Skål - så skulle valgdebatten skylles ned

»Jeg har altså kun drukket alkoholfri øl, da jeg ammer, men det har været en lang dag, jeg har været i gang siden klokken fem i morges,« lød det med træt smil fra Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin, da hun ved 18-tiden torsdag aften kom til at kløjes i begreberne og sige 'region' i stedet for 'religion', og det havde altså intet med alkohol at gøre.

Stedet var bryggeriet Gamma på Smedeholm i Herlev, som for anden gang på under et halvt år holdt valgmøde, først inden kommunalvalget i november og nu også op til folketingsvalget i marts. Bryggeriforeningen, som Gamma er medlem af, var arrangør af mødet, hvor otte af de 12 opstillede partier deltog.

Alle kandidater i panelet og tilhørere havde fået stillet en gratis øl til rådighed inden mødets begyndelse, de kunne vælge en alkoholfri, og man kunne også vælge en sodavand for den sags skyld. Mødet blev indledt med en 'skål' for alle, uanset hvad man drak.

Hvis den regel blev håndhævet dengang jeg havde hjemmebryg derhjemme, jamen så tror jeg aldrig, vi ville komme i gang med at få et bryggeri op at stå

Danmark ville gå fallit

Monika Rubin var midt i en diskussion om udenlandsk arbejdskraft med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn. Og det var især erhvervslivets vilkår, der var på dagsordenen til mødet med udgangspunkt i arbejdskraft, formueskat, bureaukrati, miljø og klima.

»Hvis nu lavede det tankeeksperiment at sende alle de udlændinge, som er eksempelvis i vores produktionsindustri, ud af landet, så vil Danmark gå fallit,« fastslog erhvervsminister Morten Bødskov (S) og nævnte blandt andet, at det er afgørende for jobs i den grønne omstilling, og Mikkel Bjørn bekendtgjorde, at Dansk Folkeparti skam ikke har noget imod udenlandsk arbejdskraft, men det skal bare fra de rigtige lande, at arbejdskraften kommer fra.

»Der er nogle partier, der slet ikke anerkender, at der er forskel på, om man i stort omfang åbner for arbejdskraft fra USA, Canada, Norge, Tyskland, eller om man åbner for arbejdskraft fra Afghanistan, Irak, Syrien og Somalia. For os i Dansk Folkeparti er det åbenlyst, at der er andre udfordringer forbundet med at åbne for den ene type arbejdskraft i forhold til at åbne for den anden type arbejdskraft,« sagde han og lagde vægt på de integrationsudfordringer, som er i dag.

Og det var så til det, at Monica Rubin svarede:

»Altså vi bliver simpelthen nødt til at forholde os til, hvordan opfører folk sig, og hvordan folk er, frem for at det bliver på hudfarve, nationalitet eller religion, at mennesker vurderes på forhånd.«

Trækker lortet tilbage

Bureaukrati over for virksomheder var oppe at vende, og her pegede den konservative Christian Vigilius på, at det hæmmer væksten i samfundet.

»Generelt i Danmark og Europa har vi en vækstudfordring de næste mange år, vi står i en situation lige nu, hvor der er andre store lande, som vækster langt mere, end vi gør i Europa. Og det er fordi, at vi har et kæmpe bureaukrati. Det kan godt være, at det er hamrende usexet at tale om, og der er talt om det lige siden Poul Schlüter, men det kan faktisk lade sig gøre at skære ned på bureaukratiet,« lød det fra ham.

Formueskat er verdens mest vanvittige idé, og Socialdemokratiet bliver ved med at komme med nye argumenter, jeg er heldigvis sikker på, at I kommer til at trække hele lortet tilbage

Den velkendte uenighed om formueskat eller ej var på bordet, og sidekammeraterne i panelet Liberal Alliances Freja Brandhøj og Morten Bødskov var her på hver sin side, modsat hvad de ellers har været de seneste år i dagligdagen, hvor hun som  chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv har haft et godt samarbejde med erhvervsministeren om at mindske bureaukrati, lød det fra dem begge.

Da Morten Bødskov hos Gamma havde argumenteret for, at de med de største formuer godt kan bidrage lidt mere til køleskabet, svarede hun:

»Formueskat er verdens mest vanvittige idé, og Socialdemokratiet bliver ved med at komme med nye argumenter, jeg er heldigvis sikker på, at I kommer til at trække hele lortet tilbage.«

Skarpere end sit parti

Venstre har spillet ud med lavere selskabsskat, i øvrigt præsenteret ved et pressemøde på CPH Steel i Herlev få meter fra Gamma to dage inden vælgermødet, og det vendte SF's Sigurd Agersnap sig imod i et generelt synspunkt mod skattelettelser.

»Danmark kommer ikke til at være det land i verden med laveste skat. Vi kommer ikke til at kunne konkurrere med Schweiz eller andre europæiske lande med lav skat. Men det at vi bruger pengene klogt på et fleksibelt arbejdsmarked, på gode uddannelsesinstitutioner og på et sundhedsvæsen, der har gjort Danmark rig i et samarbejde mellem velfærdssamfundet og det private erhvervsliv,« argumenterede han.

Rent drikkevand er blevet et af valgkampens store temaer, og da det var oppe at vende i slutningen af valgmødet, kom Venstres Christopher Blomsterberg-Thaysen med en udmelding, der afslørede intern uenighed i hans eget parti, noget kandidater ellers normalt ikke er meget for at lufte i valgkampe.

»Venstre har hængt i bremsen. Vi er kommet op i gear, og det er blandt andet fordi, sådan nogen som mig er begyndt at råbe op i partiet. Jeg er meget skarpere på det område, end partiet er generelt. Hvis I vil have, at Venstre skifter politik på området, skal I stemme på nogle Venstre-folk, der rent faktisk går op i det her, dem der bor i byen og ikke er bundet til landbruget,« sagde han.

Djævelsk detalje om øl

Der var i panelet bred enighed om, at vælgerne bør stemme personligt og sætte kryds ved personer, der selv bor i Københavns Omegns Storkreds og kender hverdagen i de københavnske forstæder, som de repræsenterer.

Undervejs var der spørgsmål fra salen, og da mødet blev holdt på et bryggeri, var der også spørgsmål om øl og bureaukrati.

Tidligere landsformand for Danske Ølentusiaster Anne-Mette Meyer Pedersen kunne fortælle, at private bryggere af øl af Skat nu ifølge hende bliver pålagt punktafgift som om, at de har salg for øje, selvom det ikke er tilfældet, men udelukkende udstiller deres øl til for eksempel DM i håndbryg.

Det kom bag på den radikale Stinus Lindgreen, der selv har en fortid som hjemmebrygger, og som for 20 år siden på den baggrund grundlagde bryggeriet Djævlebryg, der ikke eksisterer længere.

»Det har jeg simpelthen ikke hørt om, og hvis den regel blev håndhævet dengang, jeg havde hjemmebryg derhjemme, så tror jeg aldrig, vi ville komme i gang med at få et bryggeri op at stå, fordi det lyder da utroligt bøvlet. Vi var selv til prisuddelinger og sådan noget, og vi ville da aldrig været kommet videre, hvis det havde været tilfældet‚« lød den tidligere bryggeriejers forundrede svar.

LÆS OGSÅ: Kun tre valgsteder i Herlev