Stop, stop, stop: Nadia er frustreret over rød bølge på de store veje

Nadia Louise Ljungberg kører ud af Herlev Hovedgade. Der bliver rødt ved et lyskryds, og hun må stoppe, hun starter bilen igen, kort efter nærmer der sig et lyskryds mere, hvor der er rødt.

»Og lur mig om den ikke bliver rød derhenne. Det plejer den at gøre. Så kan vi holde igen,« siger hun.

Herlev Bladet kører nogle ruter med Nadia Louise Ljungberg ad hovedgaden og Herlev Ringvej - Ring 3. Vi kommer ind i to røde bølger undervejs, hvor det ene røde lys efter det andet afløser hinanden ved lyskrydsene.

Fem i træk på Herlev Hovedgade og seks ud af syv på en strækning på ringvejen.

En ændring i et lyskryds kan skabe en dominoeffekt, der forplanter sig andre steder i trafikken

Spildtid på at holde

Der er da også nogle grønne lys at køre direkte over undervejs, men Nadia Louise Ljungberg oplever, at de røde bølger fylder for meget, og det er noget som ifølge hende er sket, efter letbanen i kommunerne syd for Herlev blev indviet sidste efterår, og sporene er lagt ud i Herlev.

Tidligere oplevede hun ikke konstante røde lys, selvom der dog var besværligheder, da letbanestrækningen skulle etableres, og der var masser af vejarbejde.

»Og sådan var det,« konstaterer hun.

Det er tilstanden, efter at letbanearbejdet er væk, som skuffer hende.

Nadia Louise Ljungberg fremhæver, at det tager unødig tid.

»Vi bruger rigtig meget spildtid på bare at holde. Og hvad med klimaet? Jeg tænker, at biler forurener mest, når de skal starte og stoppe hele tiden,« siger hun og nævner, at der kan komme farlige situationer ud af de røde bølger.

»Jeg oplever, at der er mange, der sætter hastigheden op for at kunne nå de grønne lys.«

Stiller et forslag

Nadja Louise Ljungberg har sendt Herlev Kommune et borgerforslag, som hun håber, at mindst 300 borgere vil bakke op senest til december, så skal det i givet fald skal behandles politisk.

»Jeg vidste ikke helt, hvilken vej jeg skulle gå. Hvordan løser man det her problem? Jeg har også tænkt, at man kunne gå direkte til politikerne, men når det er et borgerforslag, så kan vi se, hvor mange der er enige, så det er noget, vi kan være fælles om,« siger hun.

Trafik på sideveje

Nadja Louise Ljungberg lægger vægt på, at den røde bølge ikke kun er til ulempe for bilisterne. 

Hun mener, at det har konsekvenser for andre dele af Herlev og også for de bløde trafikanter. Hun oplever, at mange bilister dropper strækninger på ringvejen og hovedgaden og i stedet kører på for eksempel Vindebyvej, og der også følger gennemkørende trafik på blandt andet Højbjergvej og rundt om biblioteket.

»Det bliver mere usikkert for børn – og ældre for den sags skyld,« siger hun.

Letbane har betydning

I Herlev Kommune erkender man i afdelingen Grønne Områder og Mobilitet, at letbanestrækningen har betydning for omfanget af røde lys, som bilisterne møder.

’Hovedstadens Letbanes signaler på Herlev Ringvej er alle fuldt trafikstyrede. Med letbanen som et element i trafikken er det ikke muligt med en samordning mellem krydsene med et trafikprogram for dynamisk optimering af ’grøntider’. Som det er nu, vil man nu som gennemkørende bilist på Herlev Ringvej ofte opleve en gennemkørsel med stop,’ fortæller vejingeniør Morten Lasse Møller fra Grønne Områder og Mobilitet i kommunen i et skriftligt svar til Herlev Bladet og forklarer:

’De nye letbanesignalanlæg og tilhørende signalomløb kan opleves langsommelige. Det er et resultat af at krydsene er vokset på grund af letbanesporene. Det betyder øgede rømnings-/sikkerhedstider.’

Der er god mulighed for, at det vil blive forbedret for bilister på ringvejen senere, når letbanen er kommet i gang i Herlev,’ peger han på uden dog at ville love noget.

’Der vil sandsynligvis blive tildelt mere grøn tid på Herlev Ringvej og måske bedre gennemkørsel for biltrafikken ’i læ af letbanetog’. Måske kan signalanlæg og -omløb på Herlev Ringvej optimeres, når letbanetog har været i drift et stykke tid. Men dette skal ske varsomt, for forbedrer man lidt for en gruppe trafikanter, sker dette ofte på bekostning af en anden gruppe trafikanter,’ skriver han og tilføjer generelt:

’Trafikregulering er komplekst. En ændring i et lyskryds kan skabe en dominoeffekt, der forplanter sig andre steder i trafikken.’

Hovedgade med førsteprioritet

Morten Lasse Møller nævner, at krydsene på ringvejen op til Herlev Hospital, Tornerosevej og Herlev Bygade er indstillet til grønt halvdelen af tiden, men ikke alle biler kan altid nå at komme med over på grund af trafikkens mængde.

Ifølge Herlev Kommunes indsigt bør trafikken glide nemmere på Herlev Hovedgade - som er en del af Frederikssundsvej - i forhold til Ring 3.

'Hvis man ser på forholdet mellem de to, så har Herlev Hovedgade førsteprioritet, fordi der kører flere biler end på Ring 3. Det har betydning for indstillingen af signalanlæggene i krydsene,' udtaler Morten Lasse Møller.

LÆS OGSÅ: Herlev-borgmester i kamp mod udvidelse af Ring 4 Nord