 18 år bosat i Herlev Kommune kan stemme.
LÆS OGSÅ: Borgerforslag droppet efter for få underskrifter
Der er lukket for kommentarer