Sønderjyske er klubben, men Herlev er Thomas’ hjemmebane
Superliga-træneren Thomas Nørgaard har boet hele sit liv i Herlev, også nu hvor hans arbejdsplads er i Haderslev. I en foranderlig fodboldverden er det guld værd at have en fast base.
Da Sønderjyske 1. december vandt 2-0 på udebane over Lyngby, var det en sejr, som smagte ekstra godt for klubben fra Sønderjylland. Med det resultat kan de holde vinterpause i Superligaen til midt i februar med seks point ned til Lyngby på nedrykningspladsen.
»Kan vi blive der, så har vores første sæson i Superligaen efter tilbagevenden været en succes,« lyder det fra Sønderjyskes 42-årige træner Thomas Nørgaard, som selv har en fortid i Lyngby. Der er heller ikke langt fra Lyngby til hans bopæl, det er nemlig i Herlev, hvor han har boet hele sit liv. Han har nu pendlet to år mellem Haderslev og Herlev.
Mange danskere – også mange borgere i Herlev – har et godt stykke vej til arbejde, men Thomas Nørgaards afstand på mere end 250 kilometer er dog noget usædvanlig, og det betyder også, at hans ugerytme er anderledes end de fleste andres, og at han har en ekstra bolig i Haderslev.
»Jeg har typisk to-tre overnatninger i Haderslev på en uge. Jeg står op klokken 04.45, og så hopper jeg i badet og kører til Haderslev og vil gerne være der som den første og møder cirka klokken 7.15. Og de dage jeg ikke skal hjem, arbejder jeg igennem. Det er de færreste dage, jeg kører ud og hjem samme dag, det kan godt lade sig gøre, men det er sjældent,« siger han.
Der er så meget uforudsigelighed i min branche, at det var vigtigt for os at skabe en base
Altid forskellige uger
Efter en lang dag i Haderslev kan han ofte tage en kort dag dagen efter og så køre hjem til Herlev og være der sidst på eftermiddagen som så mange andre familiefædre under normale vilkår.
Og i løbet af ugen kan han typisk arbejde fra Herlev en enkelt dag.
Det er dog ikke muligt at organisere et fast skema over ugerne, dertil er fodboldverdenen for foranderlig. Den ugentlige kamp kan både være fredag, søndag og mandag, og derudover er der indimellem ekstra kampe onsdag eller torsdag.
Thomas Nørgaard har ting på hjemmefronten, han også prioriterer i hverdagen.
»Først og fremmest er en uge aldrig den samme, fordi det handler om mit program og lige så høj grad om behovet på hjemmefronten, for eksempel skole-hjem-samtaler, som vi prioriterer, at jeg er med til. Når der er diverse mærkedage, der omhandler ungerne, eller Pernille (Thomas’ kone) er presset på jobbet, ja så skal jeg stadig fungere som alle mulige andre mænd og understøtte det,« siger han.
Da han begyndte i Haderslev, havde han en idé om, at familien skulle flytte med. Men det er de gået bort fra.
»Jeg havde en naiv forhåbning om, at jeg en eller anden dag kunne hive dem ud af de trygge rammer, og så kunne de komme over til mig, men jeg må erkende, at de alle sammen er en del af noget, de er glade for, og børnene har en alder nu, hvor det er for egoistisk en beslutning at rykke deres fundament op, så er det noget nemmere, at jeg sætter mig i bilen. Havde børnene været et og tre år nu, havde vi nok pakket det hele og taget sydfrugterne afsted sammen, men i og med vi står, hvor vi gør, er udgangspunktet et andet, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at respektere ungernes valg og det liv, de har,« siger han og sender store roser afsted til hustruen Pernille og børnene Emilia på 15 og Elias på 12 år.
»Fodboldverdenen er selvfølgelig en egoistisk verden, men den er ikke mere egoistisk, end at den skal kunne gå hånd i hånd med Elias, Emilia og Pernille, og derfor er jeg ikke stærkere, end de giver mig lov til, og de har været helt unikke i deres opbakning.«
Herlev er basen
Fodbold er en branche, hvor spillere og trænere oplever at skifte fra det ene sted til det andet meget pludseligt. Og netop derfor har Thomas Nørgaard og familien valgt at slå rødder i Herlev, selvom de ind i mellem har overvejet at flytte væk.
»Der er så meget uforudsigelighed i min branche, at det var vigtigt for os at skabe en base, og Herlev har for os været trygheden og kendte rammer, en by hvor vores børn er født og opvokset, det har et væld af muligheder med diverse idrætsaktiviteter og et lokalmiljø, som udvikler sig. Og vi kan cykle, køre og tage det offentlige på 15-20 minutter ind til Indre By og har en storby som København pulserende lige i baggrunden,« siger han om valget af Herlev, hvor både han selv er vokset op, og hustruen Pernille er næsten også fra Herlev.
Hun er dog opvokset i Skovlunde, men lige på grænsen til Herlev nord for Frederikssundsvej, ikke langt fra Herlev Gymnasium & HF, hvor de to mødte hinanden som gymnasieelever på Team Danmark-linjen.
Thomas Nørgaard var dengang en ambitiøs fodboldspiller, og det var hun også. Pernille Nørgaard spillede på eliteplan for BSF – Ballerup-Skovlunde Fodbold – i landets bedste række.
Thomas’ ambitioner gjorde, at han som teenager skiftede fra HI Fodbold til Brøndby IF, hvor han var anfører for både junior- og ynglingeholdet hos de blågule, som blev danske mestre, og han blev kåret som årets spiller.
Men det store gennembrud som spiller på topplan kom aldrig som senior, han blev han hæmmet af skader, og Thomas Nørgaard vendte derfor hjem til Herlev fra Brøndby. Her genoptog han fodboldkarrieren og spillede mere end 250 kampe for HI Fodbold.
Anbefalet via Herlev Bladet
Allerede i 20 års alderen begyndte han at træne de unge årgange i Herlev. At lære fra sig og give erfaringer videre er noget, som ligger dybt i ham, illustreret ved at han også er uddannet og har arbejdet som skolelærer.
Sideløbende med trænergerningen, som kastede gode resultater af sig, begyndte han at tage træneruddannelser i DBU-systemet.
Han stoppede i HI Fodbold i 2008, hvorefter han spillede i en anden Herlev-klub B1973 på et lidt lavere plan, og bekendtgjorde i et interview i Herlev Bladet 2. juli det år, at han ville gøre karriere som fodboldtræner og blive divisionstræner i løbet af ti år, noget som kom til at holde stik. Og med et smil fortæller han, at dette interview med ham var medvirkende til, at han blev træner på et højere plan.
Konkrete planer havde han dog ikke, da artiklen blev bragt. Men det blev der hurtigt lavet om på, da AB’s daværende akademichef John Møller ringede til ham.
»Hans gamle far havde set en artikel i Herlev Bladet om en lokal træner og lagt artiklen på hans bord og sagt: ’Hva’, skal du ikke lige ringe til ham her?’. På bagkant af det startede min AB-tid,« fortæller han.
Det blev derefter til seks år i traditionsklubben AB, som ligger i nabokommunen Gladsaxe. Her opnåede Thomas Nørgaard gode resultater med ungdomsholdene, hvorefter han blev assistenttræner for divisionsholdet, og allerede inden han var 30 år, var han førsteholdstræner.
Herefter gik turen til Lyngby, hvor han var assistenttræner for David Nielsen, inden Thomas Nørgaard selv debuterede som superligatræner i en i øvrigt kaotisk tid i Lyngby, hvor klubben var ved at gå konkurs og blev overtaget af et nyt ejerskab, da David Nielsen var skiftet til AGF.
Hurtigt til Prag
Efter en pause, hvor han var scout for det danske A-landshold og træner Åge Hareide, blev Thomas Nørgaard træner i B.93, hvor han blandt andet stod i spidsen for klubben i nogle minderige pokalkampe og var tæt på oprykning til 1. divsion, hvilket blev realiseret sæsonen efter.
Her var Thomas Nørgaard dog stoppet i årstalsklubben for at begive sig ud på noget af et eventyr, og den første gang at familien oplevede, at han tog særdeles langt væk fra Herlev.
Nærmest fra den ene dag til den anden blev han assistenttræner for danske Brian Priske i Sparta Prag.
»Det havde jeg cirka 24 timer til at beslutte mig for. Jeg spekulerede, mens jeg stod og så en old girls-kamp, som min kone spillede ude i Smørum. Jeg kiggede på Pernille efter kampen og spurgte: ’Hva’ så?’ Vi talte med vores børn, Emilia og Elias, og alle sammen var megaseje og sagde: ’Det er jo en kæmpe mulighed at få lov til at være træner i udlandet og i så stor en klub, så afsted med dig’,« fortæller han.
Familien aftalte, at han skulle bo alene i Prag det første halve år, og så var det egentlig meningen, at de muligvis skulle flytte derned. Men imens blev Thomas Nørgaards svigerfar syg, og det lå derfor ikke lige for, at familien skulle bryde op fra Herlev.
Selvom Thomas Nørgaard godt kunne lide at være i Sparta Prag fodboldmæssigt, og han syntes godt om den tjekkiske hovedstad, begyndte han at se sig om efter et trænerjob, så han atter kunne have en dagligdag med sin familie.
»At tage hjem til en tom lejlighed uden dem, jeg har allertættest på mig og uden dem, der grounder mig allermest, og som giver mig den kærlighed, jeg har brug for, det var en for høj pris at betale. Og samtidig har jeg også en kone, som havde brug for opbakning,« fortæller han.
Bedsteforældre vigtige
I november 2022 kontaktede Sønderjyske Thomas Nørgaard for at høre, om han kunne drikke en kop kaffe med klubbens daværende sportsdirektør Esben Hansen, da Thomas Nørgaard alligevel var hjemme i Danmark for at fejre kobberbryllup med Pernille. Og derefter kunne han begynde i Sønderjyske fra januar 2023, da han var købt fri af Sparta Prag.
At skulle pendle til Haderslev føltes derfor som at komme meget tættere på familien i dagligdagen, end han havde været vant til gennem et halvt år i Tjekkiet.
Når de gennem årene efter diverse overvejelser er blevet boende i Herlev, skyldes det udover byens førnævnte kvaliteter også, at børnenes bedsteforældre har været lige i nærheden.
»Vi havde aldrig kunnet klare børnenes helt tidlige år uden det støtteapparat, vi havde omkring os i form af bedsteforældre og alt muligt andet. Selvom jeg var træner tættere på dengang, var det alligevel skørt, hvordan weekender bliver taget fra en, og Pernille skulle passe sit arbejde, og så mange barn-syg-dage havde jeg ikke i fodboldverdenen,« konstaterer han.
I den fodboldglade familie dribler børnene i øvrigt videre med bolden. Begge børn har spillet i B1973, og det gør 15-årige Emilia stadig, mens 12-årige Elias allerede gennem flere år har spillet i B.93 på Østerbro, hvilket han begyndte på, da hans far var træner der.
»Så kunne Pernille følge ham derhen, og det passede med, at jeg kunne tage ham med hjem, når jeg var færdig med min træning,« fortæller han.
Dengang var trænerjobbet kun omkring 10 kilometer væk. Nu er der over 250 kilometer, og træningen i Haderslev er begyndt igen i januar, inden Superligaen starter midt i februar.
LÆS OGSÅ: Thomas Nørgaard var på tribunen, da der var ungdomslandskamp i Herlev
Der er lukket for kommentarer