Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Årsstatistikken: Seksuelt misbrug, underslæb og narkosalg boner ud trods færre anmeldelser

I 2018 faldt antal anmeldelser på Vestegnen med cirka 10 procent, og målt pr. 1.000 indbyggere er det det laveste i 10 år. Dog er det steget en smule i Herlev og ligeledes på en række toneangivende kriminelle områder. Derudover er antal sigtelser samlet set også steget.

Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi tegner 2018 sig som et år med mindre kriminalitet i de 11 kommuner, som politikredsen dækker. Samlet set viser politiets årsstatistik nemlig, at alle straffelovsanmeldelser på Vestegnen faldt med 9,7 procent i forhold til 2017.

Målt i forhold til antal indbyggere på Vestegnen, som i øvrigt er steget, betyder det ifølge politiet, at der var 62,7 straffelovsanmeldelser pr. 1.000 indbyggere i 2018. Det er det laveste tal i 10 år.

For Herlevs vedkommende ligger tallet på 63,4, og det svarer til den fjerde højeste placering, hvor Glostrup topper med 82,6 og Vallensbæk ligger bedst med 36,7 anmeldelser.

Seksuelt misbrug, narkosalg, manddrab og underslæb

Alligevel er der en række kriminelle højdespringere i politiets talmateriale, der springer i øjnene. Det er blandt andet seksuelt misbrug af børn, hvor antal anmeldelser på Vestegnen i 2018 er steget med 155,6 procent. Narkotikasalg og smugling med 168 procent, manddrab og især forsøg på manddrab med 145 og underslæb med hele 321,6 procent.

Derudover markerer brud på Dyreværnsloven sig med en stigning på 133,3 procent, mens de (desværre) mere ‘traditionelle områder’ som for eksempel voldtægt er steget med 23,3 procent, trusler på livet med 40,7, brud på lov om euforiserende stoffer med 35,9, taske-/bagagetyveri med 51,8, tankrøveri med 25, graffiti med 25,3, brud på ordensbekendtgørelsen med 38,4 og ligeledes på Færdselsloven med 27,1 procent.

Netop trafikken står for en del stigninger. Blandt andet er de tilfælde, hvor politiets målervogne har lyst med rødt, steget med 31,2 procent, mens antal bilister med håndholdt mobil er steget med 62,4 procent og antal klip med 20,4 procent.

Færre anmeldelser skyldes…

På plussiden, og noget af det som underbygger det samlede fald  i antal anmeldelser på Vestegnen, ses det af tallene, at områder som blandt andet børneporno er faldet med 79,2 procent, rufferi som for eksempel udlejning af værelser til prostitution med 66,7 procent, røveri mod person i eget hjem med 47,4, i butik med 43,3 og tyveri samlet set med 18,5. Det kommer for eksempel til udtryk i tricktyveri i beboelse/på gadeplan, som er faldet med 67,9 og benzin-/olietyveri med 90,7 procent.

Endelig tegner socialt bedrageri sig også for et betydeligt fald med 54,5 procent færre anmeldelser på Vestegnen, mens dokumentfalsk står for et fald på 33,8 procent og uagtsomt manddrab med 33,3.

For Herlevs vedkommende ses der ligeledes et fald på blandt andet områder som tyveri, hvor antallet af anmeldelser er dykket fra 30,4 til 26,8 antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. Ligeledes er antal indbrud og færdselsforseelser faldet, mens vold, indbrud, narkosalg og økonomisk kriminalitet er steget.

Færre anmeldelser, flere sigtelser?

Hvis man kigger på antal sigtelser, altså de anmeldelser, som politiet går videre med, er der modsat faldet i antal anmeldelser sket en stigning på 22,9 procent samlet set. Det betyder, at flere anmeldelser ender med en sigtelse. Derudover er der også en række områder, der er bemærkelsesværdige.

For eksempel er antal sigtelser steget på området for manddrab og forsøg herpå med 216,7 procent, seksuelt misbrug af børn med 128,3, børneporno med 402,8, lomme-/taske- og bagagetyveri med 100 og narkosalg og smugling med 343,9 procent.

Der er ikke overraskende på de områder, hvor der er kommet flere anmeldelser, men det er det måske på området for børneporno, hvor antal anmeldelser er faldet i forhold til 2017, mens antal sigtelser modsat er steget kraftigt.

Københavns Vestegns Politi oplyser i sin pressemeddelelse, at der kan være flere årsager til, at årsstatistikken varierer herunder blandt andet, at politiet sætter ind med kampagner mod visse kriminalitetstyper og dermed modtager flere anmeldelser.

Læs mere i næste uges Herlev Bladet.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!