Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To er anholdt efter brande i Herlev

Politiet har her til formiddag anholdt to 18-årige, der mistænkes for at stå bag de brande, der hærgede Herlev i pinsen. Det skal dog ikke fremstilles i grundlovsforhør, da man endnu ikke har grundlag for at varetægtsfængsle dem, oplyser politiet.

Københavns Vestegns Politi har siden slutningen af maj haft en intensiv efterforskning af en række brande i Herlev, og har til formiddag anholdt to personer på 18 år, som er mistænkt for at stå bag de syv brande natten til Pinsedag, hvor det blandt andet gik hårdt ud over Dagplejens Hus i Kommenhaven.

»Der er tale om en både alvorlig, tankeløs og farlig gerning, som har medført stor utryghed for borgerne i området. Vi har haft stort fokus i området og en intensiv efterforskning, og det har ført til dagens anholdelser,« siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, der overfor Herlev Bladet bekræfter, at der er tale om to lokale 18-årige. På nuværende tidspunkt vil hun ikke komme ind på, hvad de to unges motiv for ildspåsættelserne skulle være eller, om de har været alene om det.

»Jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser,« siger hun, der også oplyser, at det er blevet vurderet, at de to ikke skal fremstilles i grundlovsforhør.

Ikke grundlag for at fængsle endnu

Det skyldes, at man ikke har fundet grundlag for at fremstille dem, hvorfor sigtelsen opretholdes, selvom de bliver løsladt.

»Vi fremstiller ikke nogen i grundlovsforhør, som vi ikke selv tror på skal varetægtsfængsles,« påpeger Charlotte Skovby.

Københavns Vestegns Politi har øget tilstedeværelsen i området med både patruljer og lokalpoliti i et tæt samarbejde med Herlev Kommune siden brandene. Og politiet oplyser, at lokalpolitiet også i den kommende tid vil være mere til stede i Herlev og have et stort fokus på og dialog med borgerne i blandt andet i de områder, der har været præget af brandene.

LÆS OGSÅ: Intens maratondebat i kommunalbestyrelsen 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!