Tilbage til start: Der skal findes en ny model for plejecenter

Juridisk tovtrækkeri og ‘Christiansborg-politik’ satte sidste år en stopper for ‘Herlev-modellen’, at drive kommunalt plejecenter i et privat byggeri, hvor det var ambitionen, at Herlev skulle gå forrest i at finde en model, der kan dække det store behov for plejehjemspladser de kommende år. Efterfølgende blev plan B iværksat: At finde en privat aktør, som ville opføre og drive friplejeboliger på den grund ejet af PensionDanmark, som oprindelig skulle være brugt til ‘Herlev-modellen’, men nu er også den model skudt til hjørne.

»I kommunalbestyrelsen er vi løbende blevet orienteret om udviklingen af Hammergården (navnet på det kommende plejecenter, red.), men vi er hele tiden stødt ind i blindgyder. Derfor mener jeg som politiker og borgmester, at vi nu skal kigge mod det almene,« fortæller Marco Damgaard (S) om den seneste udvikling, der også blev behandlet som lukket punkt på denne uges møde i Sundheds- og Voksenudvalget.

Bejler til det almene

Det er endnu uklart, om den nye kurs får gang på jord, men i så fald vil den betyde, at Herlev Kommune vender tilbage til udgangspunktet, nogenlunde som det er i dag, hvor de tre eksisterende plejecentre (Omsorgscentret Hjortespring undtaget, red.) er drevet af kommunen, men ejet og opført af Herlev almennyttige Boligselskab (Herlevgård Center og Lille Birkholm Center) og Herlev Boligselskab (Lærkegaard Center).

»Vi ved endnu ikke, hvordan den endelige model kommer til at se ud, men jeg ser for mig, at den almene sektor kunne være med til at bygge, og så kunne seniorboligerne stadig være ejet af PensionDanmark, som så måske sælger noget af grunden til det almene,« vurderer Marco Damgaard, der er med på, at man har tiden imod sig, og at det skal gå stærkt.

min drøm, at jeg kan stå sammen med Gitte Bomholdt (udvalgsformand for Sundheds- og Voksenudvalget, red.) med en spade i hånden en gang i 2025

»Vi har nogle ældre borgere og nogle medarbejdere, som har brug for det her. Planerne har ligget stillet for længe, og jeg har stor fidus til det almene, fordi Herlev er en by med en stærk tradition for det almene. Vi skal holde visionerne, og det skal være lige så stort, og hvis vi kan lykkes med det så hurtigt som muligt, så er min drøm, at jeg kan stå sammen med Gitte Bomholdt (udvalgsformand for Sundheds- og Voksenudvalget, red.) med en spade i hånden en gang i 2025,« påpeger borgmesteren, der har bedt sin forvaltning have et ‘absolut fokus’ på det.

Fra politisk hold tror han også på, at det kan gå hurtigt, så der kan være en sag på dagsordenen inden sommer.

»Jeg håber, vi får opbakning til det, og det tænker jeg, vi gør. For mange af mine dygtige kollegaer har ytret, at det almene er en god vej at gå,« siger Marco Damgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

‘Herlev-modellen’ parkeret

I denne uge havde han også besøg af ældreminister Mette Kierkegaard fra Moderaterne for at fortælle, hvor langt Herlev er nået med indførelsen af den nye ældrereform. Ikke mindst i forhold til ‘helhedsplejen’, hvor de ældre skal tilbydes praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning, det vil sige hjemmepleje og sygepleje, fra én leverandør, offentlig eller privat, i et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, der kan tilpasses efter borgerens aktuelle behov.

I den forbindelse spurgte Herlev Bladet også ministeren, om Herlev-modellen nu er helt droppet?

»I den nuværende lokalplejehjems-lov er det, som det er. Men det betyder jo ikke, at man for tid og evighed nødvendigvis er færdig med at overveje, men i den nuværende lov, så er det kommunalt ejet og finansieret bygninger,« påpeger ministeren.

Dét, som lokalplejehjem giver mulighed for, og dem håber jeg jo, der kommer mange af, det er, at vi får frisat plejehjemmene

Men er det noget, du kunne finde på at tage fat på, eller lader vi det ligge for nu?

»Det lader vi ligge for nu. Men det kan jo sagtens være noget af det, man skal kigge ind i, hvis vi på den lange bane skal lave nogle velfærdsinstitutioner, hvor vi skal finde ud af, hvordan man får finansiering. Det gælder ikke kun på plejeområdet, men i virkeligheden jo også alle mulige andre typer af velfærdsområder, og hvis jeg skal tage min egen kasket på, så synes jeg, at man skal være åben for sådan nogle ting, men det er ikke noget, der ligger på bordet,« fortæller Mette Kierkegaard.

Men netop set med dine liberale briller virker det vel ret oplagt med sådan et privat-offentligt samarbejde, så hvorfor blev det ikke en del af ældrereformen?

»Ja, det kan man sige, men det er jo kompromissernes kunst. Så har vi fået høje kompromisser på så mange andre områder,« lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Håber på mange ‘lokalplejehjem’

Herlevs tidligere borgmester har udtalt, at der er behov for at bygge plejecentre for i omegnen af 80 milliarder kroner de næste 10 år. Er det løst med de cirka 3.000 nye pladser (lig med ca. 84 plejecentre), som I vil skabe?

»Det er jo i hvert fald første skridt. Jeg tror også, det handler om, hvordan får vi tingene finansieret. Lige nu er der jo sådan set nok anlægskroner ude i det kommunale. Der er jo faktisk noget med at få brugt de anlægskroner, der er,« påpeger ældreministeren, der på sigt dog også vurderer, at man skal kigge andre steder hen.

»Men nu i forhold til friplejeboligerne skulle de gerne gøre en del,« siger hun og forventer, at en forbedring af lånefinansieringsmulighederne og en mere gennemsigtig afregning i forhold til driften vil have en effekt.

Hvad tror du vil blive mest benyttet – modellen med friplejeboliger eller de nye lokalplejehjem (kommunalt forankret, men med en professionel bestyrelse, red.)?

LÆS OGSÅ: TANk kai dige bach skal totalrenoveres

»Jeg håber begge dele. Jeg tror grundlæggende på, at hele kernen i ældrereformen er jo, at vi skal møde folk i deres forskelligheder, og der er jo masser af gode kommunale plejehjem derude, altså klassisk kommunale.
Dét, som lokalplejehjem giver mulighed for, og dem håber jeg jo, der kommer mange af, det er, at vi får frisat plejehjemmene, men stadigvæk har det bygget ind i styringsstrukturen, at vi har øje på og gennemsigtighed i at følge økonomien og kvaliteten,« forklarer hun, der ser et stort potentiale i begge modeller.

Ifølge hende findes der pt. kun en mindre procentdel friplejehjem i forhold til for eksempel procentdelen af friskoler, og det finder hun sigende. Ifølge et udtræk fra Sundhedsdatastyrelsen findes der 938 plejehjem i Danmark, hvoraf 63 er fripleje eller private (7 procent) og 96 er selvejende (10 procent). Til sammenligning er 18 procent af de danske skoler fri- eller privatskoler.

»Så der er jo et eller andet strukturelt, der ikke er helt lige. Jeg har virkelig besøgt mange gode kommunale plejehjem, men jeg tror, at man nogle gange bruger for meget tid på forvaltning og styring. Det får man renset lidt ud i med lokalplejehjem og friplejehjem, men mange kommuner er jo også ved at lave de der oprydninger af sig selv,« pointerer ældreministeren.

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvorfor man i Herlev ikke kunne få friplejehjems-ordningen til at fungere ud over oplysningen om, at forhandlingerne endte i en blindgyde. Ej heller om den nye kurs går i retning af lokalplejehjems-modellen.

TIDSLINJE:

Dec. 2020: Herlev Kommune offentliggør plan for det nye plejecenter. Et udviklingssamarbejde med PensionDanmark kaldet ‘Herlev-modellen’, hvor kommunen skal leje sig ind i pensionsselskabet byggeri.

August 2021: Kommunalbestyrelsen (KB) vedtager at sælge Krogestykket 33 og Persillehaven 38 til PensionDanmark for 73,9 mio. kr., men der er tale om en betinget købsaftale, så kommunen har ikke modtaget penge for salget endnu.

Dec. 2021: Det besluttes at kalde det nye plejecenter for Hammergården

Okt. 2022: Herlev Kommune har i flere måneder haft en dialog med Indenrigs- og Boligministeriet om lovhjemmel til Herlev-modellen, som pga. et folketingsvalg bliver forsinket et halvt år. Dvs. åbning forår 2026 fremfor 3. kvartal 2025.

Dec. 2023: KB vedtager at arbejde videre med alternative modeller, hvor et alment boligselskab eller en friplejebolig-leverandør bygger plejecentret.

Apr. 2024: KB vedtager at sende driften af Hammergården som friplejeboliger i udbud, men håber stadig på ‘Herlev-modellen’ som del af en ny ældrereform.

Maj 2024: Herlevs borgmester konstaterer, at Herlev-modellen ikke er med i ældrereformen, men overvejer at søge dispensation.

Juli 2024: Herlev-modellen droppes.

August 2024: Deadline for svar på udbud. Efter to måneders udskydelse. Èn tilbudsgiver har vist interesse og forhandlinger går i gang. Ifølge udbuddet skal plejecentret stå klar 1. august 2027. 

Februar 2025: Det er ikke lykkedes at nå til enighed. Udbud droppes. En ny model skal findes.