Specialskoleelev tog sagen i egen hånd og klarede skoleskifte til UG
16-årige Namo Rahim har på kort tid klaret skiftet fra specialskole til folkeskole, men det var ikke uden udfordringer. Nu står han frem og kritiserer, at det skal være så svært. Kommunen udtaler generelt, at det altid beror på en individuel vurdering.
Spørger man 16-årige Namo Rahim var det ikke uden sværdslag, at det lykkedes ham og hans forældre at overbevise fagfolk fra Herlev Kommune og Gl. Hjortespringskole om, at han var klar til den almene folkeskole. Kampe, som man ifølge ham kunne have undgået, hvis bare myndighederne havde lyttet. For i dag er han i færd med at afslutte 9. klasse på Lindehøjskolen, og på kort tid føler han, at han er blevet en del af folkeskolen - både fagligt og socialt. Derfor har han følgende budskab til både kommunen og skolerne:
»Ingen systemer er perfekte, men hvis I kan se, at der er en elev her, der ikke trives, og han også siger det, så skal man handle på det, selvom man er uenig, og man ikke lige ser, at han ikke matcher der. Jeg er jo et kæmpe eksempel på, at selv dem, som man troede havde al erfaring og vidste det hele, de tog fejl,« siger han, der ikke kan forstå, hvorfor han skulle gå på tre skoler og vente otte måneder med at få sit ønske opfyldt.
Ingen systemer er perfekte, men hvis I kan se, at der er en elev her, der ikke trives, og han også siger det, så skal man handle på det
Af samme grund har han henvendt sig til Herlev Bladet, fordi han gerne vil sige til børn og forældre i samme situation, at der er håb.
»Jeg synes, det er fedt at gøre en forskel for andre mennesker. Det er også grunden til, at jeg har skrevet til Herlev Bladet. Det er for at lave sådan et wake-up-call og for at sige, at her er der et problem. Hvordan kan vi løse det?,« forklarer han, der også er ungdomspolitisk aktiv.
Praktik var ikke sagen
Namo Rahim startede i 0. klasse på Gl. Hjortespringskole, fordi hans forældre havde fået at vide, at han manglede noget fagligt og socialt, som folkeskolen ikke kunne give ham. Her gik det også godt indtil mellemtrinnet, hvor der ifølge ham var stor udskiftning af lærere og pædagoger, hvilket gjorde det svært for ham at finde ro og udvikle sig fagligt.
LÆS OGSÅ: Debatindlæg om udelukkelse fra sidste skoledag
I 7. klasse nævnte han flere gange, at undervisningen ikke passede til ham, og at han gerne ville prøve folkeskolen, men han følte ikke, at det blev taget alvorligt. I stedet fik han et tilbud via ungdomsskolen, der var lidt mindre fagligt og lidt mere praktisk.
»De ville gerne have, at jeg skulle tage et to tre måneders prøveforløb, før jeg kunne komme hen på ungdomsskolen, med nogle dage ude i erhvervspraktik hos Kejserens Køkken i medborgerhuset . Jeg fik fri klokken 12, og jeg kunne allerede mærke efter den første måned, at det ikke var mig. Jeg ville gerne lære noget, jeg ville gerne indhente det, jeg ikke havde fået med fra Gl. Hjortespringskole,« forklarer han, hvis mor havde fået at vide, at hans faglige niveau svarede til 5. klasse.
Artiklen fortsætter under billedet.

Endelig blev der lyttet
Hvorfor tror du, der ikke blev gjort mere ud af at lytte til dig?
»Det er jo også, fordi det er deres system, det er jo for folk, der er skoletrætte, og det var jeg jo nødvendigvis ikke. Jeg var bare træt af systemet og læringen, fordi det jeg fik, fik jeg ikke nok ud af. Det var lidt et spild af tid, og jeg ville jo bare gerne følge mine drømme. Og det kunne jeg ikke på den skole,« pointerer han og tilføjer, at det først var efter fem møder med det offentlige, at der blev lyttet.
»Så kom udskolingslederen fra Gl. Hjortespringskole, og det var et vendepunkt. 110 procent. Mødet varede 20 minutter, og hun kiggede mig direkte i øjnene og sagde til mig: 'Hvad får din bil til at køre?'. Så sagde jeg: 'At jeg starter på en folkeskole', og så sagde hun: 'Jamen, det er bare det',« fortæller han.
Den rette hylde
I slutningen af 2024 startede han på prøve i 8. klasse på Lindehøjskolen, og så gik det hurtigt.
»Jeg startede med dansk, matematik, og så gik der en uge eller deromkring, til at jeg faktisk fik alle fagene og var med 100 procent, som de andre elever. Og der er ikke noget, der tyder på, at jeg faktisk er kommet fra en specialskole,« siger han, der er tydeligt stolt over at have bevist, at han er landet på den rette hylde.
»Det betyder alverden, for det har også været en stor kamp for mine forældre at skulle se deres søn blive kastet rundt. Det har givet mange frustrationer,« påpeger han, der allerede har tænkt over, hvad han vil efter folkeskolen.
»EUX Business, fordi jeg elsker iværksætteri. Generelt er der to brancher, jeg synes er fede. Det er politik, fordi jeg har en kæmpe drøm om at blive forsvarsminister, men også at blive forretningsmand,« lyder det fra den målbevidste elev, der altså modsat myndighedernes indledende indtryk af ham på ingen måde er skoletræt endnu.
En faglig og individuel vurdering
Herlev Bladet har præsenteret Herlev Kommune for Namos historie og kritik og har stillet følgende spørgsmål:
- Hvorfor skal/kan det være så svært for en elev fra specialskolen at få lov til at komme i folkeskole?
- Hvad kræver det?
- Namo følte ikke, at man lyttede til hans behov og tog ham seriøst – hvad gør man for at inddrage eleven i processen med et eventuelt skoleskifte?
'Herlev Kommune ønsker ikke at udtale sig om den konkrete personsag. Generelt vil vi i Herlev Kommune altid arbejde for at alle børn får det skoletilbud, der passer bedst til dem. Der vil altid være tale om faglig og individuel vurdering, hvor man så vidt muligt tager hensyn til elevens ønsker', lyder det fra kommunen.

Der er lukket for kommentarer