Stramt budgetforslag: Ingen midler at forhandle om

Der er ingen store nyheder eller overraskelser i det budgetforslag for 2027, som forvaltningen i Herlev Kommune netop har sendt i høring. Og efter en snak med kommunens stabschef for økonomi og indkøb, Kristina Lambrecht, tyder noget på, at partiernes budgetforhandlinger, der starter torsdag denne uge og slutter med et budgetseminar 14. til 15. september, måske heller ikke byder på de store overraskelser. I hvert fald er der modsat sidste år, hvor politikerne fik 49 millioner (33 til service og 16 til anlæg) i godteposen, som de kunne forhandle om, ikke lagt op til, at de i år får noget som helst.

»Hvis de vil prioritere penge til noget, skal de tage noget andet ud. Det er et nulsumsspil blandt andet fordi, borgmesteren er optaget af, at vi i år overholder servicerammen, og det er også det, som vi har budgetlagt ud fra,« fortæller Kristina Lambrecht.

nu har vi valgt en ny tilgang til budgetlægningen, og det skyldes blandt andet, at vi skal oparbejde likviditet til fremtidige store investeringer

Servicerammen er et loft over, hvor mange penge en kommune må bruge på den daglige drift/service, og modsat tidligere år er der i budgetforslaget for 2027 kalkuleret med serviceudgifter for i alt 1.994 millioner kroner, hvilket er præcis den vejledende ramme, som man har fået udstukket af KL - Kommunernes Landsforening. Spørgsmålet er så, hvorfor man tidligere har valgt at overskride den?

»Når man har et stigende befolkningstal, som vi har, kan man godt argumentere for, at vi kan presse servicerammen, og det er også derfor, vi flere gange har overskredet den. Det er kun gået godt, fordi andre kommuner har brugt mindre, for ellers ville vi blive sanktioneret. Men nu har vi valgt en ny tilgang til budgetlægningen, og det skyldes blandt andet, at vi skal oparbejde likviditet til fremtidige store investeringer som for eksempel en ny skole i syd og nye daginstitutioner,« forklarer hun og påpeger, at øvelsen handler om at finde ud af, hvordan man kan strække økonomien længere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mindre overskud

På trods af de stramme tøjler og på trods af et forventet merforbrug for 2026 på omkring 40 millioner kroner - noget Herlev Bladet tidligere har skrevet om - ser det ud fra budgetforslaget ikke ud til, at Herlev Kommune lider nogen nød. Tværtimod fremgår det af kommunens likviditet, som er den samlede kassebeholdning, at den ligger langt over pejlemærket på 90 millioner kroner. Således forventes en likviditet i 2027 på cirka 164 millioner kroner, i 2028 på 202 millioner kroner, i 2029 på 238 millioner og i 2030 på 313 millioner kroner.

Ligeledes ses det af driftsoverskuddet, som viser, hvor meget der er tilbage af årets løbende indtægter, når de løbende udgifter er betalt, at det går fremad med undtagelse af næste år, hvor der forventes et overskud på 73,2 millioner kroner. Altså under de 90 millioner kroner, der på samme måde som med driftsoverskuddet, er et pejlemærke. Til gengæld forventes  et langt større overskud i 2028 på 150,4 millioner kroner, 161,2 millioner kroner i 2029 og 191,8 millioner i 2030.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor driften så ikke når i mål i 2027, og hvorfor det er acceptabelt?

LÆS OGSÅ: Herlevs teenagere bevæger sig mindre

Flere skatteindtægter

»Grunden til, vi ikke overholder det, er, fordi vi får færre indtægter i tilskud og udligning end sidste år. For eksempel får vi i 2027 488 millioner kroner, mens vi i 2026 fik 742 millioner kroner og i 2028 får 525,« fortæller Kristina Lambrecht og forklarer, at det skyldes, at man siden 2023 har valgt at bruge noget der kaldes for 'selvbudgettering' i kommunen.

Det betyder, at kommunen selv vurderer, hvor mange skatteindtægter og statstilskud den regner med at få i stedet for at bruge statens garanti. Hvis kommunen gætter rigtigt, kan den få flere penge. Hvis den gætter for optimistisk, kan den senere blive nødt til at betale penge tilbage.

vi tror på, at vi får flere skatteindtægter ind ved at bruge vores egen befolkningsfremskrivning, og det har vi også vundet på siden 2023

»I 2024 valgte 82 kommuner at selvbudgettere, og når man gør det, skal man efter tre år efterregulere. Den efterregulering viser nu, at kommunerne har tjent mange penge på at selvbudgettere, og så behøver de ikke få lige så meget i tilskud, som de ellers ville få, og derfor reduceres balancetilskuddet til kommunerne, hvilket slår igennem i 2027,« uddyber stabschefen for økonomi og indkøb, som tilføjer, at man ikke lægger op til at gøre yderligere.

Om årsagen til, hvorfor Herlev Kommune har valgt selvbudgettering frem for en statsgaranti fortæller hun:

»Det er fordi, vi tror på, at vi får flere skatteindtægter ind ved at bruge vores egen befolkningsfremskrivning, og det har vi også vundet på siden 2023,« påpeger hun.

Mere likviditet

Giver overskridelsen af pejlemærket på de 90 millioner anledning til at ændre det?

»Der har ikke været tale om at rykke på målsætningen, hvad angår driftsoverskuddet, men til gengæld kunne man måske rykke på pejlemærket for likviditetsoverskuddet, som også er på 90 millioner kroner. I dag er vi mange flere borgere, end dengang man lavede pejlemærket, så vi burde måske have en likviditet på 8.000-9.000 kroner pr. indbygger frem for de 5.000, som vores ligger på. Vi ligger lavt i forhold til vores nabokommuner, så måske man burde overveje noget mere likviditet for at blive mere robust, men det er jo i sidste ende en politisk beslutning, hvor pejlemærket skal sættes,« lyder vurderingen.

Budgetforslaget er sendt i høring med frist 2. september. Der er 1. behandling i kommunalbestyrelsen 9. september og 2. behandling 7. oktober.

Udpluk af poster på investeringsoversigten i budgetforslag 2027:

· Salg af grunden til Hammergården: - 104,2 mio. kr.

· 1,1 km lang grøn korridor ved Sømose Å/Harrestrup Å for gående og cyklister, som kan koble sig på ’Det grønne Loop’ i Marielundkvarteret: 3,5 mio. kr.

· Penge fra udlejning af byggepladser til Vestforbrænding: - 1,135 mio. kr.

· Nyt lyskryds ved Herlev Hovedgade og Stumpedal i forbindelse med Bangs Torv-byggeri: 3 mio. kr.

· Legeplads ved Hjortespringbad: 3 mio. kr.

· Start på Helhedsplan for Hjortespringvej: 2 mio. kr.

· Træer til nyfødte borgere, herunder administration, vejtræer, skovrejsning, og begrønning af byrumsinventar, såsom støjskærme: 3 mio. kr.

· Solceller på kommunale bygninger m.m.: 4,5 mio. kr.

· Pulje til opgradering af kultur- og idrætsfaciliteter: 11 mio. kr.

· Pulje til opgradering af faciliteter på nye skoler: 12 mio. kr.

· Pulje til kapacitetstilpasninger og forskønnelse af rammer på dagtilbudsområdet: 6 mio. kr.

LÆS MERE: Budgetaftalen 2026 - enighed om at ændre og løfte skolerne