Stort kunstprojekt skal sætte Herlev Gymnasium på landkortet
Henrik Plenge Jakobsen, der blandt andet har udsmykket en metrostation og udstillet over det meste af verden, står bag et stort kunstprojekt, der skal signalere fællesskab, men også udsyn på Herlev Gymnasium.
Trekvart år blev det til for den i dag 57-årige kunstner Henrik Plenge Jakobsen, før han i startfirserne droppede ud af Herlev Gymnasium, der dengang virkede lidt for eksperimenterende, men også lidt for almindeligt til hans smag.
I dag mange år senere er han tilbage. Ikke som elev vel at mærke, men som anerkendt kunstner med to kunstakademi-uddannelser og en masse værker og udstillinger i ind- og udland på paletten. Blandt andet står han bag en udsmykning af metrostationen København Syd, og den næste tid gælder det Herlev Gymnasium, hvor Ny Carlsbergfondet og gymnasiet har sat ham i spidsen for et kunstprojekt, der skal være med til at forny gymnasiets image og ultimativt tiltrække flere elever.
Det er jo en drømmeopgave for mig det her
»Det er jo en drømmeopgave for mig det her,« fortæller han, mens han viser Herlev Bladets udsendte rundt på gymnasiets matrikel for at tegne og fortælle om planerne for projektet, der selvsagt ikke er en lille sag, men nærmere det modsatte.
Godt det samme for noget af meningen med 'Around the world', hans foreløbige arbejdstitel, er da også at sætte gymnasiet på landkortet og skabe fællesskab og samhørighed blandt borgere og brugere af stedet.
Artiklen fortsætter under billedet.

Sportshallen
Første stop er på parkeringspladsen foran sportshallen, bare et stenkast fra, hvor Henrik Plenge Jakobsens bror og svigerinde bor i dag.
»Jeg er opvokset i Herlev, på Toggangen, og jeg kommer her stadig,« forklarer han og uddyber, at han derfor også har været vidne til, hvordan gymnasiets bygninger er blevet påvirket af tidens tand.
»Projektet blev jo lidt omfattende, fordi jeg syntes, der var meget, der trængte. Det er jo ligesom vinduet udadtil,« pointerer kunstneren og peger op på sportshallens facade.
»Toppen her havde det rigtig dårligt. Den var sådan helt falmet, og det hele er jo også 50 år gammelt. Så jeg tænkte, den skal være lidt mere 'fresh' med en ny belægning, som er profilmetal på hele toppen. Og så en klar identifikation af gymnasiet, så der står Herlev Gymnasium på et skilt. Det kan lyse rødt lys, og det er specielt fedt om aftenen eller i vinterhalvåret, hvor man som studerende eller lærer kan komme og blive lidt glad for at være her. Det giver noget håb, og det er noget af det, jeg arbejder meget med i min kunst,« uddyber Henrik Plenge Jakobsen og tilføjer, at skiltet også vil kunne lyse i andre farver, hvis man programmerer det til det.
»Det er også en hilsen til Los Angeles, kan man sige, fordi du kunne godt have sådan et i Californien, og jeg kender jo Herlev. Det er sådan lidt en rå by på en måde. Med infrastruktur og meget industribyggeri. Så det er også en hilsen til det. Og så er det selvfølgelig også interessant, at hele gymnasiet kan ses som en form for 'senbrutalisme' med en arkitektur, hvor der er brugt meget beton,« vurderer han.
Artiklen fortsætter under billedet.

Hovedindgangen
Mens han taler, står han og læner sig op ad nogle paller med blågrønne og turkisfarvede teglsten. De er specialimporteret fra Tyskland, glaseret i hånden, så de får sådan en ujævn overflade, og skal bruges til den del af kunstværket, som skal være foran gymnasiets hovedindgang.
»Der skal være sådan en trinpyramide, som på en måde også er en social skulptur eller en kæmpe bænk, hvor hele gymnasiet kan sidde og hænge ud. Den bliver bygget op med Leca-blokke, som bliver beklædt med glaserede tegl inspireret af nogle af de tidligste civilisationer helt tilbage fra Mesopotamien, det nuværende Irak, som gjorde nogle af de første byggerier. De står der stadigvæk, og det er også meningen med det her, at det skal kunne stå i mange år,« forklarer han.
Jeg er ikke bange for beton
For at skabe et mere helstøbt udtryk skal der være slotsgrus udenom, som leder tankerne hen på et ørkenlandskab. Og endelig skal de små gamle flisesten væk og erstattes med store betonfliser.
»Jeg er ikke bange for beton,« skynder den anerkendte kunstner sig at sige.
Mens vi går ind på gymnasiet for at finde en kop kaffe, fortæller han om et nyt værk 'Another World', en slags betonlegeplads ved Kunstmuseet Arken i Ishøj, som han har skabt med og til unge.
Artiklen fortsætter under billedet.

Indenfor
På lærerværelset er der udsigt til trinpyramiden, hvor det lokale firma Beton-Ole i øjeblikket er i gang med at støbe fundamentet.
»Fondet og gymnasiet ville gerne have, at jeg lavede noget udendørs, så tænkte jeg, at det skal være her, hvor man ankommer, men der også være noget inde på gymnasiet. Så jeg har fået lov til at udvælge 17 værker, og det er mere konventionel kunst som billeder og skulpturer, fra Ny Carlsbergfondets kunstbeholdning,« fortæller Henrik Plenge Jakobsen, der selv kender flere af kunstnerne rigtig godt.
De kommer fra helt forskellige generationer og udtryk og arbejder med alt fra foto, skulptur og tegning til tryk, collage, vævning og maleri. De udvalgte er: Esben Weile Kjær, Joachim Koester, Lea Porsager, Jakob Kolding, Anna Stahn, Mirjam Kongstad, Marie Rud Rosenzweig, Anna Rettl, Carl Mannov, Rikard Thambert, Peter Bonde, Nanna Hertoft, Sidsel Meineche Hansen, Elsa Nielsen, Inge Lise Westman, Janne Klerk og Moa Alskog.
Jeg håber da, det vil gøre, at der er flere, som gerne vil studere her. Det betyder også meget for de unge, hvordan der ser ud. Man vil gerne gå et sted, der ser fedt ud
Derudover har han også en lille overraskelse i ærmet:
»Vi arbejder i øjeblikket på at få en stor arkaisk afstøbning af en tidlig græsk skulptur, som også kommer til at stå her på gymnasiet. Det er noget, som peger på oldtidskundskaben og den tidlige kunst, der også er hilsener til i de værker, jeg laver, og den her kommer fra den første afstøbningssamling, der var på Kunstakademiet,« fortæller han, der mener, at kunst og viden skal være tilgængeligt for alle.
»Tidligere har man ikke haft afstøbninger af græske skulpturer i den mere almindelige middel- og arbejderklasse, fordi det har været betragtet som en elitær ting - ligesom gymnasiet var det, så det er også en understregning af velfærdsstaten, som sørger for uddannelse og det med, at vi passer på hinanden,« understreger han, der mener, at gymnasietanken i dag også handler om at understøtte fællesskabet.
Artiklen fortsætter under billedet.


'Baghaven'
Fra lærerværelset går vi gennem kantinen ud til 'baghaven' - et stort grønt græstæppe, som også skal være en del af kunstprojektet. Mens vi bevæger os derud, forklarer Henrik Plenge Jakobsen, at projektet kan ses som en nord-syd og øst-vest-akse. Gymnasiet, der som nævnt bliver omdannet til et slags kunstmuseum med diverse værker, udgør den tværgående akse, og trinpyramiden og baghaven er den lodrette.
I baghaven skal der være en mindre kvadratisk udgave af trinpyramiden.
»Og så skal vi lave 'et grid' (net, red.) bestående af 25 blokke også beklædt med de glaserede teglsten. De bliver i forskellige højder, så man kan stå og sidde på dem, og så står der årstal på hver sten,« fortæller kunstneren og viser vej til et lille æbletræ på den del af plænen, hvor græsset vokser vildt.
Det er et årstræ plantet i år, og idéen er inspireret af en tidligere elev, at den afgående studenterårgang planter et nyt frugttræ, så det til sidst kan blive en hel frugtlund, som eleverne kan boltre sig i.
LÆS OGSÅ: Op til kommuner om delecykler skal fortsætte
Hvad er det samlede budskab i dit kunstprojekt, som jo består af flere elementer?
»Det handler om at pege på fællesskabet på flere måder, men også på kunsten og arkitekturen i fællesskabet og kunsten,« siger Henrik Plenge Jakobsen og tygger lidt mere på spørgsmålet:
»Det er også det der med trin, det er jo også noget med læring. Den foregår på en måde lidt trinvist, eller hvad skal man sige, man bygger oven på noget. Så det er altså læring og fællesskab og samvær og social struktur, kan man godt sige,« nævner han og tilføjer, at de mange 'hilsener' til omverdenen også skal vise gymnasiet som et sted, der giver udsyn og perspektiv på tilværelsen.
Hvad håber du, der kommer ud af dit projekt?
»Jeg håber da, det vil gøre, at der er flere, som gerne vil studere her. Det betyder også meget for de unge, hvordan der ser ud. Man vil gerne gå et sted, der ser fedt ud,« lyder det fra kunstneren, der på trods af den korte tid som elev, nu er blevet en del af gymnasiets historie mange år frem i tiden.
Der forventes en officiel indvielse af kunstprojektet i september.
Lige nu er elever og lærere væk fra Herlev Gymnasium & HF og ovre alle højsletter, men i sidste måned var der den traditionsrige translokation og studenterkørsel. Men helt tomt er der ikke her i juli, da der bliver arbejdet på de forskellige projekter.


FAKTA:
Henrik Plenge Jakobsen (f. 1967), fra Herlev.
Boede først på Toggangen, siden Herlev 44, men bor i dag med sin familie (har to børn) på Christianshavn.
Uddannet på Kunstakademiet i København 1987-1994 og på bl.a. kunstakademiet i Paris 1992-1994.
Har udstillet og lavet værker i ind- og udland, bl.a. også i Skovlunde på den tidligere UCC-skole.
Fik i 2022 Statens Kunstfonds hædersydelse.
Kunstværket med den foreløbige titel 'Around the world' skulle egentlig være indviet sidste år i forbindelse med gymnasiets 50-årsjubilæum, men sagsbehandling gjorde, at det blev forsinket.

Der er lukket for kommentarer