Politisk flertal vil komme oversvømmede grundejere i møde

Opdateret klokken 14.48 med citater fra HOFOR.

Siden 2018 har Herlevs nu tidligere borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), arbejdet aktivt på at sætte oversvømmelses-problemerne, som blandt andet Musikkvarteret døjer med, hver gang det regner kraftigt, på den politiske dagsorden. I 2023 så det med regeringens klimatilpasningsplan for 2024-2027 ud til, at der endelig var hul igennem, men siden er der ikke sket noget - før nu. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvor et bredt politisk flertal har givet støtte til et lovforslag om at give spildevandsforsyningsselskaber som HOFOR lov til at søsætte løsninger på udfordringerne. En lovhjemmel, de ikke tidligere har haft.

'Vi skal have klimasikret Danmark, og med denne aftale er der nu bred politisk enighed om, at grundejere ikke længere skal stå alene med problemet med terrænnært grundvand. I stedet skal spildevandsforsyningsselskaberne kunne lave kollektive løsninger i områder, hvor grundvandet forårsager oversvømmelser,' siger miljøminister Magnus Heunicke.

De nye regler lægger op til, at det bliver kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvor der skal gennemføres grundvandssænkende foranstaltninger, og det må kun ske i de tilfælde, hvor de sparede skader er større end udgiften til forebyggelse, lyder det. Det sker af hensyn til grundejerne, så de ikke skal betale mere end højst nødvendigt. Foranstaltningerne skal nemlig taktfinansieres ved at øge spildevandsafgiften i forsyningsområdet.

så håber jeg, det her gør, at man kan sove bedre om natten, når det har regnet en rum tid, og man ved, at jorden er mættet

Bydende nødvendigt

Herlevs nuværende borgmester, Marco Damgaard (S), der også sidder i HOFORs bestyrelse og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2018, har fulgt problematikken med oversvømmelser blandt andet i Musikkvarteret, og han er glad for det nye lovforslag:

»Jeg er meget positivt indstillet over for det, for det er lige præcis dét, vi har brug for i Herlev. Vi har jo bedt om at få de her muligheder med klimasikring, for der er behov for langsigtede løsninger ikke mindst i Musikkvarteret. Det er en bydende nødvendig opgave, at vi sikrer, at grundvandet ikke stiger og ikke løber over, men det vil også være nødvendigt med langsigtede investeringer, så vi kommer af med spildevandet og får rent drikkevand. Det er en vigtig dagsorden,« siger borgmesteren, der kalder hele vandforsyningsdelen for moderne velfærd.

Ifølge pressemeddelelsen er cirka 450.000 bygninger med boliger på landsplan truet af højtstående – også kaldet terrænnært – grundvand. Det giver blandt andet problemer med vand i fundamenter og kældre, som efterlader grundejere med vandskader, som er svære at dæmme op for. Aftalen forventes at bane vej for investeringer for anslået 60 milliarder kroner i fælles klimaløsninger. Dem, der skal stå for at finde løsningerne, er forsyningsselskaber som HOFOR.

Vil tage tid

»Det er rigtig godt, at der nu er lavet et forslag til, hvordan vi kan komme i gang. Nu får vi lov til at starte de undersøgelser, der skal til for at lave de helt rigtige løsninger. Vi ser frem til at samarbejde med kommuner og andre interessenter for at implementere de kollektive løsninger og derved beskytte vores samfund mod de udfordringer, som højtstående grundvand giver,« fortæller HOFORs administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen og uddyber:

»Det vil tage tid, inden de første løsninger står klar, men det vigtige er, at vi nu har muligheden for at tage os af opgaven,« understreger direktøren, som også kan se nogle synergimuligheder i den nye opgave:

»Vi laver allerede løsninger, som håndterer mere regnvand og skybrud, og nogle steder skal vi måske blot ændre lidt på de løsninger for også at håndtere det højtstående grundvand.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil gerne pumpe

I Herlevs Musikkvarteret har der i mange år været oversvømmelser, men også politisk opmærksomhed omkring det. Senest i oktober 2023, hvor den nuværende miljøminister var med på en gåtur i kvarteret. En af dem han besøgte var Jesper Bloch Boesen, som er plaget af vand i kælderen, når det regner kraftigt. Han hilser derfor det nye lovforslag velkomment.

»Det er da fantastisk, at der nu kommer lovhjemmel, og selvom jeg ikke er den værst ramte, så håber jeg, det her gør, at man kan sove bedre om natten, når det har regnet en rum tid, og man ved, at jorden er mættet,« siger han og fortsætter:

»Nye kollektive løsninger gør, at hver husejer ikke skal ud og investere i at grave kældre op, lægge dræn og pumpe vand væk,« lyder det - noget der ifølge Jesper Bloch Boesen kan være en dyr omgang.

Selv har han ingen pumpe, men en højvandslukke, der ikke er automatisk, men bare lukker til, når vandet stiger, hvilket betyder, at de ikke kan bruge vand og toilet samtidig.

LÆS OGSÅ: Regeringsudspil mod højt grundvand får blandet modtagelse

»I stedet for at mange har deres egen pumpe, så vil det måske også være bedre fremover, at der er nogen, der pumper vand væk fra centralt hold, så det bliver kontrolleret og kan styres, frem for at det er husejerne, som hver især pumper væk. Der er jo ingen kontrol i dag,« fortæller han, der ham bekendt mener, det bare er et spørgsmål om at trykke på knappen.

I hvert fald i Musikkvarteret for her har man tidligere haft en dispensation til i mange år at pumpe vand væk for at undgå forurening af grundvandet, så pumperne er der allerede. De skal bare tændes.

»Hvis bare de pumper væk, som de gjorde for 10 år siden, så er jeg glad, for der havde vi ikke de problemer,« siger Jesper Bloch Boesen.

Ikke uden omkostninger

Udover en grundvandssænkning håber han også, at kloakkerne bliver udbedret.

»Lige nu løber der vand ind i kloakkerne, som er utætte, så det er jo også med til at forringe kloakkernes kapacitetet,« påpeger han, der er med i en følgegruppe i kvarteret, som samarbejder med HOFOR om netop et kloakprojekt.

Det projekt blev dog ifølge ham udskudt i juni sidste år, fordi det var for dyrt, med udsigt til, at der i april i år ville ligge et nyt.

»Vi skulle have været i gang i efteråret, og det tager tre år, så det er ikke fedt, at det blev udskudt,« lyder det fra grundejeren, der ikke mener, det bliver billigere af at vente et år.

Også Heidi Svejgaard er med i den nævnte følgegruppe. Hun er mere skeptisk end sin nabo.

»Det er overordnet positivt, at man med den politiske aftale giver mulighed for handling, men personligt er aftalen ikke uden bekymring. Jeg er usikker på, hvilke følger en grundvandssænkning vil have på eksempelvis Musikkvarteret, hvis den løsning vælges som en del af klimasikringen,« siger hun, der opfordrer til, at man går frem med stor forsigtighed og laver en grundig forundersøgelse, før man igangsætter så stor en grundvandssænkning.

mit håb, at aftalen ikke giver anledning til, at beslutningstagerne forsøger at løfte en byrde fra grundvandsramte bygningsejere blot for at påføre andre bygningsejere en anden byrde i form af ødelagte huse

Hun frygter nemlig, at det vil kunne påvirke og give sætningsskader på de enkelte boliger, fordi de ligger på forskelligt terræn.

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil have konsekvenser for nogle bygningers fundering og terrændæk samt for lokalområdernes træer, hvis rødder evt. ikke længere vil kunne nå vandet,« siger hun, der som grundejer forventer at blive oplyst om de risici og ansvarsforhold ved skader, som en grundvandssænkning kan medføre.

Når det er sagt, er hun positiv over for de kollektive løsninger, som der nu åbnes for.

»Det er bare mit håb, at aftalen ikke giver anledning til, at beslutningstagerne forsøger at løfte en byrde fra grundvandsramte bygningsejere blot for at påføre andre bygningsejere en anden byrde i form af ødelagte huse,« pointerer hun.

Stemmeaftalen betyder, at lovforslaget, som bliver fremsat i Folketinget i marts måned, vil blive vedtaget, når det forventeligt er færdigbehandlet inden sommerferien.