Retsmøde: Tiltalt erkendte serie af brande på slettet lydfil

Siden oktober har en 32-årig kvinde været varetægtsfængslet for 11 brande i containere i den almene boligafdeling Højstensgård, som består af 380 rækkehuse og andre boliger omkranset af blandt andet Tvedvangen, Højbjergvej, Borgerdiget og Vindebyvej. Kvinden bor selv i kvarteret.

Brandene fandt sted mellem 8. marts og 2. oktober i fjor, og siden kvinden blev varetægtsfængslet, har der ikke været brande i området.

Dette faktum var særdeles afgørende for anklagemyndigheden, fremgik det, da der var retsmøde i sagen ved Retten i Glostrup mandag, hvor samtlige vidner redegjorde for deres observationer, og den tiltalte blev afhørt af både anklager og forsvarer, som efterfølgende argumenterede for henholdsvis en straf på 1,6-1,9 måneders fængsel og frifindelse.

Nu venter udelukkende dommen, som falder på torsdag.

Man siger noget lort, når man ikke er ved sine fulde fem

Alkohol og stoffer

Anklagemyndigheden lagde blandt andet vægt på, at kvinden om natten 31. august havde indtalt en besked på sin telefon, hvor hun bekendtgjorde, at hun stod bag brandene, og at hun havde brug for hjælp.

Forinden samme nat havde den mest voldsomme af de 11 brande fundet sted, som blandt andet betød, at en familie var væk fra deres bolig i ni måneder, da den måtte renoveres, efter containerbanden havde beskadiget huset.

Denne lydfil blev efterfølgende slettet, men politiet fandt den, og beskeden blev spillet i retten.

Kvinden nægter at have stået bag brandene på trods af indtalingen af beskeden. Hun forklarede det med, at hun havde psykiske problemer og et misbrug af både alkohol, hash og kokain.

»Man siger noget lort, når man ikke er ved sine fulde fem. Det er et råb om hjælp på en dårlig måde. Når man er så langt nede, gør man ting, man ikke forstår, man gør,« udtalte hun og forklarede også, at hun hverken husker optagelsen, eller at hun slettede den igen.

Det var efter branden 31. august, at opmærksomheden og angsten over for brandene for alvor bredte sig i kvarteret.

Anklager Helena Bengtsen fremhævede derudover blandt andet, at politiet fandt en tændingsvæske, som var åben, i hendes lejlighed. Det forklarede den tiltalte med, at hun ikke kunne finde sin lighter, som hun havde glemt hjemme hos sin mor, der også bor i rækkehuskvarteret.

Observeret hende om morgenen

Ingen af vidnerne i retssagen havde direkte set den 32-årige sætte ild til containere, men flere havde observeret hende enten lige før eller lige efter nogle af brandene.

En beboer gik til politiet med sin mistanke, da han tidligt om morgenen 7. september fra sit toiletvindue havde set hende bevæge sig rundt i området og kigge mistænkeligt i en retning.

»Hvis der kommer en udrykning nu, ringer jeg til politiet« fortalte han i retten, at han havde tænkt. Og der kom en udrykning.

Et andet vidne havde set en person, der 2. oktober forsøgte at sætte ild til en container. Det var mørkt om morgenen, så det var ikke tydeligt, hvem det var, og vidnet havde ifølge politiets rapport beskrevet gerningspersonen som en mand på 1,85-1,90 meter.

Det mente vidnet, at politiet havde fået forkert fat i, han kunne dog i første omgang ikke forestille sig, at det havde været en kvinde, der kunne finde på det.

Anmeldelse fra tiltaltes telefon

Ved den første af de 11 brande, 8. marts 2024, var det fra tiltaltes telefon, at brandvæsenet blev alarmeret.

Hun forklarede, at det var hendes mor, som havde ringet fra den. Den tiltalte fortalte, at hun opdagede branden, da hun var ude at ryge i sin mors have om natten og kunne lugte noget brændt i nærheden.

Ved denne brand havde tiltalte mødt et af vidnerne. Der var ingen mistanke mod hende fra andre beboere de første måneder, det begyndte først at komme omkring august og september, hvor flere pegede på, at hendes tilstedeværelse tæt ved brandene og en anderledes og mere undvigende adfærd begyndte at vise sig, oplevede de.

Den 32-årige kvinde har ofte sovet hos sin mor, og anklagemyndigheden fremhævede, at en stor del af brandene havde fundet sted tæt ved de to kvinders respektive boliger.

Mangler i efterforskning

Forsvareren Poul Hauch Fenger mener, at hans klient skal frifindes, da han peger på, at der mangler beviser.  Han fastslog, at lydfilen var det eneste konkrete bevis, og det henviste han til, var hendes løftstang om hjælp.

Han konstaterede, at ingen har set hende sætte brand til en container, og at den eneste, der havde set en ildspåsættelse direkte, pegede på, at det var en mand, som var væsentligt højere end klienten.

Samtidig mener han, at der er store mangler i efterforskningen, da der ikke er ledt efter røgpartikler i hendes hår eller tøj, og at hendes hud ikke er undersøgt.

»De må have slået håret ud og taget sig en bajer,« udtalte han om efterforskerne.

Han fremhævede også, at det ikke i sig selv var mistænkeligt, at hun havde været tæt på mange af brandene, det havde andre beboere også.

Skulle hun få en dom, argumenterede samtidig for, at den ikke skulle være så høj som argumenteret for i anklagemyndighedens procedure, da han konstaterede, at der var tale om brande i containere, og der ikke havde været personskader.

LÆS OGSÅ: Kommende fjernvarmekunde føler sig ført bag lyset