Stor uenighed: Skoler skal finansiere specialundervisning med tilbagevirkende kraft

Hvordan skaber man den bedste folkeskole i Herlev til gavn for den enkelte elev? Skal man overholde budgetaftalen for 2026 og give de nye skoler økonomisk ro til at komme i gang, eller bør man være på forkant, smede mens jernet er varmt og slække på håndslaget fra sidste års budgetaftale, fordi det giver økonomisk mening nu? Det var noget af det, der delte partierne midt over på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor 10 stemte for (S og K) og ni imod (SF, LA, DF, V, EL) et forslag om, at Herlevs fem folkeskoler fremover med tilbagevirkende kraft fra 1. januar selv skal betale for specialundervisning (enkeltintegration) til de elever, der har behov for det. Det svarer ifølge sagen til 2,6 millioner kroner i år, 3,683 millioner kroner i 2027 og 5,2 millioner fra 2028 og frem. Samtidig reduceres kommunens udgifter til puljen med 'Tværfaglige indsatser' med samme beløb.

Når vi giver skolerne bedre økonomiske forudsætninger for at løse opgaven, må det også være rimeligt, at en større del af ansvaret følger med

Forslaget kommer nu, fordi der er en ny lov på vej, som fremover skal gøre det op til skolerne tidligere og hurtigere at kunne vurdere, om en elev har behov for specialpædagogisk støtte og i hvilket omfang med det overordnede mål at få flere elever til at deltage i den almene undervisning. I dag er praksis, at støtte under ni ugentlige timer varetages og finansieres af skolen, mens støtte over ni timer kræver en særlig vurdering og ofte organiseres som specialundervisning.

LÆS OGSÅ: Danmarks største forældremøde holdes i Herlev

Derfor stemte de for

På kommunalbestyrelsesmødet nævnte socialdemokraternes Johannes Gyldal Sandell, at en af årsagerne til at stemme for forslaget er, at man forventer et merforbrug på 6,8 millioner kroner på netop de tværfaglige indsatser, og da der i budgetaftalen for 2026 blev afsat 21 millioner kroner årligt til skolerne vil det give god mening at rykke nu.

»Når vi giver skolerne bedre økonomiske forudsætninger for at løse opgaven, må det også være rimeligt, at en større del af ansvaret følger med. (...) Det handler om at få bugt med en udvikling, hvor fortsat flere midler bindes til stigende udgifter. En udvikling, der i sidste ende begrænser vores muligheder for at tilbyde det bedst mulige skoletilbud til alle børn,« påpegede han, mens hans kollega Lars Mann (S) tilføjede, at det aldrig er rart at ændre på en budgetaftale midt et budgetår, men at de penge, der allerede er afsat til styrkelse af skolerne til for eksempel tolærerordninger bliver stående.

»Vi står i en situation, hvor vi har et merforbrug på tværfaglige indsatser og et mindreforbrug på skolerne. Der er ingen planlagte indsatser for børn, der bliver rullet tilbage på grund af det her,« fastslog han, mens en anden kollega Marie Topp (S) tilføjede, at man på den måde kommer på forkant, når nu der ifølge hende er plads i skolernes budgetter.

»Det er jo også for at sikre, at vi kan prioritere midler på nogle af de børn, der har brug for visiterede tilbud eksternt eller i nogen af de særlige klasser hvor man visiteres til,« nævnte hun.

Henrik Hilleberg fra det eneste andet parti, der stemte for forslaget, bakkede op:

»Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan dække et underskud ét sted ved at tage pengene et andet sted fra. Det er aldrig ideelt at komme i september måned og sige noget med tilbagevirkende kraft, men det er bare de faktiske forhold i jernindustrien,« understregede han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Derfor stemte de imod

Det havde alle de fem andre partier svært ved at se. Eller rettere: Der var stor forståelse for den kommende lov, som skal gøre det nemmere at planlægge en indsats for hver enkelt elev, men at Herlev Kommune skal tage skridt for at efterkomme den før tid, var der ingen forståelse for.

»Det betyder, at skolerne får ændret deres økonomiske forudsætninger midt i et budgetår og med tilbagevirkende kraft, og det mener vi ikke er en rimelig måde at gøre det på,« lød det fra Stefan Rundstrøm (EL), der mente, at man skylder de nye skoler ro til at implementere de nye forandringer - ikke pålægge dem flere udgifter.

Det betyder, at skolerne får ændret deres økonomiske forudsætninger midt i et budgetår og med tilbagevirkende kraft, og det mener vi ikke er en rimelig måde

»Jeg oplever ikke, at der er nogen af vores skoler, der har et overflødighedshorn af ressourcer, tværtimod,« tilføjede han, der en sjælden gang fik opbakning fra den modsatte fløj.

»Vi ønsker også, at flere børn kan blive en del af den almene folkeskole, men så skal vi først bygge området stærkt nok til at løfte opgaven. Man bygger ikke et ved at sende regningen ud til skolerne. Penge som skolerne selv skal finde samtidig med, at de forventes at levere den samme undervisning, den samme støtte og få økonomien til at hænge sammen,« lød det fra Benjamin Haxha fra Venstre.

Brød aftale

Både SF og LA var især skuffede over, at man ved at stemme forslaget igennem samtidig brød med den budgetaftale, som var lavet sidste år, og som skulle sikre, at folkeskolen ikke skulle betale for specialundervisningen, før man kunne dokumentere, at færre børn i Herlev havde behov for den specialiserede støtte.

»Vi skal lykkes med vores skolers faglighed og trivsel, og derfor skal vi ikke pålægge skolerne endnu en stor udgift, fordi det lovede vi hinanden. Der står i sagen, at en styrket almen undervisning vil betyde, at flere børn vil kunne trives i almene fællesskaber. Der er ikke noget, vi ønsker mere, men så langt er vi ikke kommet endnu her i september måned. Det er for tidligt det her, og det er en gåde for mig, hvorfor man vil forcere sådan en beslutning igennem, når den nye lov først kommer til sommer i skoleåret 27/28,« understregede Betina Skovby.

Det var Hanne Bjørn enig i og kaldte det 'et brud på budgetaftalen':

»Det er ikke konstateret endnu, at færre børn har brug for specialiseret støtte. Alligevel vil man nu hente pengene med tilbagevirkende kraft. Man har endda bedt skolelederne indregne den her udgift i april, det er dybt kritisabelt,« sagde hun, der også finder det problematisk, at det enkelte barns støttebehov bliver en direkte udgift for den enkelte skole.

»Vi skal ikke skabe en økonomisk tilskyndelse til at beholde et barn i almenmiljøet,« fastslog hun.

Af sagen fremgår det rigtig nok, at der været drøftelser med skolerne om skolernes finansiering fremadrettet. I alt drejer det sig om 47 elever. Desuden skriver man også, at omlægningen af finansieringen allerede er skrevet ind i handleplanen for Tværfaglige indsatser.

FAKTA: Forskel på inklusion og enkeltintegration

Nyt begreb. Måske har du ikke hørt om begrebet 'enkeltintegration' før. Se forskellen her: