Reaktioner på socialdemokratisk oplæg: Klar borgerlig opbakning til flere folkeskoler

Da fire folkeskoler i Herlev blev til to i 2011, blev det bakket op af en enig kommunalbestyrelse.

Det kunne også meget vel være en enig kommunalbestyrelse anno 2025, hvis det skulle komme til afstemning at skille skolerne ad igen, som Socialdemokratiet i Herlev går til valg på. Ingen partier erklærer sig i hvert fald som deciderede modstandere af det socialdemokratiske valgoplæg om at skille Herlev Byskole og Kildegårdskolen ad igen og føre dem tilbage til de oprindelige fire folkeskoler.

Der er dog forskelle i partiernes opbakning, nogle siger utvetydigt ja, mens andre har forbehold, inden sådan en proces gennemføres.

Det er ikke et skridt, jeg er bange for at tage

LÆS MERE: Fagpersoner om effekter ved mindre skoler

Selv tænkt tanken

Såvel de konservative som Liberal Alliance er klare tilhængere.

»Det bakker jeg op om, og jeg havde egentlig selv tænkt tanken. Jeg sidder selv i skolebestyrelsen på Kildegårdskolen, og selvom de gør, alt hvad de kan, så er man ikke én skole, når man er på to matrikler,« siger Hanne Bjørn fra Liberal Alliance og tilføjer, at hun også ønsker, at daginstitutionerne også skal gennem samme reform.

»Det er svært at være leder og nærværende for to institutioner. Det kan være en god idé med ledelse på den måde på andre områder, men ikke når det har med mennesker at gøre,« mener hun.

Den forkerte beslutning

Den konservative Henrik Hilleberg var sammen med de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer med til at stemme for beslutningen om at fusionere skolerne i 2011. Han erkender nu, at det var en fejl.

»Det var det, når vi ser tilbage. Men det var en beslutning, der blev taget lige efter finanskrisen for at spare penge, og det gjorde vi på det ledelsesmæssige område. Men set i bakspejlet var det ikke rigtigt,« siger han.

Vil det ikke skabe forvirring ude på skolerne med så store ændringer frem og tilbage med kun 10-15 års mellemrum? 

»Det er lettere at gå tilbage til nærhed og mindre enheder, og for mange lærere vil det være at gå tilbage til noget, som der var engang. Det er ikke et skridt, jeg er bange for at tage,« siger Henrik Hilleberg, som - i lighed med Hanne Bjørn - lægger vægt på, at flere og mindre skoler er et godt skridt, men der skal meget mere til for at forbedre folkeskolen i Herlev.

Problematisk rækkefølge

Socialdemokratiets to konstitueringspartnere i kommunalbestyrelsen, Enhedslisten og SF, er mere forbeholdne.

Enhedslistens viceborgmester Ibrahim Benli er enig i principperne i det socialdemokratiske forslag, men han mener, at processen er grebet forkert an.

»Rækkefølgen er problematisk, det bør være skolernes dagsorden og ikke partipolitiske visioner, som styrer det. De sidste mange år har vi talt for bedre lokalt selvstyre, og jeg mindes ikke, at der har været drøftelser om at dele skolerne op ude på skolerne,« siger han og fastslår:

»Så jeg vil gerne høre, hvordan skolebestyrelserne stiller sig, inden at Enhedslisten tager stilling. Lad os slå koldt vand i blodet.«

Både positivt og negativt

SF's næstformand for børne- og uddannelsesudvalget Betina Skovby ønsker også at vente med at tage stilling, til det er sat ind i en større sammenhæng.

»Det er et interessant udspil, som vi er nysgerrige omkring. Nu er det valgkamp, men jeg ved jo, at Marco er optaget af folkeskolerne og elevernes trivsel,« siger hun og understreger, at hun står på mål for beslutningen i 2011.

Betina Skovby fremhæver, at der både kan siges positivt og negativt om en skolestruktur med flere og mindre skoler.

»Skift for børn kan være problematiske, derfor har vi for eksempel flyttet skolestart til 1. august, men for nogle børn kan skift fra for eksempel sjette klasse være en god ting, hvis de bliver mobbet eller føler sig uden for i klassen,« fremhæver hun og nævner, at en opdeling af daginstitutioner, så der bliver en leder pr. matrikel, kan være SF's betingelse for at gå med i et forlig.

Moderaternes Daniz Kücükavci mener, at diskussionen om antallet af skoler i virkeligheden ikke er så væsentlig. Det er indholdet, som er afgørende.

»Det er ikke skolens størrelse eller antallet af matrikler, der i sig selv skaber kvalitet, fællesskab eller stærkere civilsamfund. Indholdet i skolen er vigtigere end antallet af matrikler. Det handler om ledelse, faglighed, pædagogik og det ansvar, vi giver til både medarbejdere og lokalsamfund,« udtaler han i en skriftlig kommentar til Herlev Bladet med en tilføjelse om, at det da er et sympatisk udspil, som Marco Damgaard har præsenteret.

LÆS OGSÅ: Den socialdemokratiske borgmester Marco Damgaards vision med at gøre tre skoler til fem