Tak for en dejlig oplevelse
Læserbrev fra: Ib og Lis Olesen, Ederlandsvej 44c.
Herlev Teaterforening skal have stort tak for en vidunderlig oplevelse torsdag den 8. februar i Herlev Teaterbios lille sal. Vi anede ikke, at der var noget der hed Thurø Musikteater, men nu ved vi, at de kan præstere det ypperste inden for dansk scenekunst i dagens Danmark. Vi går endnu og nynner Edith Piafs sange.