Rema 1000-købmand har sagt op med øjeblikkelig virkning
Dagligvarebutikken på Bangs Torv skal have ny købmand.
Med virkning fra onsdag 12. juni har den lokale købmand Nikolai Nielsen opsagt sit samarbejde med Rema 1000.
Det fremgår af det officielle virksomhedsregister.
Rema 1000-butikken, der ligger på Bangs Torv i Herlev, har fået en midlertidig bestyrer de næste tre uger, indtil en ny købmand tager over.
Åbent som normalt
Butikken var i går onsdag lukket på grund af statusoptælling, men holder ellers åbent som vanligt, forlyder det.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Nikolai Nielsen om baggrunden for hans opsigelse.
LÆS OGSÅ: Rema 1000-købmand fik årets handicappris
Han var med til at åbne butikken på Bangs Torv tilbage i 2012 (før var der Fakta, red.) og har siden været aktiv i lokalsamfundet, hvor han også bor. Blandt andet modtog han i 2017 årets handicappris af kommunen for sit samarbjede med Jobcenteret for at gøre noget godt for borgere med udfordringer.
Der er lukket for kommentarer