To gange kunne ambulancen ikke finde Jytte: “Jeg er lidt nervøs for at bo her"
Endnu en familie står frem og fortæller om vanskeligheder ved at få ambulancer frem til bopælen som beboer i Taghaverne på toppen af Herlev Bymidte Center.
Mens Herlev Kommune og Nrep har været i dialog gennem hele 2025 om adgangen for ambulancer til Taghaverne på toppen af Herlev Bymidte Center, lever beboerne i lejlighederne fortsat med konsekvenserne af, at ambulancer ikke kan køre op til boligerne.
84-årige Jytte Andersen har to gange i året prøve at ringe efter ambulance, og begge gange havde ambulanceredderne svært ved at finde frem til hendes bopæl og måtte have hjælp af hendes søn til at finde frem. Første gang var en sommeraften.
»Jeg havde haft maveproblemer et stykke tid, og lige pludselig sagde det bare 'bang', og jeg havde virkelig ondt i maven og ringede 112,« fortæller hun, hvorefter hun ventede og ventede og kunne ikke forstå, at der ikke kom nogle ambulancereddere, når Herlev er et centralt byområde, og der endda ligger et hospital få hundrede meter væk fra Jyttes bopæl.
Hvad i alverden bilder de sig ind? De taler om sådan unødigt spild. Det tænder mig helt af
To elevatorer og en gåtur
Hendes søn Ole Svejgaard og svigerdatteren Heidi var tilfældigvis i nærheden og trådte hurtigt til. Han begyndte at gå rundt omkring Herlev Bymidte Center for at lede efter ambulancen og fandt den omkring springvandstorvet, hvorefter han viste personalet op på taget til moderens lejlighed på ottende sal.
»Jeg havde nogle gevaldige smerter og kunne næsten ikke bevæge mig, da de kom,« fortæller hun.
En båre var der ikke plads til i elevatorerne, som der er to af, og Jytte Andersen måtte tage sin rollator med.
»Så jeg måtte hænge over min rollator på vej ned.«
Først ned af den ene elevator i boligen, så gennem udendørsområdet med haver på toppen, og så ned med den anden elevator derfra ned gennem centret og til springvandstorvet.
»Det viste sig at være kræft i tyktarmen, så det var noget, som skulle gå hurtigt,« siger hun om sin situation, hvor hun vurderede, at hun måtte vente en halv times tid, som hun dog ikke er helt sikker på, da hun ikke fulgte tiden.
Sikker er hun og sønnen dog på, at de kunne have været fremme på meget kortere tid, hvis ambulancen kunne have kørt hele vejen.

Frustrerede ambulancefolk
Ole Svejgaard fortæller, at ambulanceredderne i begge tilfælde var særdeles frustrerede over adgangsforholdene til Taghaverne, og både han og moderen roser dem for virkelig professionelt og omsorgsfuldt arbejde.
Situationen gentog sig i oktober, hvor Jytte Andersen en aften havde kastet ekstremt meget op, og der var tilkaldt en paramediciner, som er ambulancereddere med en overbygning, i første omgang. Han kunne godt køre hen til boligerne i en mindre bil end ambulancer og ankom dertil, selvom han endda også havde problemer med at finde derop.
Jyttes blodtryk dalede ekstremt, og paramedicineren besluttede at ringe efter en ambulance. Endnu engang gentog historien sig med en ambulance, der ikke kunne køre frem til lejlighederne, og Ole Svejgaard måtte ned og hente personalet på torvet og vise dem vej til sin mors lejlighed.

»Tænder mig helt af«
Herlev Bladet har tidligere interviewet ægteparret Jette og Ole Kongstad, der bor i samme byggeri og har haft samme problemer tre gange, da Ole skulle indlægges. Herlev Kommune blev opmærksomme på problemerne i december i fjor, og efter længere tids dialog med centerejeren Nrep sendte de et varsel om påbud i oktober om at forholdene skal bringes i orden, og der skal skabes plads til, at ambulancer kan køre op til boligerne.
Nrep har omvendt svaret, at der ikke behøver at blive skabt en vej op for ambulancer, men kan sikre, at ambulanceredderne kan tage op med elevator, og så udtaler de om omkostningerne af en renovering, så ambulancer kan køre ind ad porten:
'Det er derfor NREP's opfattelse, at et eventuelt påbud om fysisk ændring vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt og i strid med proportionalitetsprincippet, herunder hensynet til at undgå unødigt værdispild,' viser et svar fra Nrep's advokat, som Herlev Bladet har opnået aktindsigt i.
Med sin mors og andre beboers oplevelser med svær ambulanceadgang, fremkalder det en stærk reaktion hos Ole Svejgaard.
»Hvad i alverden bilder de sig ind? Det taler om sådan unødigt spild. Det tænder mig helt af, og alle hårene rejser sig på mig. Så kan da komme herop og se, hvad der er unødvendigt at spilde. Det er helt urimelig kassetænkning,« mener han.
Jytte Andersen kan godt lide at bo i Taghaverne i det Herlev, hun er vendt tilbage til, efter hun blev enke, med familien i nærheden efter flere årtier på Roskildeegnen. Hun nyder udsigten fra ottende sal, men frygter, hvad der sker, hvis hun får brug for en ambulance igen.
»Jeg er lidt nervøs for at bo her, men jeg vil jo heller ikke bo andre steder,« konstaterer hun og frygter, at forhandlinger og mails frem og tilbage kommer til at forhale ordentlige vilkår for ambulancekørsel til Taghaverne i årevis.
LÆS FLERE ARTIKLER I AMBULANCE-SAGEN:
Borgmester: Måske retssag på vej

Der er lukket for kommentarer