Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Traditionen fortsætter: Julemanden kommer til Skovlunde

Julen bliver budt velkommen af julemanden fredag i Skovlunde.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og med 1. søndag i advent lige rundt om hjørnet er det blevet tid til en stolt tradition i Skovlunde.

Julemanden kommer nemlig forbi byen, og med musik fra det festklædte juleorkester bydes julen endnu en gang velkommen i byen.

Festlighederne finder sted fredag 25. november fra klokken 15:00.

Turen rundt i byen starter fra Skovlunde Kulturhus, og herefter er første stop Plejecentret Rosenhaven. Herfra bevæger julemanden og juleorkestret sig videre til børnehaven og sidste stop på turen er Byggeren. På alle turens tre stops bliver der spillet musik.

Turen går derefter tilbage til Kulturhuset, hvor dørene ved indgang 2 åbner klokken 16:00. Indenfor kan man få sodavand, æbleskiver og glögg, mens julemanden hilser på børnene og juleorkestret fortsætter med at spille.

Dagen sluttes med en gåtur i Center Syd, og hele arrangementet afsluttes klokken 17:30.

25. november tændes juletræet foran Herlev Kirke. Arkivfoto/Henrik Lütchke.

Samme dag er der også juletræstænding i Herlev. Træet tændes klokken 17:05 foran Herlev Kirke.

Her vil borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) først holde en tale og derefter tænde byens juletræ sammen med byens børn.

Du kan læse mere om programmet for juletræstændingen 25. november i Herlev her.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!