Politikere roser: Kæmpe fald i andel af omgjorte klagesager

I flere år har Herlev Kommunes andel af klager i socialsager været høj og ligeledes andelen af klager, der blev imødekommet af Ankestyrelsen, det vil sige sager, der blev omgjort. Det skrev Herlev Bladet om i januar.

Men nu viser tallene for 2022, at Herlev har oppet sig. Netmediet NB Kommune har på eget initiativ og ud fra tallene genskabt de sociale Danmarkskort, som sammenligner kommunernes omgørelsesprocenter på social-, børnehandicap- og voksenhandicapområdet, og som Social-, Bolig- og Ældreministeriet plejer at offentliggøre i juni. Det vil sige næste gang juni 2023.

De nye kort viser, at Herlev generelt set på socialområdet i 2022 havde en omgørelsesprocent på 15,7 procent mod knap 38 procent på landsplan. Det er også lavere end Herlevs tal for 2021 (33 procent) og 2020 (38 procent).

SE Ankestyrelsens tal her.

Færre omgjorte klagesager

Udviklingen bliver endnu mere udtalt på børnehandicapområdet, hvor Herlev har en omgørelsesprocent på NUL mod knap 49 procent på landsplan. I 2021 var omgørelsesprocenten på området i Herlev 43 og i 2020 på hele 63 procent.

På voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten mere beskeden og ligger på 20 mod knap 39 procent på landsplan. Dog er det stadig noget af et fald i forhold til 2021, hvor den lå på 63 procent og i 2020 på 40.

Det skal bemærkes, at omgørelsesprocenten kun afspejler antal kommunale afgørelser, der bliver klaget over, og hvor klager bliver imødekommet. At en afgørelse bliver omgjort betyder nemlig, at den enten bliver hjemvist til fornyet behandling i kommunen, at den bliver ændret eller ophævet. Det betyder, at for eksempel resultatet på børnehandicapområdet er nul, fordi man ud af de tre behandlede klagesager på området ikke fandt grundlag for at ændre afgørelsen. Ligeledes er resultatet på socialområdet 15,7 procent, som svarer til i alt otte omgjorte sager ud af de i alt 51 klagesager.

Resultatet af en længere proces

Hvad kan man så bruge de her tal til?

»Det kan være svært med sådanne tal, når de er på baggrund af relativt få sager, men vi kan bruge tallene til at skabe læring og være i tæt dialog med borgerne. Vi skal tage det alvorligt, når vi har klagesager, og for mig siger det noget om, at forvaltningen er blevet stærk i forhold til at vejlede og tage snakken op. Også når der er en afgørelse, der går borgeren imod. Så meget stor ros til forvaltningen, som jeg oplever i høj grad tager omgørelsesprocenter og Danmarkskortene meget seriøst,« lyder det fra Gitte Friberg Bomholdt (S), formand for Sundheds- og Voksenudvalget og Handicaprådet i Herlev Kommune.

Sidste år vedtog kommunalbestyrelsen på baggrund af Ankestyrelsens årlige omgørelser i socialsager en handleplan, som skulle nedbringe omgørelserne. Udvalgsformanden understreger i den forbindelse, at de tiltag, som forvaltningen arbejder med, gælder for alle sager på børne, unge- og voksenområdet og alså ikke kun med fokus på Danmarkskortene.

Herlev har i de forgangne år ligget højt på listen over andel omgørelser, hvad har kommunen gjort for at imødegå den tendens?

»Jeg tror, det tildels skyldes, at specialrådgivningen på børneområdet gør meget ud af at vejlede forældre om, hvad man kan søge af handicapkompenserende ydelser og bruger mange kræfter på formidling. Der er for eksempel meget dialog med forældrene, så det er ikke noget, der er sket fra det ene halvår til det andet. Det er en proces, vi har arbejdet med over nogle år: Hvad går der galt, når det går galt, og hvad er grunden til, at nogle ikke føler sig hørt,« forklarer udvalgsformanden, der altså ikke mener, det skyldes handleplanen – tværtimod.

Vi skal tage det alvorligt, når vi har klagesager, og for mig siger det noget om, at forvaltningen er blevet stærk i forhold til at vejlede og tage snakken op

Handleplanen afspejler de indsatser, man allerede har været i gang med.

»Det er en proces, hvor vi mere systematisk er begyndt at arbejde med læring, og hvor vi i højere grad henter bistand fra en juridisk konsulent, hvis vi er i tvivl om en afgørelse. Derudover er vi også begyndt at undervise i systemetisk rådgivning,« forklarer Gitte Friberg Bomholdt og tilføjer, at det handler om at have fokus på at få skabt den rigtige dialog med borgerne.

Når det er sagt, er hun godt klar over, at der også kan være mørketal, men om de er der og hvor store de er, er svært at forholde sig til, mener hun.

»Det er sikkert ikke alle borgere, der klager, men det, som jeg glæder mig over, er, at vejledning til borgerne både før og efter en afgørelse er blevet meget skærpet fra forvaltningens side for eksempel i forhold til, hvorfor en afgørelse faldt, som den faldt,« siger hun og påpeger, at det også kan være en grund til, at nogle borgere alligevel ikke klager.

Skeptisk men glad for forbedring

Kommunalbestyrelsesmedlem Hanne Bjørn (C), der også sidder i Handicaprådet og blandt andet Familie- og Forebyggelsesudvalget, har i Herlev Bladet tidligere kritiseret de høje omgørelsesprocenter.

Om end hun glæder sig over udviklingen og også giver ros til forvaltningen, er hun stadig skeptisk.

»Det er da super godt, vi går i nul på børnehandicapområdet, men man skal også bare huske blandt andet påstanden fra #enmillionstemmer (folkebevægelse, red.), om at nogle bliver presset til ikke at anke, og så er der også nogle sager, der ikke kan ankes ,og nogle, der ikke har ressourcerne til at klage, så jeg vil gerne glæde mig over det, men jeg har også svært ved at tro på, at det bare er nul,« forklarer hun og tilføjer, at Ankestyrelsen for nylig i radiomediet 24/7 fik kritik for at holde hånden over KL.

Dertil kommer, at Statsrevisorerne i en rapport fra 2022 har givet kritik af både Social- og Ældreministeriets og kommunernes håndtering af omgørelsessagerne.

»Så jeg er valgt til at være skeptisk, og i den tid, hvor jeg har siddet i kommunalbestyrelsen i Herlev, der synes jeg også, at der er kommet en mere åben tilgang og en mere lyttende tilgang fra forvaltningen,« vurderer hun og fremhæver et af de initiativer fra forvaltningen, som hun mener er et skridt i den rigtige retning.

LÆS OGSÅ: Stor interesse for at bo i bymidten

Det handler om, at det fremover så vidt muligt skal være den samme sagsbehandler, som er koblet til hver familie og ikke en masse forskellige.

På trods af diverse forbehold hvad tænker du så, man kan bruge de nye tal til?

»Det er godt, at man laver de her opgørelser, fordi det er godt at holde styr på, om vi gør det rigtigt over for borgerne. Jeg tror på, at der er sket en forbedring med de senere års meget fokus på, at retssikkerheden halter, og jeg tror på, at medarbejderne i kommunen allerhelst vil gøre det ordentligt og godt. Så jeg tror, det hjælper noget, når vi taler om det, og vi skal blive ved. Nu får vi en borgerrådgiver i april, der starter med gode tal, og det er positivt,« lyder vurderingen fra Hanne Bjørn.

NB Kommune oplyser, at Danmarkskortene er lavet med forbehold for, at Ankestyrelsen foretager justeringer af data.