Professor: Børnesygdomme har betydning for livslang sundhed

I Herlev Bladets serie 'Professortyper' har vi netop valgt at sætte fokus på en verden, der for 'almindelige mennesker' kan virke lidt højtravende og svær at forstå med det formål at gøre den forståelig. Det viser sig nemlig, at meget af det, som professorerne og forskerne beskæftiger sig med, er noget, som vi alle kan relatere til. Tag nu bare Afdelingen for Børn og Unge på Herlev Gentofte Hospital, hvor vi møder Bo Chawes. Han er blandt andet professor med speciale i børneastma og allergi, og spørger man ham, er det faktisk et område, som omhandler alle.

»Modsat mange andre forskere, som jo er vildt interesserede i noget, der er meget sjældent, særligt og kompliceret, så er vores fokus her og mit fokus på de almindelige sygdomme hos børn og unge, som mange fejler. Jeg mener, man kan gøre en kæmpe forskel for rigtig, rigtig mange ved at forstå, hvorfor sygdommene opstår, så man bedre kan behandle og forebygge dem,« fortæller han.

Jeg mener, man kan gøre en kæmpe forskel for rigtig, rigtig mange ved at forstå, hvorfor sygdommene opstår, så man bedre kan behandle og forebygge dem

Astma vs. allergi

Før vi hører mere om forebyggelse og behandling, er det måske på sin plads at definere professorens to hovedområder - astma, som har med luftveje at gøre, og allergi, der kan give symptomer fra mange af kroppens organer som for eksempel huden.

»Astma er jo en sygdom i lungerne, som mange har. Det vil sige sarte, lidt hyperreagerende luftveje, som gør, at muskulaturen trækker sig sammen. Det betyder, at man får mindre rør at trække vejret i, og det gør det svært at komme af med luften,« forklarer Bo Chawes.

For eksempel er noget af det, han møder mest på afdelingen og i ambulatoriet, når patienter kommer ind og skal tilses, småbørns astma, astmatisk bronkitis, luftvejsinfektioner og astma hos skolebørn. Dertil kommer fødevareallergi, børn med høfeber, der skal have allergivaccinationer, børneeksem og børn med kronisk nældefeber.

Han tilføjer, at allergi typisk er en abnorm reaktion på noget, andre ikke reagerer på.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Derfor flere syge

Hvor udbredt er astma og allergi herhjemme?

»Det er en kæmpe folkesygdom. Vi snakker om, at 10 procent af alle skolebørn har astma. Det er et par stykker i hver eneste klasse. Det er jo sindssygt mange. Og hvis du snakker småbørn, altså førskolebørn, så er det 20 til 25 procent, som oplever astmasymptomer i forbindelse med en luftvejsinfektion,« forklarer Bo Chawes.

Også i forhold til høfeber, som er allergi over for birkepollen, græs, bynke, samt allergi for husstøvmider og skimmelsvamp, der forekommer især når landmænd høster, er udfordringen voksende for ikke at tale om fødevareallergikerne.

»Det er blandt andet børn, der ikke kan tåle mælk, æg, hvede, peanuts og diverse nødder, fisk, skaldyr, korn og kerner. Dem ser vi også rigtig mange af,« siger han og vurderer, at allergierne for mange starter i de tidlige leveår typisk i ét- til toårsalderen.

at vi måske beskytter vores børn lidt for meget, spritter dem lidt for meget af, og der er lidt for rent over det hele, så de simpelthen bliver eksponeret for alt for få bakterier og dermed ikke får aktiveret deres immunforsvar i en sund retning

Er der tale om en ny tendens, eller har det altid været sådan?

»Det har ikke altid være sådan. Det har været stigende de sidste 20-30 år. Altså meget stigende i en grad, så det ikke kan skyldes genetik, så det må være ændringer i miljøet. Vi har set en stigning i den vestlige del af Europa og USA, som nu er ved at nå et plateau, mens vi ser, at de lande, der bliver mere og mere industrialiserede og vestlige i deres levevis, der er så begyndt at komme en stigning på tilsvarende måde. Så det ser helt klart ud som om, at vestlig levevis relateret til kost, leveforhold og mikrober (bakterier og vira, red.) eller mangel på mikrober i kroppen og i miljøet omkring én, spiller en rolle for udviklingen af astma,« fortæller han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Lidt for overbeskyttende

Det store spørgsmål er så, hvad er det ved vores levemåde, som har bevirket, at vi i højere grad bliver syge?

»For mig tyder det meget på, at mange af de her sygdomme i barndommen virkelig har et fælles ophav, som er en form for mangeltilstand tidligt i livet, når man snakker kost,« fortæller Bo Chawes.

»Vi har en vestlig levevis, som måske er for stillesiddende, måske er for indendørs, måske har for meget processeret mad (forarbejdet, red.), og så betyder Omega 3 fedtsyrer, D-vitamin og andre essentielle vitaminer også noget,« lyder det fra professoren, der vil skønne, at vi måske er lidt for overbeskyttet tidligt i vores liv.

studier i Finland, hvor man har strøget jord ud på legepladserne og puttet jord ind i børns hovedpuder, når de skal sove, så de kan blive eksponeret for sunde bakterier

Det gælder blandt andet i forhold til fødsler med kejsersnit, hvor barnet ikke bliver udsat for morens tarmbakterier, men også at man ikke bliver udsat for så mange infektioner som tidligere og måske ifølge Bo Chawes i dag lever 'lidt for rent i virkeligheden', hvilket øger risikoen for at blive syg med astma og allergi senere.

»Så det er noget med at blive udsat for de rigtige bakterier på det rigtige tidspunkt. Der er kejsersnit et problem, men der er jo også hele den der hypotese med, at vi måske beskytter vores børn lidt for meget, spritter dem lidt for meget af, og der er lidt for rent over det hele, så de simpelthen bliver eksponeret for alt for få bakterier og dermed ikke får aktiveret deres immunforsvar i en sund retning. Så bliver de mere tilbøjelige til at få astma og allergi,« påpeger han og nævner også indsmøring i solcreme fra top til tå som noget, der forhindrer, at børnene kan optage D-vitamin gennem huden.

Mere jord

Professoren refererer til flere forskellige studier, der bakker hans påstande op. Blandt andet har han selv været med til at søsætte et stort et med gravide kvinder.

»Det viste, at man kan reducere småbørnsastma med omkring 20 til 25 procent med et simpelt kosttilskud i graviditeten, hvor Omega 3 fedtsyrer, altså fiskeolie, viste en ret markant effekt, som reducerede forekomsten af astma, men faktisk også andre ting. Altså den havde betydning for, hvordan børnene voksede og tog på og også på deres tilbøjelighed til at få infektioner,« forklarer han og pointerer altså, at det er den tidlige kostsammensætning og eksponering for bakterier, der er afgørende.

Det er blandt andet også derfor, man har fundet belæg for at sige, at naturlige fødsler samt amning, hvor barnet udsættes for morens bakterier, kan beskytte mod infektioner.

»Man er jo gået så langt, at man har lavet sådan nogle studier i Finland, hvor man har strøget jord ud på legepladserne og puttet jord ind i børns hovedpuder, når de skal sove, så de kan blive eksponeret for sunde bakterier. Efterfølgende har man set, at allergiforekomsten i Finland er faldet, efter man har indført nogle af de her ting,« oplyser han.

Herhjemme har han også selv været med til at lave et studie, som viste, at børn, der bor på landet frem for i de store byer, har markant nedsat risiko for både børneeksem, astma og høfeber.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kan blive helt rask

Men én ting er forebyggelse, en anden er, hvis man så HAR fået allergi eller astma - hvad er behandlingsmulighederne?

»Der er rigtig gode behandlingsmuligheder, og der kommer også hele tiden nye behandlinger, både af astma og af høfeber, og jeg tror også, at fremtiden vil byde på bedre behandlinger af fødevareallergi,« vurderer Bo Chawes.

I forhold til for eksempel høfeber findes der i dag god symptombehandling i form af for eksempel næsespray med binyrebarkhormon, som holder allergien i ave, og har man svære symptomer, så findes der også råd for det. Nemlig allergivaccination også kaldet allergen immunterapi, som er en behandlingsform, hvor kroppen langvarigt udsættes for det allergen, som man ikke tåler – f.eks. birk- eller græspollen allergenekstrakt.

»Hvis man giver allergen immunterapi til børn eller voksne, der har svær høfeber, for eksempel i form af smeltetabletter under tungen eller med injektioner i en tre- til femårig periode, så vil der være rigtig mange af dem, der bliver raske. Det er en kurativ behandling, og så forsvinder symptomerne simpelthen,« fortæller forskeren, der påpeger, at smeltetabletterne er særligt velegnede til børn.

I forhold til astma har man endnu ikke opfundet noget, som kan fjerne sygdommen fuldstændigt. Til gengæld er man ifølge ham foran på point, når det gælder behandling af børneastma.

»Der har vi masser af gode præparater til at holde sygdommen nede hos dem, der har mild og moderat sygdom. Og så har vi de sidste fem til 10 år fået flere nye biologiske lægemidler, der helt specifikt på en eller anden måde blokerer/parkerer nogle af de dele af vores immunforsvar, som driver astmaen. Så hvis du har en bestemt type astma, som er svær, så kan du få et af de her præparater, som så vil give dig god kontrol med din sygdom,« forklarer han.

---

FAKTA:

• Det anslås, at 300.000 voksne og 150.000 børn har astma i Danmark.
• Det er undersøgt med sikkerhed, hvor mange danskere, der har allergi. Men tallet ligger på omkring 20-25 procent af befolkningen. Der findes op mod en mio. danskere med pollenallergi.
• 1-2 procent voksne og 5-7 procent børn har fødevareallergi. Cirka 2-4 procent af befolkningen har parfumeallergi.

Kilder: Astma-Allergi Danmark, Videnscenter for Allergi og Sundhedsstyrelsen).

---

Gode fremtidsudsigter

Ifølge Bo Chawes handler det også om, at man er blevet klogere på området. I stedet for at betragte astma som én bestemt ting og anvise den samme medicin til alle astmatikere har man erkendt, at astma mere skal ses som en paraplybetegnelse for mange forskellige sygdomme, som formodentlig skal behandles forskelligt.

»Vi har ikke rigtig haft en forståelse for, hvorfor noget medicin virker på nogen og ikke på andre. Hvor vi nu er blevet meget klogere på at identificere undertyper af sygdomme, og forstå, hvad der driver dem, så vi kan forebygge dem,« forklarer han, der selv beskæftiger sig meget med det i sin forskning.

Hvor langt fremme er I på området sammenlignet med andre?

»Altså, når man snakker udvikling og forskning inden for børneastmaområdet, så er vi absolut verdensførende. Dansk BørneAstmaCenter (DBAC) – COPSAC på engelsk – er et internationalt brand. Hvis vi tager på en kongres med 40.000 læger i USA, så ved rigtig mange af dem, hvad COPSAC er, fordi vi har haft det her store fokus på det helt tidlige liv. Det er helt nyt.«

jeg tror, at fremtiden bliver, at man kommer ind ad døren, og så kan man for eksempel måle med et filterpapir i næsen, hvilken form for astma man har, og hvilken medicin man skal have

Hvor langt kan I nå med jeres forskning, tror du?

»Jeg tror, vi kan nå super langt. Vores mål er at lave personlig forebyggelse og behandling. Det vil sige, jeg tror, at fremtiden bliver, at man kommer ind ad døren, og så kan man for eksempel måle med et filterpapir i næsen, hvilken form for astma man har, og hvilken medicin man skal have. Eller vi kan tage en blodprøve og ud fra den se, hvilken type behandling patienten skal have. Altså den personlige behandling. Det tror jeg bliver fremtiden,« vurderer Bo Chawes, som også påpeger, at man kan gøre en del selv.

»For at komme noget af det her til liv, så skal vi lidt back to the basics. Vi skal mere ud i naturen. Vi skal være lidt mindre bange for snavs, og så skal vi måske også være bedre til at fokusere på at lave mad selv og ikke købe processeret (forarbejdet, red.) mad.«

ANDRE AFSNIT I SERIEN:

· ”Dybest set synes jeg hjertesvigt er et enormt dårligt ord"

· Kæmpe fremskridt i at bekæmpe hudsygdomme

· Rejsningsbesvær kan være tegn på noget mere alvorligt

· Behandler verdens mest udbredte hemmelige sygdomme

· Forsker i de bedste forløb for patienter

· Booster vores immunforsvar