Professor: Behandler verdens mest udbredte hemmelige sygdomme

Genital prolaps, det vil sige nedsynkning af underlivet, og urininkontinens, hvor man ikke har styr på sin vandladning. Det lyder ikke som noget, nogen har lyst til at have, men ikke desto mindre er det ret almindeligt blandt kvinder. Udfordringen er bare, at der ikke er så mange, der er klar over hvor udbredt det er, fortæller Niels Klarskov, professor på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel på Herlev Gentofte Hospital.

Derfor har han valgt at specialisere sig på området med henblik på dels at behandle de nævnte problemstillinger, som mange kvinder altså døjer med, og dels at informere om dem. Bryde tabuet med andre ord. Herlev Bladet har mødt ham i forbindelse med serien 'Professortyper' for at blive klogere på, hvad han laver, og hvad vi groft sagt kan bruge det til.

Nedsynkning af blære, livmoder eller tarm  i eller ud af skeden, altså det, vi kalder genital prolaps, er enormt hyppigt hos kvinder, men kvinderne tror allesammen, at de står alene med det

»Jeg behandler verdens mest udbredte hemmelige sygdomme. Nedsynkning af blære, livmoder eller tarm  i eller ud af skeden, altså det, vi kalder genital prolaps, er enormt hyppigt hos kvinder, men kvinderne tror allesammen, at de står alene med det, fordi det ikke er noget, vi snakker om. De ved ikke, at deres veninder også har det, og dét, synes jeg, er enormt synd,« fortæller professoren og uddyber, at det især rammer kvinder som har født vaginalt.

»Nedsynkningen kan komme lige efter fødslen som følge af den udvidelse af skeden, som sker når barnet passerer. Derfor er der en del, som har symptomer lige efter fødslen, men der sker en sammentrækning af vævet igen, og det bevirker, at mange oplever symptomerne forsvinde igen i løbet af det første år. Det er jo også en vigtig information at få ud til de unge kvinder, som måske bliver forskrækket, at det ikke er så sjældent, og at det hos mange vil forsvinde helt af sig selv,« påpeger Niels Klarskov.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Forsøg med stamceller

Hos de fleste kvinder kommer den genitale prolaps dog først mange år efter, at kvinden har født. Ifølge sundhed.dk er det cirka halvdelen af alle kvinder, som får genital prolaps, men ikke alle døjer med symptomer. Professoren vurderer, at der måske er mange kvinder generelt, der mærker noget, men det er 'ikke generende nok' til, at de vil gøre noget ved det. Omvendt er der også dem, der beskriver det som om, at der er et fremmedlegeme i skeden, som de for eksempel kan mærke, når de sætter sig ned, eller som giver dem problemer med vandladning eller afføring. Niels Klarskov fortæller, at det for cirka hver femte kvinde er så slemt, at de bliver opereret for nedsynkning. Kvinder i alle aldre kan blive opereret for nedsynkning, fra de har født første gang, til de er over 100 år, men det hyppigste tidspunkt er omkring 60-års-alderen.

»Men det er ikke farligt, så det handler udelukkende om livskvalitet, det, vi laver,« fastslår han og fortæller, at der er flere forskellige muligheder for behandling.

det er ikke farligt, så det handler udelukkende om livskvalitet, det, vi laver

Noget af det første, man kan prøve, forklarer han, er at få sin gynækolog til at lægge et pessar, som er en form for ring op i skeden, som sørger for at holde det hele på plads. Man vil også selv kunne lære at lægge den op og tage den ud, fortæller han og tilføjer, at man på trods af sin tilstand stadig kan dyrke sex - både med og uden ringen.

Hvis det ikke slår til, er der mulighed for en operation, hvor man fjerner eller løfter noget af det, som er faldet ned. I den forbindelse, fortæller Niels Klarskov, er man pt. i gang med ny forskning, hvor håbet er at kunne bruge kvindernes egne stamceller til at styrke væggen i skeden for at undgå, at de får en ny nedsynkning efter operationen.

»Det er vores drøm i fremtiden at tage noget af det, vi alligevel opererer ud, og bruge det til at sætte ind dér, hvor vi skal danne nyt bindevæv, som skal holde det hele på plads,« fortæller professoren begejstret.

Kan ikke holde sig

En anden bækkenbundslidelse, som han også behandler hos kvinder, er urininkontinens. Altså problemer med vandladningen. Han anslår, at mellem 30 til 50 procent af kvinder i en eller anden udstrækning oplever inkontinens, og at det på samme måde som med genital prolaps også er meget tabubelagt.

Der er to hovedgrupper af inkontinens: Stressinkontinens og en overaktiv blære, hvor man har en stærk vandladningstrang. I forhold til stressinkontinens har det ikke noget med stress, som vi kender det, at gøre. Det handler mere om stress på blæren og er også relateret til fødsler.

»Hver gang trykket stiger i maven, så stiger trykket også på blæren, og hvis ikke urinrøret kan modstå den trykstigning, så kommer der lige sådan en sjat urin ud. Så det vil være kvinder, der oplever, at hvis de hoster, nyser, løber, løfter noget eller pludselig bevæger sig, så kommer der lidt urin ud hver gang,« forklarer Niels Klarskov og uddyber, at det også kan forekomme, hvis man dyrker sport.

FAKTA:

• Genital Prolaps rammer op mod 50 procent af alle kvinder, som har født
• 3-6 procent af alle kvinder har symptomer på genital prolaps
• I Danmark blev 4.626 kvinder opereret for prolaps i 2011
• Ca. 40 procent af alle inkontinente kvinder har stressinkontinens
• Ca. 20 procent har overaktiv blære
• Omkring en tredjedel har en blanding af disse inkontinensformer
• Ca. 10 procent kan ikke klassificeres
  Kilde: Sundhed.dk

Den anden form, overaktiv blære, handler ifølge ham om, at blæren fungerer som en muskel og trækker sig sammen, når vi skal tisse, men ved overaktiv blære trækker den sig sammen i utide.

»Nogle kender det måske fra, at når man kommer hjem og sætter nøglen i døren, så kan man næsten ikke holde sig mere. Men det er der altså nogen, der oplever hele tiden. Pludselig når de er ude og handle for eksempel, så skal det gå hurtigt,« fortæller professoren.

Men hvorfor kan de ikke holde sig?

»Det er den sygdom, der hedder overaktiv blære, hvor blæren uhæmmet trækker sig sammen. Det normale ville være, at man først aktiverer blæremusklen, når man sidder ude på toilettet og alt er klar, men for nogle bliver den simpelthen overaktiv,« fortsætter han og tilføjer, at trangen både kan ødelægge folks nattesøvn og hverdagsliv, fordi den er så hyppig og kommer, også selvom der kun er lidt i blæren.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Botox og strøm

Heldigvis som i tilfældet med genital prolaps er der hjælp at hente. I forhold til stressinkontinens er det et spørgsmål om styrken af urinrøret, så det kan modstå det tryk, der kommer.

»Det er først og fremmest et spørgsmål om at træne bækkenbunden, så man bruger den rigtige muskel. Man skal have noget styrke i den, man skal have noget udholdenhed, og så skal man virkelig også have hurtigheden, så man kan nå det,« siger Niels Klarskov, men understreger, at der desværre også vil være nogen, som uanset hvor meget de træner, aldrig kan blive gode nok på grund af deres fysiologi, og de skal have en anden form for hjælp.

»Til dem kan man lægge et device i skeden, som ligger og støtter urinrøret. Når man så for eksempel hoster eller nyser, hopper og danser, så trykker det lige på urinrøret, så man holder tæt,« forklarer han og pointerer, at man selv kan lægge det op, for eksempel når man skal træne, og selv tage det ud bagefter.

»Hvis kvinden har daglige gener med stressinkontinens, så vil der være rigtig mange, der vil få meget stor glæde af en operation. Der kan man lægge sådan en lille slynge under urinrøret. Det er ikke en stor operation, men det betyder, at når man får det her tryk på blæren, så knækker den simpelthen urinrøret ligesom en haveslange,« forklarer han.

Hvis kvinden har daglige gener med stressinkontinens, så vil der være rigtig mange, der vil få meget stor glæde af en operation

I forhold til den overaktive blære så er første skridt, at man skemalægger sin vandladning og finder ud af, hvornår man tisser og hvor meget man har drukket. Om der eventuelt er nogle vaner, man skal omlægge. Derudover kan man også som en af de nyere metoder få sprøjtet Botox ind i blæren, hvilket lammer muskulaturen en smule, og for nogles vedkommende gør, at den ikke trækker sig sammen, så de pludselig skal tisse.

Endelig så er de i gang med et helt nyt projekt, hvor man ved hjælp af elektrisk stimulation ved skede-indgangen kan hæmme overaktiviteten i blæren.

»Det er et enormt spændende studie. Det er et firma, der er ved at udvikle stimulatorerne, studiet  laver vi sammen med Aarhus og Odense Universitets Hospital. Der er tale om en lille stimulator, som kvinderne selv kan sætte på og selv kan skrue op og ned for,« forklarer han og fortæller, at den skal være der i cirka en halv time om dagen.

Niels Klarskov har med andre ord mange bolde i luften og er klar til at kaste endnu flere op til gavn for kvinderne, unge som gamle og de fremtidige generationer.

ANDRE AFSNIT I SERIEN:

· ”Dybest set synes jeg hjertesvigt er et enormt dårligt ord"

· Kæmpe fremskridt i at bekæmpe hudsygdomme

· Rejsningsbesvær kan være tegn på noget mere alvorligt

· Forsker i de bedste forløb for patienter

· Børnesygdomme har betydning for livslang sundhed

· Booster vores immunforsvar