HI Fodbold var på banen, men det var Real Madrid også, da der var finale for 2.-3.-klasserne til SSP Street Fodbold Cup til Herlev Festuge.
Og Real Madrid vandt finalen 1-0. Det vil sige, at navnet på holdet er 'Madridistia', der er en betegnelse for Real Madrid-fans, og der var tale om syv drenge, der alle var klædt i tøj fra den spanske storklub.
Til daglig spiller drengene i B1973 og HI Fodbold.
»De fleste af os er Real Madrid-fans, fordi de er de bedste,« siger Adian Rebronja, en af spillerne på vinderholdet.
Vi er mere i sammenhæng og integreret med resten af festugen
Politi til stede
Om hvorfor lige netop 'Madridista' vandt turneringen, siger han:
»Vi spiller godt sammen og kan score mål og drible.«
SSP Street Fodbold Cup er arrangeret af SSP i herlev Kommune, som arbejder med forebyggelse af kriminalitet. Det handler blandt andet om, at børn fra en tidlig alder har fritidsinteresser, derfor finder den årlige fodboldturnering til festugen sted, hvor alle børn i 2-7. klasse kan være med. Der er tre turneringer fordelt på aldersklasser, og drenge og piger spiller på samme hold.
Udover fodboldturneringen er politi og beredskab til stede for at møde både børn, unge og voksne, og det er muligt at sætte sig ind i køretøjerne derfra.
Mere integreret med festugen
Arrangementet plejer at finde sted på pladsen foran det tidligere rådhus, det kan af gode grunde ikke lade sig gøre i år på grund af nedrivning og byggeplaner.
Adian Rebronja kunne godt lide det nye sted, at turneringen fandt sted på, og hans hold vandt jo også.
Der er mindre plads end tidligere, men arrangørerne ser de nye rammer som positivt.
»Det er blevet mere kompakt, men vi er mere i sammenhæng og integreret med resten af festugen. Der er et børneloppemarked lige ved siden af,« siger Caroline Skou Nørgaard, fagkoordinator i SSP i Herlev Kommune.
Hun nævner, at flere børn i 6-7. klasse har meldt sig til i år. I alt deltager der 177 spillere.
LÆS OGSÅ: Mød Årets Herlevit 2025















Der er lukket for kommentarer