Professor: ”Dybest set synes jeg, at hjertesvigt er et enormt dårligt ord"

Hjertet er formentlig den kropsdel, som indgår i flest sange og symboliserer som oftest kærlighed og tit den ulykkelige, når det gør ondt. Når hjerte rimer på smerte. 

Et bankende hjerte er dog endnu mere, det er selve forudsætningen for liv, og måske er det også derfor, at så mange sangskrivere og poeter i øvrigt hylder hjertet.  

Har man fysiske smerter ved hjertet, er det ikke kærlighedspoesi, som kan hjælpe, men derimod læger og sygeplejersker. 

Morten Schou er overlæge og professor i hjertesygdomme og er tilknyttet Kardiologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Han fortæller, at han i studietiden blev meget fascineret af menneskets fysiologi, og det har gjort, at han har specialiseret sig i hjertet.  

»Hele samspillet mellem hjerte, nyrer, stofskiftet og retningen mod sukkersyge, interesserer mig. Det var det, der blev min kliniske vej. Derfor blev jeg en hjertelæge,« siger han.

Der er sket en kæmpe udvikling i næsten ikke at kunne behandle, til at vi nu har fire piller og en pacemaker, der kan sørge for, at sygdomsudviklingen bremses

Et dårligt ord

Morten Schou har særlig fokus på hjertesvigt.  

»Det er en sygdom, der primært rammer ældre, det kan enten være, at hjertet er stift, eller at pumpefunktionen er nedsat. Begge dele er hyppige. Sammen med mine gode kollegaer der optager vi patienter fra Herlev og Gentoftes områder med hjertesvigt, og de har typisk tilbøjelighed til åndenød og vand i kroppen,« fortæller han.  

Morten Schou mener dog, at hjertesvigt er et noget misvisende betegnelse. 

»Dybest set er hjertesvigt et enormt dårligt ord, synes jeg personligt. Medborgere forstår det anderledes, end jeg gør, og det er meget vigtigt, at man kan sige, at får man den rigtige behandling, så får man bremset, at sygdommen går i den forkerte retning,« siger han. 

Er hjertesvigt et dårligt ord, fordi mange forbinder det med død? 

»Ja, mange forstår det i den retning, og både nationalt og internationalt bryder folk sig ikke om det ord. Fordi vi er blevet dygtige til at udvikle ny medicin og nye pacemakers til de her patienter, så kan man faktisk leve rigtig mange år med den her sygdom,« siger han og understreger, at sygdommen skal tages alvorligt.  

»Jeg bruger meget tid på at forklare, at det er en nedsat funktion af hjertet. Det er i virkeligheden et bedre udtryk, omvendt skal vi også tage sygdommen meget seriøst, fordi man ellers risikerer at gå rundt med nedsat livskvalitet og får en reduceret livslængde.«

Hvorfor får man hjertesvigt? 

»Den typiske årsag i Danmark er åreforkalkning af hjertet og ellers blodpropper, men det er heldigvis faldende af en eller anden forklaring, vi ikke har. Halvdelen af vores patienter har kronisk åreforkalkning eller blodprop i hjertet. Hos den anden halvdel skyldes det forhøjet blodtryk, forkammerflimmer eller sjældne genetiske sygdomme,« fortæller han. 

Er der noget, man kan gøre for at forebygge det? 

»Undgå rygning og undgå fedme. Det er der ikke noget nyt i. Noget der bliver forsket meget i, som vi også tror, at vi bliver klogere på inden for de næste år, er søvn.«

Medvirket til klar forbedring

I behandlingen er livsstilen også en integreret del i at leve godt med sygdommen.

»Det er vigtigt, at man får vanddrivende behandling, så man ikke får vand i kroppen. Så er det også vigtigt med træning, god kost og god søvn, og at man ikke drikker for meget væske til dagligt, fortæller han. 

Morten Schou har i de 24 år, han har været læge, oplevet en klar forbedring i behandlingsmetoderne mod hjertesygdomme. 

»Hvis vi taler hjertesygdomme generelt, så kan man sige inden for de sidste ti år, så er en af de største opdagelser inden for hjertesvigt, og det er en ny pille, der er kommet, der hedder SGLC2. Den virker både i nyrerne, ved sukkersyge, hjertekar-sygdomme og ved hjertesvigt, siger han og tilføjer: 

»Den har vi været med til at udvikle brugen af på Steno Diabetes Centret og her på Herlev Gentofte Hospital. En anden stor landvinding, der er sket inden for de sidste ti år, er at mange ældre har en forkalket hjerteklap, og her er man gået fra kun at kunne operere, hvor man skulle ind med fuld bedøvelse med hjerte-lungemaskine og skære brystkassen op, til at man simpelthen nu kan udføre det fra lysken.« 

Morten Schou lægger ikke skjul på, at han er særdeles glad for udviklingen på området. 

«Der er sket en kæmpe udvikling i næsten ikke at kunne behandle, til at vi nu har fire piller og en pacemaker, der kan sørge for, at sygdomsudviklingen bremses, og folk kan få et langt og godt liv med det,« konstaterer han og nævner en stærk tilfredshed med, at han selv og Henlev Gentofte Hospital har været en del af den globale udvikling. 

»Da jeg gik ind i feltet, var de to første piller udviklet, jeg har været med til at udvikle de to næste i sådan et globalt netværk, hvor Herlev Gentofte Hospital har været drivkraften i Danmark, og så har vi været med i et studie, der kører i 46 lande,« fortæller han. 

Skeptisk over for blodprøver

I forskerkredse er Morten Schou stor fortaler for lodtrækningsforsøg og skeptisk over for udbredt brug af blodprøver, når der skal opnås ny viden og resultater og bedre behandling af patienter. 

Lodtrækningsforsøg vil sige, at en gruppe tilfældigt udvalgte patienter prøver en ny behandling, og hverken patienterne selv eller lægerne ved, hvem der udvælges. 

Det skal gøre, at det hverken er den ene eller anden forudindtagede holdning, som bestemmer, hvad udfaldet bliver. 

»Først giver vi patienter den rigtige behandling i forhold til retningslinjerne, og det er vi rigtig dygtige til her på Herlevs hjerteafdeling, og så, fordi der er flere professorer og høj faglig standard, tilbyder vi vores patienter at være med i et forskningsprojekt. Og hvis det så viser sig, at den nye behandling virker, sørger vi for at implementere det, sådan slutter den cirkel hele tiden,« siger han og nævner, at han advarer blodprøver mod at stå alene, de kan ifølge ham både kan give falsk tryghed og gøre folk unødigt bekymrende. Et emne han skrev Ph.D.-afhandling om.  

»Derfor mener jeg, at blodprøver ikke kan stå alene, det handler blandt andet om at se dem i sammenhæng med for eksempel folks alder og overvægt eller ej, og en blodprøve skal du altid tage med patienten foran dig, så du kan sætte den i relation til mennesket,« siger han. 

Konen er også på hospitalet 

Udover gerningen som overlæge på Herlev Gentofte Hospital byder tilværelsen som professor også på undervisning af studerende på Københavns Universitet og forskning og udvikling af faget, til det sidste hører også kontakt til kollegaer i udlandet, og derfor er der en del rejseaktivitet, en del møder over grænser foregår dog elektronisk. 

Morten Schou bor ikke så langt fra Herlev Hospital. Han har hus i Bagsværd med sin kone, som han har tre børn og en hund sammen med. 

Og hvis der tales om arbejdet på hospitalet i fritiden, er det ikke så underligt. Morten Schous hustru Louise Kelstrup er nemlig også læge på Herlev Hospital, men det er alligevel nemt at adskille arbejde og familieliv.  

»Min kone er fødselslæge her på hospitalet. Men det føles ikke som samme arbejdsplads, når det er et så stort hospital med mange afdelinger,« siger han og svarer med et smil, når han bliver spurgt, om de ikke kan følges på arbejde: 

 »Jeg cykler hurtigere end hende, så jeg cykler selv.« 

ANDRE AFSNIT I SERIEN:

· Kæmpe fremskridt i at behandle hudsygdomme

· Rejsningsbesvær kan være tegn på noget mere alvorligt

· Behandler verdens mest udbredte hemmelige kvindesygdomme

· Booster vores immunforsvar

· Forsker i de bedste forløb for patienter

· Børnesygdomme har betydning for livslang sundhed