
Efter tirsdagens valg er de personlige stemmer nu blevet talt op, og der er flere både nye ansigter og en bemærkelsesværdig genganger ifølge valg.dk
Blandt de nye unge er de to 21-årige, Benjamin Haxha fra Venstre med 351 stemmer, hvilket også giver ham en plads i top 5 over dem med flest stemmer, og Johannes Gyldal Sandell fra Socialdemokratiet med 236 personlige stemmer. Dermed er han den fra Socialdemokratiet, der har fået næstflest stemmer efter borgmesteren Marco Damgaard, der opnåede 2.102,, hvilket er væsentligt færre end sin forgænger, Thomas Gyldal Petersen, som i 2021 fik 3.311.
LÆS MERE: Derfor gik der lang tid før stemmerne blev talt op
Derudover er Henrik Ejegod Larsen fra DF ny og er hovedsageligt kommet ind på grund af listestemmer, da DF fik 531 og han selv fik 146.
Det gælder også de fleste andre nye ansigter, som fra SF er Trine Stougaard (67) (nummer fire på listen Morten Kjær fik hele 233 stemmer), fra Venstre Bill Bjørklund (58) og fra Socialdemokratiet Marie Topp (144), Conni Rosendahl (130) og Peter Nielsen (130). Conni Rosendahl sidder faktisk i forvejen i kommunalbestyrelsen, da hun i indeværende periode byttede sin suppleantpost ud med et fast sæde. Og så er der Peter Nielsen, som ikke stillede op sidste gang, men første gang blev valgt ind i 2001 og blandt andet har været formand for for Børne- og Uddannelsesudvalget.
Top fem
Stemmeslugerne til dette års kommunalvalg i Herlev blev:
| (A) Marco Damgaard
2.102 |
| (C) Henrik Hilleberg
883 |
| (F) Betina Skovby
522 |
| (Ø) Ibrahim Benli
415 |
| (V) Benjamin Haxha
351 |
Den nye kommunalbestyrelse
| Marco Damgaard (A) | 1 |
| Betina Skovby (F) | 2 |
| Benjamin Haxha (V) | 3 |
| Gitte Friberg Bomholdt (A) | 4 |
| Marianne Dithmer (Ø) | 5 |
| Henrik Hilleberg (C) | 6 |
| Johannes Gyldal Sandell (A) | 7 |
| Henrik Ejegod Larsen (O) | 8 |
| Michele Møller Amundsen (A) | 9 |
| Arly Eskildsen (F) | 10 |
| Lars Mann Pedersen (A) | 11 |
| Ibrahim Benli (Ø) | 12 |
| Jeannet Lauenborg (C) | 13 |
| Hanne Bjørn (I) | 14 |
| Marie Topp (A) | 15 |
| Trine Stougaard (F) | 16 |
| Peter Nielsen (A) | 17 |
| Bill Bjørklund (V) | 18 |
| Conni Rosendahl (A) | 19 |

Der er lukket for kommentarer