Speciallæge skriver digte om hud- og kønssygdomme for at nedbryde tabuer

Kan man være digter og læge på samme tid? Den ene disciplin er ofte abstrakt og humanistisk, mens den anden er videnskabelig og eksakt. Spørger man speciallæge ved Herlev og Gentofte Hospital, Jesper Vraamark Elberling, er svaret et rungende ja. Faktisk giver det rigtig god mening, mener han, der indtil videre har udgivet fire digtsamlinger med udgangspunkt i sine egne fagområder hud- og kønssygdomme. Et eksempel:

Jeg går gerne på omgang ved ubeskyttet sex
men bagtales herefter som en ønsket heks.
Snyder med udflåd, krystalklart som vand,
og trives hos kvinder, men tager også en mand.

Digtet, der handler om kønssygdommen klamydia, er et eksempel på, hvordan Jesper Vraamark Elberling mener, man kan give sygdommen ordet og bruge poesien til at nedbryde tabuer inden for områder, som har med kroppens intimsfære og udseende at gøre, og som derfor ofte er tabubelagte.

Det er noget vi skal turde tale om, og vi skal have noget viden. Det skal ikke være myter eller historier

»Jeg vil gerne give det her et sprog, fordi jeg mener, at det er vigtigt at italesætte. I skolen, i venneflokken. Det er noget vi skal turde tale om, og vi skal have noget viden. Det skal ikke være myter eller historier. Derfor bygger det her på saglig og faglig viden,« forklarer han og tilføjer, at han gennem årene blandt andet fra arbejdet i kønssygdomsklinikken har mødt utrolig mange forskellige patienter med mange forskellige sygdomme. Her er det fnat:

Jeg giver natlig kradsen, der udmatter og gør træt,
så du ligner en nudist, der løber gennem tjørnekrat.
Jeg smitter meget sjældent, kun ved tættere kropskontakt,
indirekte fra en sofa, men går sjældent selv på jagt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sygdomme på prosa

»Jeg kan videregive min erfaring og fortælle nogle historier, som gør, at du bliver mere opmærksom på, hvad du skal være opmærksom på,« siger speciallægen, der er med på, at unge også skal danne deres egne erfaringer.

»Men jeg kan jo spejle noget af den viden ned i de her digte og så gøre dem lidt sjovere og håbe på, at læserne får mulighed for at diskutere det, uden at de selv skal stå og udlevere sig,« siger Jesper Vraamark Elberling og påpeger, at han modsat den første digtsamling, som var henvendt til sine medicinstuderende og kollegaer, i de nye digtsamlinger har forsøgt at fjerne det kliniske lægesprog.

så kan jeg jo høre, når patienten går ud ad døren og spørger sygeplejersken, at hun siger: 'Det han i virkeligheden sagde var...', så jeg arbejder meget med mit sprog

»Der er mange, der zoomer ud, og som ikke forstår det på grund af det høje lix-tal. Det har jeg for eksempel oplevet i klinikken, hvor jeg sidder og synes, at jeg har forklaret noget til en patient, og så kan jeg jo høre, når patienten går ud ad døren og spørger sygeplejersken, at hun siger: 'Det han i virkeligheden sagde var...', så jeg arbejder meget med mit sprog, fordi vi som læger jo gerne vil sige så meget som muligt med så få ord som muligt,« lyder det fra rimsmeden, der bevidst har givet sygdommene en stemme for at afmystificere dem ud fra devisen: 'Man er ikke sin sygdom'.

»Og så er det er jo meget nemmere at tale om dem, når man sætter dem på prosa. Det var sådan noget, der gik op for mig bagefter. At denne her historiefortælling, den bliver meget sjovere på prosa,« pointerer han, der også har erfaret, at det er lettere at fange sine studerendes opmærksomhed.

»Jeg plejer også at sige til dem, at der i alle digtene ligger 'clues' til at forstå sygdommene, så de kan huske dem.«

Her om syfilis:

Jeg spreder mig som en homerisk trojaner
helt gemt i det skjulte indtager jeg organer.
Som syg arkitekt ombygger jeg gerne
funktioner og former i brusk, ben og hjerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Startede med 'Barske Børnerim'

Interessen for poesi har fulgt Jesper Vraamark Elberling siden barndommen.

»Jeg er født i '67, og hele min opvækst har min far, mine søskende og jeg reciteret digte. Det startede med 'Barske Børnerim' (1952) af Poeten (pseudonym for Poul Sørensen, red.), som er den grove version af Halfdan Rasmussen,« fortæller han, der også har skrevet digte til sin hustru og sine børn.

En dag, han gik og reciterede digte på arbejdet, blev han opfordret af en kollega til at skrive et digt om 'atopisk eksem' (børneeksem, red.).

»Så pludselig havde jeg 10 digte, og så tænkte jeg, hvad skal jeg gøre? Jeg skriver en ABC,« fortsætter han, der fik det sundhedsfaglige FADL's Forlag med på at udgive 'Derma-venerologiske rim - en sygdoms-ABC' i 2023 - blandt andet med dette digt om netop børneeksem.

Jeg er ru og skælder med fortykkede furer
ved øjne samt haser ved knæ og albuer.
Om jeg dyppes i creme fra en bundløs spand,
er jeg fortsat så tør som en ørken af sand.

I år blev det så til bogen om de 'Seksuelt Overførbare Sygdomme' - kaldet 'SOS - om driftsforstyrrelser' samt pendanten 'EROTER - om drifter', hvor sidstnævnte står for 'Eksplicitte Rim Om Tiltrækning, Elskov og Rå drifter'. Altså en lysere bog om ’vores drivkræft mod det seksuelle møde', som Jesper Vraamark Elberling kalder dem såsom pubertet, forelskelse og drifter. Modsat ABC'en er begge disse bøger henvendt til et yngre publikum og derfor også mere læsevenlige.

Bukser der strutter af maskulint gear,
et blikfang som byens klokker og spir.
For er jeg først udvokset og fyldt af hormoner,
da vækker jeg lyster og dybe passioner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Digter på farten

Hvor får du din inspiration fra?

»Faktisk digter jeg, når jeg cykler. Jeg har otte kilometer hver vej til og fra arbejde, så når jeg pusler med et digt, så er det altid på cykelturen, at tingene falder i hak. Det sker altid på en cykeltur, og der er særlige magiske steder på min cykeltur. Der er et sted ned ad en bakke, og der er et sted op ad en bakke, hvor jeg er nødt til at stoppe. Og hvis ikke jeg skriver det ned eller indtaler det på min diktafon, så mister jeg det. Så jeg kommer tit for sent på arbejde i de faser, hvor jeg har skrevet det,« griner digterlægen.

Faktisk digter jeg, når jeg cykler. Jeg har otte kilometer hver vej til og fra arbejde, så når jeg pusler med et digt, så er det altid på cykelturen, at tingene falder i hak

Seneste skud på stammen fra hans hånd er værket 'Min smukke hud', som er en fotobog med billeder af fotograf Marie Hald lavet sammen med kollegerne Anna Krontoft, der er klinisk sygeplejespecialist, og læge Charlotte Näslund Koch. Den består af 16 portrætfotos af 17 personer med forskellige hudsygdomme, som Jesper Vraamark Elberling hver har skrevet et digt om. Bogen er koblet til en fotoudstilling, som startede på Herlev Hospital i foråret og vandrer landet rundt. Formålet er at udfordre tidens skønhedsideal og gøre det bredere, end det er i dag.

Hvordan kan det være, du er så fascineret af digte?

»Der er flere ting i det. Jeg er et rytme-menneske. Jeg elsker rytmer. Og digte har deres egen rytme. Og så er det jo også det der med, at digte vækker en eftertanke. Også når de er grove. Jeg ved også, at der er nogle, der bliver stødt af mine digte, fordi de synes, at det kan man ikke sige. Men jeg tror, man skal passe på med at tage det skrevne ord for givet. Det er jo lidt ligesom Piet Heins ord: 'Den, som kun tager sjov for sjov og alvor alvorligt, har fattet begge dele lige dårligt',« lyder det fra Herlev og Gentofte Hospitals helt egen husdigter, der for fremtiden håber, at hans digte flyver ud over hospitalsmurene, så de kan få deres eget liv.

FAKTA: Jesper Vraamark Elberling

(f.1967) ph.d. og speciallæge i hud- og kønssygdomme samt fagområdespecialist i allergi

Overlæge på Klinik for allergi og Klinik for hud- og kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital

Klinisk lektor på Københavns Universitet