Strid om skel: Byggefirma vil indtage kolonihave og fælde træer

10. august tjekkede Dorte Høeg Brask sin Messengerkonto. Der var en besked fra en kvinde, som hun ikke kender. Det viste sig, at kvinden er ansat i et byggefirma.

»Hun ville have fat i mig for at fælde træer på min grund. Jeg blev forvirret og svarede med det samme byggefirmaet, at de ikke kunne fælde træer på min grund,« fortæller Dorte Høeg Brask, som siden 2020 har haft kolonihave i Haveforeningen 515 på Gl. Klausdalsbrovej.

Dorte Høeg Brasks have ligger yderligt og med store træer og hegn for enden af haven, der grænser op til byggegrunden på hjørnet af Gl. Klausdalsbrovej og Tvedvangen, hvor 'Ejendomsselskabet af 15/9-2015', der er en del af De Linde-gruppen, bygger rækkehuse. Det handler om et stykke på omkring 10 x 2 meter af hendes have, som ejendomsfirmaet er blevet tildelt som en del af deres grund.

Nybyggeriet og kolonihaven ligger særdeles tæt på hinanden, nogle af træernes blade i kolonihaven rører nærmest byggeriet.

Jeg kan ikke forestille mig, at der er sat et plankeværk forkert op i forhold til skellet

Grænse gennem årtier

Hverken Dorte Høeg Brask eller Haveforeningen 515 var blevet varslet om, at der var ændringer på vej i kolonihaveområdet, da byggeriet på nabogrunden begyndte.

»Jeg fik derefter 21. august en orienterende mail om, at træerne stod på deres grund, og at træerne skulle fældes. Jeg kontaktede bestyrelsen, som heller ikke havde hørt noget fra bygherren og kommunen. Så kontaktede jeg Herlev Kommune, hvor den ene efter den anden ikke svarede før 3. september,« siger hun.

Haveforeningen ligger på en kommunal grund, og foreningen og Dorte Høeg Brask har siden fundet frem til, at den nuværende synlige grænse med træer og hegn har været der i årtier. Dokumenter og billeder, som Herlev Bladet har set, sandsynliggør, at det er tilbage til 1985 og måske endnu tidligere. Haveforeningen blev stiftet i 1961. I hvert fald er der klar dokumentation 25 år tilbage i tiden. Dorte Høeg Brask har været i kontakt med de to foregående beboere, der aldrig har hørt til problemer med skellet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Møder på stedet

Når ingen har protesteret over det i så mange år, mener haveforeningen, at grænsen må være, som den er.

»Vi er bekymrede over, hvad der sker. Vi tror, at skellet er målt forkert. Jeg kan ikke forestille mig, at der er sat et plankeværk forkert op i forhold til skellet,« siger Frank Mygind, som er næstformand i Haveforeningen 515.

Der har i september været møder på stedet mellem Dorte Høeg Brask, haveforeningen, Herlev Kommune og bygherren, og en landmåler har fastslået, at skellet er et lille stykke inde på kolonihavegrunden. I haveforeningen frygter man, at det også kan gå ud over andre grunde, og der opleves bekymring blandt kolonihavehusejerne.

»For mig at se er det en principiel historie om en magtfuld bygherre, der gør, hvad der passer ham, og som uhindret bygger en meter fra skel, skærer rodnet over og truer med at fælde træer og hegn på fremmed grund, for at få plads til sit boligbyggeri uden at skele til de eksisterende forhold. Træerne står på en skråning og opsamler regnvandet, fordi de er store og gamle. De udgør en kant for kolonihaveforeningen og skærmer også for støj udefra,« siger Dorte Høeg Brask.

Bekymring ved lokalplan

Haveforeningen var bekymrede i 2021, da lokalplanen for byggegrunden blev vedtaget. De oplyser, at allerede dengang påpegede de, at grænsen var sat anderledes på en illustration på forsiden af lokalplanen, hvilket de påpegede i et høringssvar, hvor de også havde andre kritikpunkter, fremgår det af referatet af sagen i kommunalbestyrelsen. De mener, at Herlev Kommune burde have været mere aktiv i forløbet, så den nuværende situation var undgået. Herlev Bladet har forelagt Herlev Kommune kritikken:

'Sagen er, at ejendomsejeren – altså naboen til kolonihaveforeningen - ikke over for Herlev Kommune har påtalt, at afgræsningen i form af hegning ikke var i overensstemmelse med de historisk fastlagte skelgrænser. Problemstillingen er derfor først blevet opdaget i forbindelse med, at bygherre er gået i gang med at opføre det nye rækkehusbyggeri. Det nye byggeri har nødvendiggjort en fældning af træer, som står på et jordstykke, som kolonihavehusejeren har opfattet som sin egen grund,' skriver Herlev Kommune i et skriftligt svar.

Arbejder på afklaring

Herlev Kommune bekræfter, at de modtog høringssvaret med den mistænkelige grænse på forsiden, men at de samtidig henviste til, at det blot var en illustration, og at selve skellet fremgik af et kortbilag.

'Forvaltningen har ikke efterfølgende haft formodning om, at der skulle være en reel tvist omkring skellets placering i forhold til matrikelkortet,' skriver de.

Herlev Kommune medgiver, at det er en ærgerlig situation for kolonihaveforeningen.

'Derfor arbejder vi også på en hurtig afklaring af, hvilke muligheder vi har for at få løst de udfordringer, som skelproblematikken har skabt. Herlev Kommune har været i løbende dialog med såvel bygherre som kolonihavehusejerne og er i gang med at undersøge vores handlemuligheder inden for de rammer, vi har som offentlig myndighed,' skriver de uden at være konkrete om, hvilken løsning eller hvilke løsninger de forestiller sig.

Ekspert: Hævd er problematisk

I Haveforeningen 515 spekulerer man på, om der kan vindes hævd over jorden til kolonihaverne, når de nu har benyttet arealet i mindst 25 år, ganske sandsynligt 40 år og måske endnu længere tid. Reglerne er kort fortalt sådan, at det er muligt at vinde hævd, det vil sige inddrage et område, som egentlig ikke er ens eget, hvis man har benyttet det uafbrudt i mindst 20 år, uden nogen har gjort indsigelser i perioden.

Det er dog kommunen, der ejer jorden, og derfor skal det i givet fald være den, der forsøger at vinde hævd. Det anser juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh, der er ekspert i miljøret, dog for en utænkelig situation.

»Vi går over til en bananstat, hvis en kommune som politisk magt går ind for at vinde hævd på en privat aktørs område. Der er selvfølgelig rigeligt med fantasi i kommunerne, men det er ikke noget, man ser. Jeg har svært ved at se, hvordan de skal kunne det, når kommunen ikke har disponeret over jorden,« er hans vurdering.

Peter Pagh mener ikke, at man umiddelbart kan klandre Herlev Kommune for ikke at have fastlagt skellet mellem de to grunde, da der blev vedtaget lokalplan i 2021.

»Det gør man aldrig. Lokalplaner vedrører ikke ejendomsforhold,« siger han.

Behandles politisk

Dorte Høeg Brask fortæller, at hun vil gå videre med sagen, i hvert fald til ombudsmanden og muligvis også Miljøklagenævnet, hvis Herlev Kommune ikke finder frem til en løsning, som imødekommer hende og haveforeningen.

Herlev Bladet har forsøgt at få en kommentar til sagen fra De Linde-gruppen, som ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Politikerne i Herlev bliver nu inddraget i stridspunktet. Økonomi- og planlægningsudvalget i Herlev Kommune behandler sagen som et lukket punkt på et møde onsdag morgen, 1. oktober.

LÆS OGSÅ: Underskriftsindsamling for bedre skolevej