Socialdemokratisk udspil: Derfor skal Herlev have fem mindre skoler i stedet for tre store

Godt et halvt år før herlevborgerne skal til stemmeurnerne i forbindelse med kommunalvalget, kaster Socialdemokratiet i Herlev et udspil på bordet, der formentlig vil give genlyd i valgdebatten. Planen er at tilbagerulle den nuværende skolestruktur, så de tre eksisterende skoler bliver lavet om til de fem skoler, der var før 2011, hvor Hjortespring Skole og Hammergårdskolen blev til Kildegårdskolen, mens Engskolen og Elverhøjens Skole blev til Herlev Byskole. Gerne med de samme navne, og hvis det er muligt de gamle skoledistrikter, selvom det er til forhandling, lyder det.

»Sandheden er den, og det er vi nødt til at sige ærligt, at vores folkeskole, som den er lige nu i Herlev Kommune, ikke er god nok. Så er det godt med øget økonomi, som vi har set med forvaltningens oplæg, det støtter vi op omkring, men i Socialdemokratiet mener vi også, at der er nogle grundelementer, hvor vi ikke har gjort det godt nok, og som vi gerne vil lave om på,« lyder det fra borgmester Marco Damgaard (S), der uddyber, at det også handler om at kunne tiltrække og fastholde skoleelever i fremtiden.

»Dét, vi oplever, det er, at flere forældre vælger skolerne fra på grund af, at de er for store og for uoverskuelige. Vi oplever også, at der er en del elever, der skifter lige præcis ved skiftet mellem 6. og 7. klasse, fordi der skal børnene alligevel skifte klasse. Måske skal de endda skifte matrikel, og så vælger man i stedet at tage på privatskole eller andre steder,« forklarer han, der med det socialdemokratiske udspil i retning mod mindre skoler håber at kunne ændre udviklingen.

LÆS OGSÅ: Hvor går årets pensionistskovtur hen?

Ikke Lindehøjskolen

»For det første skal der kun være to, maks. tre spor, for når du kommer over tre spor, så bliver det for stort, og så bliver det mere pølsefabrik, end det bliver en nærværende fællesskabsinstitution,« fortæller han og tilføjer, at hver skole bør have i omegnen af 450 til 650 elever og ikke op til 900, som i dag.

Én skoleleder pr. matrikel og med 0. til 9. klassetrin, hvor de samme elever kan gå i den samme klasse med de samme lærere hele deres skoletid.

»Så får vi et nærvær, hvor vi passer på hinanden, hvor eleverne kender hinanden, også imellem årgangene, men vigtigst af alt, hvor de voksne kender eleverne, og eleverne kender dem. Og jeg er helt overbevist om, at det også er noget af det, der vil skabe meget mere tryghed og meget mere trivsel,«forklarer han og tilføjer, at kun Lindehøjskolen vil forblive nogenlunde, som vi kender den i dag med sine fire spor.

Vi tror på den mindre nærværende og lokalt forankrede folkeskole, og vi vil gerne have, at skolen skal gå forrest i lokalmiljøet

»Det er selvfølgelig noget, vi har tænkt over, men det er vores udspil nu, fordi den ligger på én matrikel, og man kan holde fast i det med at være lokalt forankret i ét område og have den samme skoleledelse og det samme skolenavn. Så den vil vi holde fast i som sådan,« lyder forklaringen fra borgmesteren, der erkender, at der mere er tale om et ideologisk politisk udspil baseret på erfaringer blandt andet fra hans egen tid som skoleleder på Tingbjerg Skole, end noget, der hviler på videnskabelige undersøgelser.

»Vi tror på den mindre, nærværende og lokalt forankrede folkeskole, og vi vil gerne have, at skolen skal gå forrest i lokalmiljøet. Det her er ærke-socialdemokratisk skolepolitik. Det handler om øget tryghed, øget nærvær og øget lokal forankring, men det handler også om, at vi synes ikke, vi har gjort det godt nok, og vi synes, vi kan gøre det bedre,« understreger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Også på landsplan

Hvordan tager I højde for inklusion i jeres forslag og ikke mindst den overordnede socialdemokratiske politik om, at folkeskolen skal kunne rumme alle?

»I dag er vi kommet til at lave et miljø, der er så presset, at nogen også bliver presset af miljøet. Og dermed bliver presset ud over kanten, og af gode grunde bliver visiteret til en specialskole. Vi skal ikke ændre på visitationen, for dem, der har brug for en specialskole, de skal have det. Men vi skal i den forebyggende og mere grundlæggende indsats lave et langt bedre tilbud, så færre børn overhovedet har brug for at blive indstillet til visitation, fordi de faktisk trives,« forklarer han, der adspurgt mener, at vejen frem mod det er de små skoler.

I parentes bemærket har Socialdemokratiet i Herlev ikke tænkt sig at ændre på Gl. Hjortespringskole, som er en specialskole i Herlev.

Jeg tror på, at investeringen i at gøre folkeskolen mere attraktiv, mere nærværende, lokal og tryghedsskabende, den vil komme tifold igen

Spørgsmålet er så, hvordan vil I udmønte jeres forslag i praksis? Der var vel en grund til, at man for 14 år siden slog skolerne sammen - måske af økonomiske årsager?

»Man skal huske, at dengang skete det altså lige efter en finanskrise, hvor vi også skulle bygge Herlev stærkere, og hvor man ikke havde den samme økonomi.  Så der har helt sikkert været gode grunde til det dengang. Det, der jo er sket rundt i hele Danmark, er, at man har lavet en stor skoledrift, og jeg vil være så fræk og sige, at min påstand er, at vi i hele Danmark skal begynde at gå den anden vej,« vurderer Marco Damgaard (S) og fastslår, at Herlevs pengekasse om end der ikke er uanede midler er velpolstret nok til at foretage den slags store investeringer i folkeskolen.

»Jeg tror på, at investeringen i at gøre folkeskolen mere attraktiv, mere nærværende, lokal og tryghedsskabende, den vil komme tifold igen,« påpeger han, der omvendt advarer mod, at folkeskolen bliver én stor fabrik.

Ny skole sparkes til hjørne

I praksis er idéen altså at udbygge de eksisterende skoler, så rammerne bliver bedre, og der bliver mere plads. Men hvad betyder det så for planen om at anlægge en helt ny skole i Herlev Syd?

»Vi kan se, at det vil være smartere at investere i noget anlæg nu på vores nuværende skoler og lave dem bedre og med mere plads til at være fra 0. til 9., end at det lige nu vil være at gå i gang med at bruge rigtig mange penge på en helt ny skole nede i Marielundkvarteret. Og fordi at vi lige nu vækster, som vi gør, så kan vi både bruge nogle penge på at skabe kapacitet nu og her, så vi ikke skal ud i flere barakløsninger, og så samtidig faktisk spare op på likviditeten,« siger Marco Damgaard (S), der pointerer, at man alligevel ikke ville kunne nå at lave den nye skole færdig til skoleåret 2026/2027, hvor der vil blive brug for den.

»Skolen i Marielundkvarteret kommer på et tidspunkt, men i stedet for at komme for sent, så kan den nå at komme ret tidligt,« påpeger han med tanke på, at udvidelsen af de nuværende byskole-afdelinger vil give nogle flere år at køre på, hvis altså den bliver vedtaget i nær fremtid.

Politik skal ikke at være så reaktionært. Altså hvad vil vi gerne? Hvad er visionen for Herlev, og hvad er visionen for en af vores vigtigste fællesskabsinstitutioner?

»Der vil nok blive en treårig indfasningsperiode. I min drøm, så får vi et politisk flertal til det her, sådan så vi kan begynde med at lave det om til fem folkeskoler igen allerede i det skoleår, der hedder 26-27,« lyder det fra borgmesteren, der er med på, at det hele afhænger af, hvordan forslaget bliver modtaget af de andre partier og af borgerne.

»Politik skal ikke at være så reaktionært. Altså hvad vil vi gerne? Hvad er visionen for Herlev, og hvad er visionen for en af vores vigtigste fællesskabsinstitutioner? Det er derfor, at vi også tør og vil gå ud og mene noget. Om det kan blive til virkelighed, skal vi i gang med at snakke om. Med fagforeninger, forældre, de politiske partier og så videre. Hvad synes vores gode kollegaer i de andre politiske partier i forhold til det her forslag? Jeg håber, de vil tage imod det positivt,« lyder det fra Marco Damgaard.

I den forbindelse inviterer Socialdemokratiet til dialogmøde for alle i Herlev Teaterbio 21. maj fra klokken 17.

FAKTA: Antal skoler

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet