Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

‘Spilopper’ summede med på demonstration

Den private pasningsordning 'Herlev Spilopperne' markerede sammen med resten af landet tirsdag sin utilfredshed med regeringens planer om at reducere tilskuddet til privat børnepasning.

‘Børnepasning er ikke en bi-ting’, lød parolen, da Herlevs private pasningsordning (PPO) ‘Herlev Spilopperne’ tirsdag havde sat lokalpolitikerne i stævne på Springvandstorvet i Herlev. Alle var inviteret, men kun Venstre og DF mødte op.

De var vidne til en masse små bier, eller børn iklædt bi-kostumer, der summede omkring deres plejemødre og hyggede sig i det fri.

»Politikerne (regeringen, red.) vil reducere forældrenes tilskud til privat børnepasning, så vi skal have det samme i løn som de kommunale dagplejere. De glemmer bare, at vi skal betale alle udgifter selv til for eksempel bleer,« forklarede Linda Vilsing, den ene af de tre dagplejere, der udgør Spilopperne.

 

Nogle af ‘bierne’, der tirsdag støttede deres dagplejemødre i kampen for at undgå, at forældretilskuddet til private pasningsordninger reduceres.

 

Dagplejerne frygter, at regeringens minimumsnormerings-aftale, som også vil indskrænke rammer for PPO, der er lavet med støttepartierne SF, EL og RV, kan betyde, at forældre fravælger de private pasningsordninger, fordi det bliver for dyrt.

 

De får opbakning af Facebook-gruppen ’Vi bakker op om private daginstitutioner og pasningsordninger’, som siden foråret har fået støtte fra over 5.500 medlemmer.

De har også skrevet et brev til de lokale kommunalbestyrelseskandidater. Læs det her.

LÆS meget mere i denne uges Herlev Bladet.

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!