Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Risico har lavet aftale med ny ejer

Efter indledende sværdslag er Risico, der siden 2000 har drevet restaurant og café i Herlev, blevet enig med den nye ejer af Bangs Torv.

Efter flere møder og forhandlinger er Risico, der har driver café og restaurant på Herlev Hovedgade 123, kommet til enighed med den nye ejer af Bangs Torv, Obel-LFI-Ejendomme A/S ejet af CW Obel og Lundbeckfonden. Det fortæller Risico’s direktør, Ertan Kurtulmus, der siden 2000 har serveret mad til herlevborgerne fra den nævnte adresse.

LÆS OGSÅ: Sådan kan det nye Bangs Torv komme til at se ud

»Vi er nået til enighed med dem og har skrevet under på en aftale, og vi får de samme vilkår som nu,« fortæller han, der altså om alt går vel, og Risico kommer godt igennem energikrisen, gerne vil vende tilbage til Herlev Hovedgade som del af det nye Bangs Torv.

Da han udtalte sig til Herlev Bladet i august 2021, var der ellers lagt op til et langt sejt træk med de nye ejere, som ifølge Ertan Kurtulmus dengang havde sat plader for vinduerne i bygningen på etagerne over hans, fordi de ville presse ham ud. Noget man ikke kunne, mente han, da han havde kontrakt frem til 2029. Selv forklarede den nye ejer, at pladerne var for at forhindre, at nogen ville smadre ruderne, efter at man havde fjernet et ulovligt lejemål. Erfaringen var nemlig, at den slags kunne ske i tomme lejemål, lød det.

Måske slut i 2024

Ifølge Risico-ejeren ved han endnu ikke, hvornår han skal være ude, men det fremgår af aftalen, at der er to måneders opsigelsesvarsel.

»Der er ingen fast dato for, hvornår vi skal være ude endnu, men der har været snak om, at det skal ske på et tidspunkt i 2024,« siger han.

Det passer i øvrigt fint med Herlev Kommunens plan for udarbejdelse af den nye Lokalplan 124 for området, som skal vedtages i slutningen af 2023.

Mens nedrivning og opbygning af det nye Bangs Torv finder sted, regner Ertan Kurtulmus, ikke med at drive noget i Herlev. I stedet vil han koncentrere sig om forretningen i Ballerup under samme navn.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!