Rødt punktum: Frivillige i sognet klæder præsterne på
En gruppe frivillige i Præstebro Kirke har gennem fem år syet fire kapper til præsterne – messehageler – der skal benyttes i løbet af kirkeåret. Til pinse bliver den sidste præsenteret.
Når præst Kristine Nordentoft Gustav tager en kappe - en messehagel - på til gudstjenesten i Præstebro Kirke pinsesøndag, er den rød og udført af frivillige i sognet.
Det er den fjerde og sidste messehagel, som gruppen af frivillige har udført siden 2020.
»Det er et rigtig fint fællesskab, vi har fået. Der er nogle andre mennesker, som er kommet i kirken, end der ellers kommer her, fordi det er noget helt andet end ellers, som vi har lavet,« siger Elna Koudal, som er projektleder for og initiativtager til den frivillige gruppe og i øvrigt er tidligere formand for menighedsrådet.
»Og vi har haft det rigtig sjovt,« tilføjer en anden af de frivillige Inge Marie Gaardsvig Pedersen, der selv er skrædder og derfor har kunnet guide de øvrige gennem processen på faglig vis.
Det er et rigtig fint fællesskab, vi har fået
En billigere løsning
Hun er en af dem, der ikke kom i kirken i særlig høj grad tidligere, men har gjort det meget gennem de seneste fem-seks år. De begyndte med at være omkring 10 frivillige, men her ved slutningen af processen er de cirka det halve.
Udover at det har skabt et særligt fællesskab i kirken, som andre kirker kan lade sig inspirere af, fremhæver Elna Koudal også, at det har sparet Præstebro Sogn for mange penge, i forhold til hvis de skulle have købe messehageler ind udefra.
»Så ville det have kostet 150-200.000 kroner. Vi har klaret det for omkring 10-15.000 kroner,« siger hun.
Messehagler er kapper, som bruges under nadveren, hvorfra der skiftes fra den normale præstekjole. Der kan benyttes fem i løbet af et kirkeår, som svarer til farverne i kalenderen. Den sorte messehagel, der kun er knyttet til langfredag, er meget sjælden, og i Præstebro Kirke er det de fire øvrige farver, som kapperne er udført i: Lilla, grøn, hvid og rød.
Den grønne er det mest benyttede i løbet af året, så kommer hvid, derefter lilla, mens den røde benyttes ganske få dage på to vidt forskellige tidspunkter af året: de to pinsedage samt anden juledag.
»Den røde messehagel symboliserer kærlighedens og åndens ild som martyriet, blodet der flyder og kirkens opståen,« understreger Inge Marie Gaardsvig Pedersen og nævner, at pinsen betegnes som markering af fællesskabet og kirkens opståen, og anden juledag betegnes også som St. Stefansdag, som hylder martyren Stefanus, der ifølge skrifterne som den første måtte lade livet på grund af sin kristne tro.
Artiklen fortsætter under billederne
Ild og blod
Der er tænkt over detaljerne i de fire messehageler. På den nyeste røde er der såldes gnister af ild under korset på forsiden og bloddråber på bagsiden.
»Det er applikationer,« forklarer Inge Marie Gaardsvig Pedersen som betegnelsen for den teknik, hvor et stykke stof syes på et andet, og i det hele taget er der tænkt over detaljerne, for eksempel er der ikke syet på maskine.
Det er stoffet ’damask’, som er benyttet, der er halvt bomuld og halvt syntetiske, som skal være behagelige at have på. Stoffet er nøje udvalgt, og så er der tænkt over, at farvenuancerne skal spille sammen med det unikke lysindfald fra oven i Præstebro Kirke.
De to frivillige forventer, at messehagelerne er så solide, så de holder de næste omkring 50 år. Den største trussel er, hvis der spildes altervin. Det er set på de ældre messehageler.
»Men så sender vi det til rens hos et særligt renseri,« siger Elna Koudal.
Den røde messehagel bliver indviet til festgudstjeneste pinsedag, søndag 24. maj klokken 10.30.
Der er lukket for kommentarer