Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Psykologer sidder klar med hjælp til forældre og unge i coronakrise

Har man svært ved at få hjemmearbejde og familieliv til at gå op? Er man angst og har brug for nogle meningsfulde perspektiver i en svær tid? Så kan man dele sine tanker og få gode råd fra de to psykologer, som kommunen fra i mandags har indsat ved telefonerne, hver dag mellem 12 og 14.

Herlevborgere med bekymringer om, hvordan hverdagen bedst kan gå op med hjemmearbejde og familieliv på én gang i denne coronatid kan nu få hjælp af to psykologer, der sidder klar ved telefonerne fra fra i mandags.

»Vi har etableret det her for at kunne komme i dialog med forældre om næsten hvad som helst, i forhold til hvad de måtte have brug for at snakke med en fagperson om, men også for at komme i dialog med de unge som måtte vise tegn på utryghed og måske noget begyndende angst i forhold til den situation, vi er i,« forklarer Bine Baadsgaard, som er leder af kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.).

LÆS OGSÅ: Corona-læge: »Vi er heldigvis langt fra katastrofetilstande«.

PPR oplever blandt andet en stigning i antallet af børn i kommunens nødpasning samt en generel bekymring for hverdagen under coronakrisen.

»I første omgang handler det rigtig meget om at skabe tryghed og ro, men også at lægge øre til, hvad man som forældre eksempelvis måtte være bekymret for her og nu,« fortæller Bine Baadsgaard og tilføjer:

»Lige nu er det lidt gætteri i forhold til, hvad folk kunne have brug for at tale om, men vi oplever bare fra vores egen praksis, at der begynder at være et stigende behov for nogen at tale med.«

LÆS OGSÅ: Genbrugsstation åbner igen.

Telefonerne til kommunens psykologer er åbne hver dag fra klokken 12 til 14. Ring på 20 51 06 27 eller 20 15 57 23.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!