Sygeplejerske blev professor: Thordis forsker i de bedste forløb for patienter

Det forbindes typisk med at være læge, når en person opnår titlen professor på et hospital.

De fleste professorer på hospitaler er da også læger, men der kan også være en anden vej, 

Det er Thordis Thomsen et eksempel på. Hun er uddannet sygeplejerske i 1984 og blev professor i 2009 på Herlev Hospital, da hun færdiggjorde sin ph.d.-uddannelse.

»Det er ikke så almindeligt i min generation af sygeplejersker,« siger hun.

Det var da heller ikke en plan fra begyndelsen, at hun skulle blive professor. 

»Det var step-by-step og tilfældigheder, som førte til, hvor jeg er i dag,« siger Thordis Thomsen. 

»Jeg har arbejdet som klinisk sygeplejerske i rigtig mange år, primært inden for intensiv sygepleje,« fortæller hun og nævner, at videreuddannelsen, som til sidst førte til professortitlen, begyndte med en etårig diplomuddannelse på den daværende Sygeplejerskehøjskole. 

Fjernstudie i Australien 

Thordis fik mod på mere, og hun tog en masteruddannelse i Australien som fjernstudie, så hun blev fysisk i Danmark, der blev færdiggjort i 2003. 

»Jeg var vendt tilbage som klinisk sygeplejerske og så tilfældigvis en annonce fra Herlev Hospital, hvor man søgte en ph.d.-studerende til rygestoprådgivning før operation for at se, om man kunne mindske komplikationer efter operationer. Den søgte jeg og fik,« fortæller Thordis Thomsen.  

De seneste 15-16 år har hun derefter arbejdet som forsker. Først i Herlev, siden syv år på Rigshospitalet og siden på Herlev Hospital igen.

Ph.d.-projektet viste i øvrigt, at rygestop kort før en operation ikke havde effekt. 

»Men så fik vi prøvet det. Noget evidens tyder på, at hvis du holder op med at ryge et godt stykke forinden, så kan du godt forebygge komplikationer,« siger hun. 

Hendes ph.d. refereres der til i guidelines rundt omkring i verden, har hun siden erfaret. 

Gode forløb

Thordis Thomsen er tilknyttet Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, og hendes forskning dækker bredt og handler især om at forbedre forholdene for indlagte og pårørende, både på det fysiske og det mentale plan, så de er bedst muligt indstillet på operation eller behandling. 

Det handler blandt andet om, hvordan patienter og familier involveres mere i deres behandlingsforløb, hvordan sygeplejesker kan trænes i at lægge kateder ved ryggen på patienter, hvordan patienter lejres rigtigt under operationer, så de ikke får trykskader på nerver, og at stomipatienter gøres ordentligt opmærksomme på, at de kan få buler på kroppen.  

»Jeg arbejder med at se på arbejdsfunktioner og vores sundhedsfaglige indsats til intensive patienter. Hvordan vi kan optimere det, både inden for dagkirurgi, planlagte og akutte patienter, så de får så komplikationsfrie og gode forløb som overholdet muligt og kommer godt ud i den anden ende,« siger hun.

Thordis Thomsen har udgivet to bøger som led i sin forskning: ’Klinisk forskning’ og ’Delirium’. 

Sidstnævnte bog baserer sig på et emne, som hun er gået i dybden med som en af de førende herhjemme. 

Når hjernen også påvirkes

Delirium er en tilstand, hvor mennesker er så påvirkede af et operations- eller behandlingsforløb, at det giver en lidelse i sig selv ved siden af selve diagnosen.  

»Det er en hjernepåvirkning, der gør, at du får en konfusionstilstand, hvor du kan svinge fra at være klar i det ene øjeblik og være forvirret og uklar i det næste øjeblik. Du kan også være meget stille og være låst inde i dig selv. Det præsenteres på forskellige måder,« oplyser hun om og fortsætter: 

»Det kan komme oven i det, man i forvejen fejler, og hvis du har nogle forskellige risikofaktorer og er lidt sårbar i forvejen, så kan du få det. Og det kan for intensivpatienter være en farlig tilstand og kan gøre, at du er påvirket rent mentalt og kognitivt i længere tid efterfølgende.«

Thordis Thomsen forsker derfor i, hvordan man forebygger delirium bedst muligt. 

»Noget af det man taler om, er at skabe ro i omgivelserne, så vidt man kan på et hospital. Skærme patienterne fra unødig uro og lyd og påvirkninger af mange mennesker og samtidig hjælpe dem med at få briller og høreapparater på, og at de væskemæssigt er i balance, og de ikke har ondt. Altså nogle helt simple ting i virkeligheden, det man kalder lavthængende frugter, noget helt grundlæggende,« siger hun og nævner, at det særligt er mennesker oppe i årene, som lider af delirium. 

»Det kan for eksempel være ældre patienter, der skal have opereret hoften, da der er høj risiko for at få delirium, fordi de har nogle sårbarhedsfaktorer i forvejen, der kan skubbe dem ud i den tilstand.«

Ældre og mere sårbare

At danskerne middellevealder stiger, har også en effekt på hospitalerne, da længere og dermed overordnede set mere raske liv paradoksalt nok også fører flere sygdomme med sig. Dermed bliver der flere sygdomsforløb at forholde sig til. 

»Patienter bliver ældre og mere sårbare. Med alderen får mange flere sygdomme med sig og mere komplicerede forløb, hvor man skal opereres for noget intensivt,« siger Thordis Thomsen, som derfor har et særligt fokus på ældre patienter.  

På Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling følger hun andre sygeplejerskers p.hd.-forsvar og videreuddannelser, og der arbejdes også tværfagligt med en lægelig professor og tre overlæger, som er forskningslektorer. 

En professor har forelæsninger og undervisning som en obligatorisk del af sit virke. Thordis Thomsen lærer fra sig på Det Sundhedsvidenskabelige Kandidatuddannelse på Københavns Universitet, hvor blandt andet sygeplejersker, radiografer, fysioterapeuter og ergoterapeuter videreuddanner sig. 

Fokus på uddannelse 

Efter mange års mantra om mere uddannelse er de politiske strømninger vendt de senere år, nu er der et ønske om færre akademikere, og en del af dem skal have kortere uddannelser. Thordis Thomsen håber ikke, at det går ud over sygeplejerskers mulighed for efteruddannelse. 

»Jeg tror, at det fastholder personalet i sundhedsvæsenet, at man kan få udlevet sine interesser og den faglige ambition om at videreuddanne sig. Det er godt på flere måder. Det højner det faglige niveau, fastholder og rekrutterer personale, at man kan se, at der nogle videreuddannelsesmuligheder. Samtidig er det supervigtigt i kvaliteten af patientbehandlingen,« mener hun og understreger, at videreuddannelse er meget mere end at være professor. 

»Her på afdelingen er der mange, der bliver videreuddannet i intensiv sygepleje, operationssygepleje og som anæstesisygeplejersker,« fortæller Thordis Thomsen. 

ANDRE AFSNIT I SERIEN:

· ”Dybest set synes jeg hjertesvigt er et enormt dårligt ord"

· Kæmpe fremskridt i at bekæmpe hudsygdomme

· Rejsningsbesvær kan være tegn på noget mere alvorligt

· Behandler verdens mest udbredte hemmelige sygdomme

· Børnesygdomme har betydning for livslang sundhed

· Booster vores immunforsvar