Stefan er ung i politik: Det kan betale sig at investere i mennesker

Egentlig vil han ikke være politiker. Alligevel stiller 26-årige Stefan Rundstrøm op til kommunalvalget for Enhedslisten for anden gang og især i denne tid bruger en hulens masse tid på netop - politik.

»Jeg plejer lidt at sige, at jeg ville ønske, at man ikke skulle være politisk aktiv. Man jeg kan ikke lade være. Det handler mere om de forandringer, der sker for de mennesker, der bliver berørt af politikken. Og jeg vil ønske, at jeg kunne bruge min tid på noget andet. Men jeg kan ikke acceptere, at når der sker sådan noget uretfærdighed i samfundet, så bliver jeg nødt til at gøre noget ved det,« fastslår han, der er den 4., som er med i Herlev Bladets serie 'Unge Stemmer' om de unge politiske kandidater i Herlev.

Stefan Rundstrøm har altid interesseret sig for social uretfærdighed, men det lå ikke i kortene, at han skulle vælge politikerens vej. Det skete ligesom bare af sig selv.

»Jeg tror, jeg blev politisk interesseret efter vedtagelse af Ghetto-loven, som jeg var meget utilfreds med. Det var i 2018. Men det var ikke noget, der fik mig til at blive aktiv. Det var kun sådan noget, der gjorde, at jeg begyndte at forholde mig lidt til politik,« forklarer han og fortæller videre om det, der fik ham til at blive aktiv og bekende kulør.

jeg synes desværre, at jeg hører fra mange, som ikke oplever, at de bliver grebet af systemet, og det er ikke i orden

»Det var en dokumentar på TV2, der hedder 'Nødråb fra børnehjemmet'. Den fik mig til at skrive en kronik til Herlev Bladet, og derefter meldte jeg mig ind i Enhedslisten,« husker han.

Det var i 2021, og kronikken handlede om, at han selv havde været anbragt på døgninstitutionen Dildhaven fra 2012 til 2017. I slutningen under kritisable forhold, som 17 ud af 21 af de anbragte unge klagede over sammen med personalet, men uden at der ifølge ham blev gjort noget ved det.

»Der skete en forråelse, og det klagede vi over til børnedirektøren på kommunen og socialdirektøren, som ikke gjorde noget ved det,« fortæller Stefan Rundstrøm, der samme år også stillede op til kommunalvalget, men uden at blive valgt.

Hjælp til udsatte bør ikke være 'kommunelotteri'

Den unge politiker er født og opvokset i Herlev, hvor han har været spejder i Sankt Bernhard Gruppen, medlem af Herlev Billedskole og så har han en kort overgang, fordi nu var kontingentet betalt, gået til fodbold.

Efter Herlev Gymnasium startede han på RUC, hvor han er ved at færdiggøre sin kandidat i - selvfølgelig - politik og forvaltning, og udover, men måske også i kraft af sit politiske engagement er han også med i en række andre ting. Som for eksempel bestyrelsen på Hjortespringkollegiet, Skolerådet, Handicaprådet og så er han aktivitetsleder på et tilbud i Ungdommens Røde Kors, som han selv har startet op, og næstformand i Røde Kors Herlev.

Der er med andre ord nok at se til for Stefan Rundstrøm, og alligevel stiller han op til kommunalvalget?

»Jeg stiller op igen, fordi der stadigvæk er borgere, der har svært ved at få enderne til at mødes med for eksempel boligmangel, billige boliger, fællesskab og så videre. Og jeg synes desværre, at jeg hører fra mange, som ikke oplever, at de bliver grebet af systemet, og det er ikke i orden. Der er stadig udfordringer med folk, der ikke er en del af fællesskabet, enten fordi man ikke har råd til at være med i aktiviteter eller komme ud, men også på grund af sygdom,« siger han, der har flere eksempler enten fra nogle af dem, han selv har været anbragt med, eller fra folk han møder via sit frivillige arbejde i Røde Kors Herlev.

De er bare en udgift for samfundet. Det synes jeg egentlig ikke, de er. Jeg synes grundlæggende, at det er en investering i mennesker, når vi bruger penge på mennesker

»På nogle områder, så snakker man lidt om det, der hedder kommunelotteri. Det afhænger rigtig meget af, hvad det lige er for en kommune, du bliver født i. Og sådan er det jo også med ens forældre. Hvem er man lige blevet barn af?,« påpeger han, der mener, at det nogle gange er tilfældigt og mere held end forstand, at det går godt for nogle og skidt for nogle andre.

Det kan for eksempel handle om, at en ung i en udsat position pludselig mister sin kontaktperson, og så sker der ikke mere i den sag.

»Jeg kan godt mærke, at nogle gange er det held. Det er held, at man lige har mødt den rigtige skolelærer. At man lige havde den rigtige socialrådgiver, der lige kæmpede lidt ekstra eller et eller andet. Og det synes jeg er ærgerligt.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Et spørgsmål om held

Hvad med dig selv? Har du været heldig så?

»Det tror jeg. Der har været mange gange, hvor jeg måske lige har været på nippet til at kunne være droppet helt ud af det hele. Jeg startede på Nørre Gymnasium, da jeg startede på gymnasium, og jeg syntes ikke, at det var et match for mig. Jeg syntes ikke, at lærerne var nærværende. Så der droppede jeg ud, og der var det ikke sikkert, at jeg nødvendigvis havde startet på gymnasiet igen, men så havde jeg lige en god kontaktperson på mit opholdssted, der lige var sådan, at nu skal vi i gang igen. Det kunne også have været en pædagog der ikke havde tid nok,« gisner han, der også har gået i skole med flere, hvis psykiske sygdom ikke blev opdaget før i en sen alder.

Det betød, at hele deres skoleliv forinden havde været en dårlig oplevelse.

LÆS OGSÅ: Back Yart-projekt på Sønderlundvej bliver foregangseksempel

»Der skal flere ressourcer til området. Det synes jeg. Til socialt udsatte. Og så synes jeg, at det skal være en generel prioritering. Jeg tror nogle gange, at det virker som om, at det altid er en udgift, at man skal prioritere folk i udsatte positioner. De er bare en udgift for samfundet. Det synes jeg egentlig ikke, de er. Jeg synes grundlæggende, at det er en investering i mennesker, når vi bruger penge på mennesker,« lyder det fra Stefan Rundstrøm, der er med på, at der er andre udfordringer i dag sammenlignet med, da han var anbragt.

»Da jeg var anbragt, var der en rigtig høj faglighed. Der var rigtig mange uddannede pædagoger. Det er der ikke i samme grad på vores døgninstitutioner i dag, fordi vi ikke kan rekruttere pædagoger. Det er ærgerligt, fordi det er et af de vigtigste områder i min optik, og til nogle af de børn, der har ekstra meget behov for fagligpersonale,« understreger han.

Vigtigt at de unge er repræsenteret

Det virker som om, du brænder for din sag. Hvad er din drøm?

»Det er faktisk lidt sjovt, for jeg har haft nogle perlemærker, jeg har stilet efter, men det var noget, der skulle gøre en forskel for folk med social udsat baggrund. Det skulle være noget, hvor man kan være inde på et kontor og arbejde og fordybe sig, men også komme ud i virkeligheden og arbejde med de mennesker, som det handler om. Og så skal det være noget, der rammer ind på noget, jeg er interesseret i politisk. Og så må vi se, hvor det tager mig hen. Indtil videre har det bragt mig til KAB (boligadministration, der administrerer almene boliger på vegne af boligorganisationer og afdelinger i og omkring København, red.), hvor jeg arbejder som studentermedhjælper,« fortæller han.

I samme forbindelse nævner han, at han også vil arbejde for billige boliger - blandt andet til unge. Noget han ser kan blive realiseret ved at skrive et krav ind i lokalplanerne om, at 25 procent af et nybyggeri skal være almene boliger. Og apropos de unge.

Hvad vil og kan du som ung gøre for dem?

»Først og fremmest vil jeg arbejde for, at der er unge repræsentanter i kommunalbestyrelsen. Fordi for at unge skal føle, at kommunalvalget henvender sig til dem, så er det vigtigt, at de har nogle kandidater, som de kan se sig selv i. Nogle, der egentlig interesserer sig for dem i forhold til, hvordan sikrer vi os, at vi har et kollegium? Hvordan sørger vi for, at vi har busser, der kommer rundt i hele byen, så man kan komme hjem sikkert hjem? Og så videre,« lyder det.

Derudover synes han også, at det generelt er vigtigt, at de unges stemmer også er repræsenteret i de forskellige kommunale udvalg og organer.

»I alle de fora, jeg sidder i, trækker jeg altid gennemsnitsalderen gevaldigt meget ned. Og når vi sidder og snakker om folkeskolen, så er jeg den, der har været tættest på folkeskoleformen og har egentlig mærket, hvad skiftet gjorde,« forklarer han, der for eksempel nævner Skolerådet.

Til sidst en opfordring til alle de unge herlevborgere, der kan stemme:

»Hvis ikke man stemmer, så kan man ikke brokke sig over det ting der er. Og vi er ikke tvunget til at skulle stemme det samme som alle mulige andre. Vi er ikke tvunget til at gøre det samme som vores forældre. Vi har i hvert fald mulighed for at sige, at vi godt vil noget andet end det, vi gør i dag,« lyder budskabet fra en af Herlevs unge kandidater.

Andre afsnit:

Johannes fra S

Benjamin Haxha fra V

Deniz Kücükavci fra M

FAKTA: 

• 143 kommunalbestyrelsesmedlemmer under 30 år blev ved kommunalvalget i 2021 valgt ind i landets kommunalbestyrelser.
• Over 80 procent af landets yngste kommunalbestyrelsesmedlemmer vil genopstille ved det kommende valg.
• 52 procent af unge kommunalbestyrelsesmedlemmer har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille til kommunal- og regionalvalget 2025.
• 43 procent har svært ved at forene det politiske arbejde med studie, arbejde og familieliv.
• 23 procent oplever diskrimination på baggrund af alder.
• Ved valget i 2021 var der i Herlev 5,3 procent 18-29-årige, 42,1 procent 30-49-årige, 36,8 procent 50-64-årige og 15,8 +65-årige.
• På landsplan var det samme tal i 2021 5,9, 37,5, 43,8 og 12,8 procent.

Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd og Momentum, KL