Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Så mange flere får julehjælp i år

Røde Kors Herlev uddeler på fredag julehjælp til udsatte børnefamilier i Herlev.

Røde Kors Herlev skønnede i november, at flere end hidtil ville få brug for hjælp i julen, hvilket årets resultat også afspejler.

I en pressemeddelelse fremgår nemlig, at Herlev-afdelingen i år har givet julehjælp til 125 udsatte børnefamilier, og det er 11 flere end sidste år. 

LÆS OGSÅ: Utilfredse borgere om udvalgsmøder

Nærmere bestemt får hver familie et gavekort på 900 kroner til en COOP-butik, et gavekort til Coolshop på 300 kroner pr. barn. Hertil får hver familie et Røde Kors-gavekort på 250 kroner. Sidstnævnte kan også bruges i de Røde Kors-butikker, der sælger ting og sager.

Røde Kors Herlev har i alt uddelt julehjælp for 350.000 kroner, lyder det.

Mange har spædet til

Pengene er rejst takket være et samarbejde mellem Herlev Handelsforening, Centerforeningen og Røde Kors. Blandt andet via Røde Kors frivilliges indsats ved Halloween arrangementet, fremstilling af juledekorationer og dekoration af julehjerter. Derudover har man også fået donationer fra Rotary i Herlev og SparNord Herlev afdelingen. 

Desuden har en del private borgere givet pæne bidrag gennem MobilePay 33566, oplyser den lokale afdeling, der også nævner, at Føtex BIG har har sørget for julegodter.

Julehjælpen uddeles 9. december.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!