Se billeder: Herlev og omegn sagde farvel til Gyldal

»Vi havde ikke været en selvstændig by, hvis det ikke havde været for dig.«

Sådan lød det afsluttende i en af de sidste taler til Thomas Gyldal Petersens afskedsreception som borgmester i Herlev. Ordene faldt som en kulmination på de mange lovord i 10 taler om Gyldals betydning for velfærdssamfundet, Socialdemokratiet, fællesskabet og ikke mindst Herlev.

Disse ord blev leveret af Jack Thorsen Streit, direktør i Kai Dige Bach. Han talte på vegne af Herlevs Erhvervsråd. Han pegede på, at under Gyldal var Herlev vokset i størrelse ved nyt byggeri og fået en mere solid økonomi.

»Du cementerede Herlev,« lød det foran de flere hundrede mennesker, der var i medborgerhuset tirsdag eftermiddag, en uge inden jul.

Det er ikke sikkert, der var så mange udefra, der regnede os for så meget

Evner forpligter

Flere hundrede mennesker dukkede op for at sige farvel, flest fra Herlev, men også nogle stykker udefra, deriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) som gennem mange år boede i to af Herlevs nabokommuner Ballerup og Furesø.

Hun lagde ikke skjul på, at hun var ked af Thomas Gyldals beslutning om at stoppe. Han har været en tæt allieret og stærk socialdemokratisk stemme fra kommunerne i de år, hun har været partiformand og statsminister.

»Jeg savner dig allerede. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du kommer til at bruge dine mange evner – og evner forpligter, Thomas, husk det også resten af dit liv, for når man kan det, du kan, får man ikke lov til at lukke døren bag sig, så skal man blive ved med at kæmpe for dem, der ikke selv har en stemme og for det her vidunderlige Danmark og det her vidunderlige velfærdssamfund,« lød det blandt andet fra hende.

Thomas Gyldal Petersen nævnte afslutningsvis, at han lærte Mette Frederiksen at kende for cirka 30 år siden, da de begge var medlemmer af DSU’s internationale udvalg, og at de dengang var uenige om stort set alting.

»Nu er vi heldigvis enige om det meste,« bemærkede han.

Der lød også anerkendende ord fra Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), som er formand for Kommunernes Landsforening og har arbejdet tæt sammen med Thomas Gyldal Petersen i den sammenhæng. Han sammenlignede ham blandt andet med en Formel 1-bil.

Både Mette Frederiksen og Martin Damm mente dog, at Thomas Gyldal Petersen går lige lovligt meget op i ishockey.

Harlem 44

En af de taler som gjorde allermest indtryk i medborgerhuset, var Thomas Gyldal Petersens søn Johannes Gyldal Sandell, der holdt talen på vegne af DSU Herlev/Rødovre. Han nævnte blandt andet, hvordan han som lille var imponeret over, hvor tålmodig hans far var, når mange mennesker ville tale med ham, da de var ude at købe ind. Midt i alle de rosende ord fra alle talere nævnte Johannes Gyldal Sandell en enkel ting, han mente, at han er bedre til end sin far.

»Jeg kan gøre det kort,« sagde han indledningsvis om sin tale. Korthed er ikke kendt for at være hans fars styrke.

Thomas Gyldal Petersen har boet hele sit liv i Herlev, og udover at han i afslutningstalen naturligvis rundede 13 år som borgmester og 27 år i kommunalbestyrelsen af og takkede samarbejdspartnere, partifæller og familie, så kiggede han også tilbage på sin barndom i Hjortegården – dengang benævnt Herlev 44, som han tillægger stor betydning for den politiker, han blev til.

»Dengang havde området ikke det bedste ry i resten af byen. I dag er det heldigvis blevet meget bedre. Men dengang blev man mødt af: ‘nå, du bor i Harlem 44’ eller i ghettoen. Det var noget af det ungerne fra de finere kvarterer ukærligt kaldte det sted, vi boede. Det er ikke sikkert, der var så mange udefra, der regnede os for så meget, men de der boede der, de regnede med hinanden. Der var et fællesskab, hvor vi unger holdt sammen, og de voksne i kvarteret tog et ansvar for os alle sammen, når fædre spillede ned på boldbanen på sommeraftener eller tog fat i unge lømler på borede knallerter, eller når afdelingsbestyrelsen arrangerede filmklub i kælderen under Hjortespring Skole, hvor vi så Tarzan og Den Knaldrøde Pirat,« fortalte han blandt andet og fortsatte:

»Jeg er dybt taknemmelig for min opvækst på præcis det sted, for det var i Malurthaven i de ulige numre, at jeg lærte værdien af sammenholdet og fællesskab, at alle vokser, hvis de vises positiv opmærksomhed, at alle kan bidrage med noget, hvis man beder dem om at spille med.«

Fotos: Thomas Frederiksen

LÆS OGSÅ: »Jeg forlader verdens bedste job«