Professor: Booster vores immunforsvar til at vinde kampen mod kræft

Forstil dig, at du regerer over et land, og at nogle af de soldater, der skulle beskytte dit land, pludselig vender sig imod dig og i stedet forsøger at indtage dit land. Hvad gør du? Det er for sent at omvende soldaterne, men du kan opgive de allerede tabte områder og håbe, soldaterne ikke vender tilbage efter mere. Eller du kan hurtigst muligt rejse en ny hær bestående af dine egne borgere, som kender dig og er loyale og håbe på, at de i antal og styrke overgår forræderne.

Hvis ovenstående er et billede på det, som kræftceller kan gøre ved vores krop, kan man groft sagt sige, at overlæge og professor Inge Marie Svane på Herlev Hospital er den, der hjælper os med at samle vores hær. Hun er nemlig også centerleder på Det Nationale Center for Cancer Immunterapi under Afdeling for Kræftbehandling  - et center, som er et af de førende i Europa inden for forskning i immunterapi i kræftbehandlingen. Altså hvor man styrker kroppens eget immunforsvar til at slå sygdommen ned.

Vi lover aldrig helbredelse i onkologien (kræftbehandling, red.). Men vi har helbredt patienter, det er jeg slet ikke i tvivl om

»T-celleterapi, som er en form for immunterapi, vi arbejder med, er i virkeligheden en meget personlig form for kræftbehandling, som man bruger primært på patienter, der har udbredt modermærkekræft, som er den patientgruppe, jeg tager hånd om. Man starter med at operere noget kræftvæv ud, cirka en kubikcentimeter, som ikke ligger alt for dybt inde i kroppen, så det er nemt at tage, og man ikke skader noget. Det kan være, at det ligger under huden eller en lymfeknude for eksempel. Så skærer vi det op i nogle bittesmå stykker og behandler det med nogle signalstoffer, der får de immunceller, der kaldes T-celler ud, som har fundet frem til kræften, men ikke slået den ihjel. Derefter kan man fjerne kræftvævet og begynde at opformere og aktivere T-cellerne, og det gør vi 5.000 til 7.000 gange, så vi kan ende ud med måske 50 milliarder celler, som kommer tilbage til patienten,« forklarer professoren, men understreger, at der er forskel på, dels hvor mange T-celler man kan trække ud og aktivere og dels, hvor gode de er.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kan helbrede

»For nogle patienter vil det være sådan, at vi faktisk ikke er i stand til at opformere nogle T-celler, som er gode til at slå kræftceller ihjel, og så får de ikke gavn af behandlingen. For andre, cirka 40 til 50 procent, vil vi kunne opnå en rigtig god effekt af behandlingen ved, at immuncellerne farer hen til de områder, hvor kræften sidder og slår kræftcellerne ihjel, og så bliver de kræftområder mindre,« forklarer Inge Marie Svane.

Hun tilføjer, at for omkring 20 procent af dem, der modtager behandlingen, vil alle tegn på kræft faktisk forsvinde med gode langtidsprognoser.

Hvad er sandsynligheden for at blive helt rask, når T-cellerne er kommet tilbage i kroppen?

»Vi lover aldrig helbredelse i onkologien (kræftbehandling, red.). Men vi har helbredt patienter, det er jeg slet ikke i tvivl om. Vi har jo patienter, der 12 år eller mere efter de fik T-celle terapi, stadig ingen tegn har på aktiv sygdom,« påpeger hun og bemærker, at man har sat en grænse på 75 år til behandlingen, fordi patienten, inden T-cellerne kommer tilbage, skal kunne tåle at komme igennem en uges høj dosis kemoterapi.

det er jo det største, man kan opnå som forsker, at skabe ny effektiv behandling til sine patienter

Den skal fjerne alle de andre immunceller i kroppen kortvarigt for dermed at skabe et vindue til de opformerede T-celler, så de ikke bliver udkonkurreret af nogle andre immunceller, forklarer forskeren og oplyser, at hun har cirka 15 patienter årligt, der får T-celleterapi, mens det er flere hundrede, der modtager anden form for standard-immunterapi.

»Med immunterapien er det er jo en helt ny situation, at man lige pludselig kan bringe nogle af sine patienter med udbredt sygdom over i en tilstand, hvor de faktisk ser ud til at være helbredt fra deres kræftsygdom,« udtrykker hun.

Fra alternativ til mainstream

Man skal da heller ikke mange år tilbage i tiden, før situationen var en helt anden, hvor diagnosen modermærkekræft for eksempel oftest var lig en dødsdom, og hvor immunterapi blev anset som et udokumenteret eksperiment i forskningsverdenen. Først efter 2010, hvor det første immunregulerende antistof blev godkendt i USA, skete der noget. Her var der ikke tale om, at man tog celler ud, men i stedet boostede man immunforsvaret ved at sprøjte aktive antistoffer ind, som populært sagt fjerner bremseklodser i immunforsvaret, og derved styrkes immunforsvaret til bedre at kunne slå nogle af kræftcellerne ihjel. Dog med risiko for et overaktivt immunforsvar og i nogle tilfælde alvorlige bivirkninger.

»Indtil da havde mange gået og tænkt, at det var nok lidt en alternativ behandling, men så blev det jo lige pludselig mainstream efter godkendelsen ligesom med kemoterapi for eksempel, og ret kort tid efter, omkring 2015, kom de næste immunregulerende antistoffer, og det banede vej for, at det nu er en del af standardbehandlingen til rigtig mange kræftformer ofte med en effekt, som man ellers ikke har kunnet se med for eksempel kemoterapi eller strålebehandlinger,« forklarer Inge Marie Svane, der regnes som en af pionererne inden for immunterapi og selv for alvor begyndte at undersøge sammenhængen mellem immunforsvaret og kræft på medicinstudiet og med hendes ph.d.-afhandling i 1990'erne.

»Så det er jo noget, jeg har arbejdet meget og længe med, og vi har også kørt mange forskellige kliniske forsøg med det. Og blandt andet har vi sammen med et hollandsk center gennemført et stort forsøg, hvor vi viste, at den her T-celleterapi var rigtig effektiv. Derfor har vi også fået mulighed for at åbne lidt mere op for den behandling i Danmark og Holland, mens vi venter på, at den eventuelt kunne blive godkendt som en standardbehandling af myndighederne. Og det er jo det største, man kan opnå som forsker, at skabe ny effektiv behandling til sine patienter« vurderer hun, men tilføjer, at der godt kan gå et år eller mere, før og hvis behandlingen bliver godkendt som en standardbehandling og kan rulles ud.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bureaukratiske benspænd

Det skyldes, at den først skal godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur og derefter Medicinrådet i Danmark, og selv derefter er der en masse praktik, som skal gå op, idet dansk lovgivning dikterer, at hospitalet og regionen ikke må tjene på det eller markedsføre det, hvorfor der skal oprettes et selskab. Noget der vel at mærke skal foregå i samarbejde med det hospital i Holland, som man er partner med.

»Det er jo frustrerende forstået på den måde, at det i virkeligheden også kunne have sikret patienterne en stabil og en væsentligt billigere adgang til den her behandling, end hvis det var et medicinalfirma, der producerede det. Og det kan jeg ikke længere love, at det lykkes. Men i hvert fald kan man jo sige, at det aldrig bliver taget fra os, at vi har behandlet patienter i forsøg, som har haft så god effekt af det, og at vi nu behandler patienter i et tidligt adgangsprogram, som også kan have god effekt af det,« forklarer Inge Marie Svane, der er glad for, at hun i 'ventetiden' har fået tilladelse til at benytte behandlingen på udvalgte patienter uden en endelig godkendelse.

FAKTA:

• Det Nationale Center for Cancer Immunterapi er førende, men de fleste danske hospitaler, som tilbyder kræftbehandling, har også immunterapi.
• Flere tusinde danske kræftpatienter behandles hvert år med immunterapi.
• Immunterapi er måske mest kendt som behandlingsform i forbindelse med modermærkekræft, men bruges også til beandling af lungekræft, spiserørskræft, nyrekræft, lymfekræft, blærekræft, brystkræft, tarmkræft, Hodgkin-lymfom og hoved-hals-kræft.
• Der findes flere forskellige former for immunterapi udover T-celleterapi. Bl.a. checkpointhæmmere, som fjerner 'bremseklodserne', så T-cellerne kan slå til. Diverse vacciner, som træner immunforsvaret, antistofbehandling og signalstoffer, som booster immunforsvaret bredt.

Kilder: DCCC’s ImmunTox Netværk, Wikipedia, Cancer.org

Men altså de bureaukratiske benspænd kunne hun godt være foruden. De kommer nemlig ikke kun til udtryk i godkendelsesprocessen, men også før, når de kliniske forsøg, som fører frem til, om behandlingen er effektiv eller ej, skal laves. For udover at der skal rejses en masse fondsmidler, skal der også betales afgifter til Lægemiddelstyrelsen, og de er steget.

»Det giver god mening i forhold til et medicinalfirma, men jeg har svært ved at se det meningsfulde i, at det offentliges egne forskere skal betale nogle store afgifter til det offentlige selv. Når vi i virkeligheden udfører det, de har ansat os til at udføre. Man kan også se, at der bliver registreret og godkendt langt færre kliniske forsøg fra offentlige forskere, fordi vi jo ikke har ressourcerne, så det bremser udviklingen,« påpeger hun.

Et kraftcenter

Heldigvis er der masser at lave i mellemtiden, og heldigvis har hendes Center for Cancer Immunterapi ikke kun T-celle forsøg på programmet. For 10 år siden lykkedes det hendes kollega, professor Mads Hald Andersen, at opfinde og få patent på en immunregulerende kræftvaccine, hvor man efterfølgende har lavet et stort internationalt forsøg, som skal vise effekten af at lægge vaccinen oven i den standardiserede (godkendte) immunterapi.

Derudover arbejder hun også selv på at gøre T-cellerne endnu bedre:

»Vi prøver at genmodificere T-cellerne. På den måde bruger vi nogle teknologier, nogle molekylære teknologier, som jo ikke var til stede, dengang vi startede. Man skal jo hele tiden være opmærksom på, at der sker nye ting, som kan hjælpe en i ens videreudvikling. Og det er jo rigtig spændende at kunne bruge sådan nogle helt nye teknologier,« siger Inge Marie Svane, der som forskningsleder, klinisk overlæge og underviser godt kunne bruge lidt flere timer i døgnet.

Det booster jo vores forskning helt vildt, at vi er så tæt på patienterne og klinikken

Nu har du været i nogle rammer i mange år, som til tider godt kan virke lidt tunge og træge. Hvorfor ikke skifte til det private?

»Det booster jo vores forskning helt vildt, at vi er så tæt på patienterne og klinikken, og at vi hele tiden kan flytte vores forskning ud og prøve noget i behandlingen af kræftpatienterne. Og så inspirerer det også bare rigtig meget vores medarbejdere, alle forskerne her, at de ved, at der er patienter derude, der står og venter på at få en bedre behandling. Så på den måde er det meget meningsfyldt, at vi er en del af et stort, travlt hospital,« lyder det.

En vurdering, som mange sikkert gladeligt vil bakke op omkring.

ANDRE AFSNIT I SERIEN:

· ”Dybest set synes jeg hjertesvigt er et enormt dårligt ord"

· Kæmpe fremskridt i at bekæmpe hudsygdomme

· Rejsningsbesvær kan være tegn på noget mere alvorligt

· Behandler verdens mest udbredte hemmelige sygdomme

· Forsker i de bedste forløb for patienter

· Børnesygdomme har betydning for livslang sygdom