Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

To udvalgsformænd forlader lokalpolitik

Herlevs største parti har sat holdet til kommunalvalget. Det er uden to nuværende udvalgsformænd.

Når Socialdemokraterne til november går til valg bliver det uden to kommunalbestyrelsesmedlemmer, der begge har siddet for bordenden i hver sit udvalg.

Det drejer sig om Kim Wacker, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget og Peter Nielsen, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget. 

Ved sidste kommunalvalg i 2017 fik Kim Wacker 287 personlige stemmer og delte dermed en fjerdeplads på listen over personlige stemmer med Marco Damgaard fra samme parti. 

Peter Nielsen kom ved sidste valg ind med 172 personlige stemmer i ryggen som den 11. største stemmesluger ud af de 19, der endte med at få en plads i kommunalbestyrelsen. Han forlader kommunalpolitik, fordi han har fået for travlt på jobbet som leder i Skattestyrelsen.

»Det er en beslutning, der har gjort ondt på mig, og jeg bliver lidt følelseslandet, når jeg taler om det, for det er mange år, jeg har lagt i det her,« siger Peter Nielsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen i 20 år og været udvalgsformand i de sidste otte.

LÆS OGSÅ: Nu er Herlevs mest irriterende sten fjernet 

Herlev Bladet ville også gerne have spurgt Kim Wacker om årsagen til, at han stopper, men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser. På onsdagens kommunalbestyrelsesmøde kom det dog frem, at årsagen skal findes i, at Kim Wacker flytter ud af kommunen og til Ballerup. 

Socialdemokraterne sidder i dag på 12 af 19 pladser i kommunalbestyrelsen. Sidste kommunalvalgs suverænt største stemmesluger var borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), der fik 4.791 krydser ud for sit navn. Nummer to var konservative Henrik Hilleberg med 706 stemmer. 

LÆS MERE I DENNE UGES UDGAVE AF HERLEV BLADET 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!