Herlev Bladet

Sjællandsk latin med dansemedaljer til Herlev

Vivis Dans hentede tre guld- og en bronzemedalje med hjem fra Køge, da der var sjællandske mesterskaber i latinamerikanske danse.

Danserne fra Vivis Dans i Herlev leverede endnu en gang flotte resultater ved sjællandsmesterskabet i latinamerikanske danse i Ravnsborghallen i Køge med De Danske Danseskoler som arrangør.

»Med hele tre guld- og en bronzemedalje blev det en succesrig weekend for danserne og hele holdet,« lyder det fra Vivi Siggaard, indehaver af Vivis Dans.

Sasja Lehmann-Strøm opnåede guld i mesterrækken over 35 år,  samme form for metal opnåede Bjarke Østergaard i mesterrækken over 16 år og Freja Bruun i begynderrækken under 10 år.

Emil Lehmann-Strøm og Emma Maria Lata vandt bronze i mesterrækken under 16 år.

Samtidig blev forårets grand prix i disco holdt i Jylland, hvor Tuba Marie Børch Jørgensen havde taget sin mormor med som heppekor – og det gav pote! Hun dansede sig til sin første podieplads og kunne stolt tage sølvmedaljen med hjem.

Nu rettes blikket mod danmarksmesterskaberne i disco, hip hop, shuffle, jitterbug og rock’n Roll, som holdes i pinsen.

LÆS OGSÅ: Landstræner med fortid som gymnasielærer 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!