Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Se billeder: Ung kunst bagved kirken

Billedkunstholdet på Kildegårdskolen står bag streetart på en midlertidig mur i Herlev Bypark. Fernisering på fredag.

 

»Der er både geometriske mønstre og mangfoldighed,« forklarer lærer Rikke Elbæk Severinsen, mens hendes billedkunsthold fra Kildegårdskolen er i gang med at udsmykke nogle vægge, der midlertidig er sat op i Byparken, på græsplænen bag Herlev Kirke.

Holdet fra skolen er i gang med et kunstprojekt i samarbejde med arkitekt og streetart-kunstneren Mija Byung. Projektet er finansieret af Herlev Medborgerhus og Klauzdal.

Det er sjovt, men også svært når der skal males så tykke streger

Tænker etnicitet ind

Rikke Elbæk Severinsen fortæller, at eleverne har tænkt forskellig etnicitet ind i malerierne, så der blandt andet er typisk asiatiske øjne og typisk afrikanske munde, som afspejler der, hvor nogle af eleverne har deres rødder. Og de kaster sig over projektet med begejstring, er hendes oplevelse.

»Jeg har aldrig oplevet dem så engagerede i så lang tid. Det at være uden for klasseværelser og udenfor, det giver noget helt andet,« siger hun.

En af eleverne på holdet er Silje Marie Rasmussen. Hun kan i forvejen godt lide at tegne, og derfor har hun valgt billedkunst. Men at bruge en spraydåse til kunst er nyt for hende.

»Det er sjovt, men også svært når der skal males så tykke streger,« siger hun og nævner, at hun maler et portræt. Og det er da også en ny disciplin for eleverne, hvor de skal bruge andre virkemidler end ellers.

Udstilling flytter

Der er fernisering på fredag 30. august som led i Herlev Festuge mellem klokken 10-14, i samme tidsrum vil ungekulturhuset Klauzdal holde workshop med grafitti, teater samt dj-lougne og diverse havespil. Her vil 10. klasse deltage, men alle er velkomne.

Elevernes kunst vil stå i Byparken et par uger, inden det rykker til Kildegårdskolen, hvor der vil være ny fernisering.

LÆS OGSÅ: Herlevs midlertidige kultursted blandt andet med streetart

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!